Så blev det altså et nej. Det rystede nok de fleste af os både på ja- og nej-siden. Men allermest lader det til at have rystet Danmarks Radios journalister og kameramænd. I en grad så det åbenbart ikke var muligt at afvikle en timelang valgudsendelse på en saglig og seriøs måde.

Fred være med forvirrede kameramænd, der dårligt kunne finde ud af hvem linsen skulle rettes imod. Men kors hvor var det anstrengende at høre journalisterne gentage de samme to dødssyge spørgsmål,det ene til ja-siden: "Hvis skyld var det?" og det andet til nej-siden "Skal du så til fest med Pia nu?". Desværre dumpede lidt for mange ja-sigere i. I hvert fald skyndte de sig at gøre klart, at de ikke havde noget med katastrofen at gøre. Det behov forstår man. Og man forstår også at skyldsspørgsmålet er uinteressant og respektløst. Vælgerne skal ikke og har heller ikke ladet sig manipulere til et ja eller nej. Så politikkerne skal ikke påtage sig skyld. De skal påtage sig det arbejde, som er påkrævet for at få os videre.

På spørgsmålet om hvorvidt der skulle holdes nej-fest hos den ekstreme højrefløj, fastholdt nej-siden heldigvis, at der ikke var nogen grund til at feste med Pia. Hvilket er en stor lykke for de nej-sigere, der ikke har DR's behov for at samle nej-siden, men erkender, at der er flere typer af nej. Lad os håbe, at DRs kedelige tilbøjelighed ikke er den, der kommer til at blive afgørende for det øvrige Europas syn på os og vores nej. Og kunne DR så ikke gøre os den tjeneste at slappe lidt af omkring placeringen af skylden og etableringen af festlige alliancer. Så vi ærlig talt får den der seriøse og saglige debat, som Danmark har så hårdt brug for nu.