Nazi-retorik

Fra Hitlers Berlin til Johnnys Greve: Retorik der ikke holder.
af Louise Witt-Hansen

Nynazisterne får lov at sende mere
lokalradio i Greve-området. Sådan en nyhed ved jeg ikke, om
man skal være bekymret eller blot irritabel over, for jeg er ærgerlig
talt ikke sikker på, om deres kommunikation er så effektiv,
at der er grund til at bekymre sig alvorligt over, at der kommer mere
af den.


På den anden siden bør man måske
også overveje, hvad retorikeren Kenneth Burke siger for at motivere
den retoriske analyse, han i 1939 laver af "Mein Kampf", da
den udkommer i USA. "Hitlers Min Kamp er forargelig grænsende
til det kvalmende, men stadig: en anmelder der ikke når dybere end
til blot at markere sin foragt, får måske berømmelse
for sin bedømmelse blandt ligesindede, men skaber ingen egentlig
indsigt."


Altså hvis man på nogen måde
skal forsøge at skabe en mod-retorik til den nazistiske - endda
forsøge at overbevise nogle tilhængere af nazismen om, at
de tager fejl, så bliver man nødt til at afkode nazi-retorikken
og ikke bare vrænge af den. Burke behandler Mein kampf med retorisk
seriøsitet, men ikke for at vise, at Hitler var en god retoriker.
Hitlers retorik var effektiv, men ikke god, fordi den var uetisk. Kenneth
Burke mener (noget forsimplet), at den dårlige retorik er den, hvis
formål er at få folk til at gå i krig for et fædreland,
en religion, en sag. Situationens alvor i 1939, hvad angår nazismens
udbredelse, kan selvfølgelig på ingen måde sammenlignes
med situationen i dag, hvor vi taler om en lokalradio i Greve. Men derfor
kan vi i dag alligevel godt bruge Kenneth Burkes tekst til noget, fordi
den kan hjælpe os med at afkode propaganderende og korrumperende
tekster som sådan. Den kan stadig hjælpe med at afkode den
"dårlige retorik", så vi kan være bedre til
at skabe en mod-retorik til den propaganderende retorik, som vi ikke bare
møder hos nazister, men også møder hos bl.a. højrefløjs
partierne i dansk politik.


Kilde: Kenneth Burke Retorikken i Hitlers "Min
Kamp"

Trykt i Rhetorica Scandinavica nr. 4. 1997.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også