Når viden bliver en gave

”Vi har ikke tid til at finde hammeren fordi vi skal have et søm slået i.” Dette er den almindelige indstilling til vidensdeling, men det svarer til at sige: ”Jeg har ikke tid til at læse denne artikel fordi jeg skal lære det sidste nye om udviklingen på vidensdeling-området.” Du skal ikke beskæftige dig med vidensdeling fordi det er moderne, men fordi det er effektivt. Kforum anmelder her Peter Holdt Christensens seneste bog ”Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis”. Peter Holdt Christensen er ph.d og adjunkt ved Copenhagen Business School.

Smart viden
Problemet ved vidensdeling er at det tager tid. Gevinsten er til gengæld at du ikke selv skal opfinde det værktøj der skal bruges til at løse opgaven. Og dette værktøj findes ofte i forvejen - uden at du ved det. Mon aldrig du skulle have udbrudt følgende: ”Hvis jeg bare havde vidst”. Og mon ikke du har sagt det i en situation hvor du har brugt tre dage på at skaffe dig en nødvendig viden som du pludselig finder ud af at du kunne have fået hvis du bare havde spurgt din kollega. Dette er netop problemet med manglende vidensdeling i virksomheder, at kostbar tid og ressourcer bliver spildt fordi folk ikke taler sammen om deres viden. Udfordringen for vidensdelingen som organisatorisk disciplin er at bringe den ”smartere viden” i omløb i virksomheden.

Hvorfor dele sin viden?
Peter Holdt Christensens bog ”Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis” har tre hovedpointer. Den første er at vidensdeling i danske virksomheder ikke sker på trods af medarbejdernes egennyttige interesser, og at videndeling ikke medfører et magttab. Det er ellers den generelle antagelse i litteraturen om vidensdeling, men Peter Holdt Christensens mere end tredive interviews med medarbejdere og ledere i offentlige og private virksomheder i Danmark tegner et andet billede.

Fordi jeg har lyst til det
Det viser sig at medarbejderne gerne vil dele deres viden med kollegerne. For det første fordi de simpelthen har lyst til at hjælpe hvor de kan. Vidensdeling er således et filantropisk mål i sig selv. For det andet deler de deres viden fordi det giver dem et bedre forhold til deres kolleger. De får anerkendelse fra deres kolleger, og de opbygger en social gensidighed eller solidaritet. Medarbejdernes motiv for at dele deres viden er altså ikke kun af økonomisk eller organisatorisk karakter, men i lige så høj grad af social karakter. Og det er dette fokus på det sociale aspekt af vidensdelingen som er nyt i Peter Holdt Christensens tilgang til vidensdeling.

Fordi det er effektivt
Den anden hovedpointe er at vidensdeling spiller en afgørende rolle for effektiviteten af virksomhedens aktiviteter. Det gør den fordi de forskellige processer i virksomheden - hvad enten det er en fabrik, et hospital eller et reklamebureau - er afhængige af hinanden i varierende grader. Derfor spiller viden om processerne, viden om koordineringen af processerne og viden om hvor man kan finde viden om processer og koordinering en vigtig rolle for effektiviteten af virksomhedens aktiviteter. Men denne sammenhæng mellem vidensdeling og effektivitet har indtil nu været underbelyst og til dels afvist, men Peter Holdt Christensens stærke argumentation burde overbevise mistænkerne.

Fordi det er innovativt
Den tredje hovedpointe er at der er et konstant behov for ny meta-viden som er viden om hvor viden findes i virksomheden. Dette er nødvendigt fordi vidensdelingen går i stå hvis en medarbejder altid henvender sig til de samme to kolleger for at få ”ny” viden. Kanalerne eller relationerne som den eksisterende viden bevæger sig i, skal hele tiden varieres for at undgå at der opstår såkaldte videnskliker.

Den sociale byttehandel
Udfordringen for vidensdelingen er således at skabe nogle organisatoriske rammer som tillader at medarbejderne render ind i nye mennesker med ny viden. Men dette må ikke foregå på en formél måde hvor medarbejderne er forpligtet til at udveksle viden med hinanden. Dette har noget at gøre med forskellige former for bytteforhold. Der findes kort sagt tre former for bytteforhold i forbindelse med vidensdeling: Den sociale byttehandel hvor medarbejderne bytter viden med hinanden fordi de har lyst til det; den økonomiske byttehandel hvor medarbejderne får økonomisk kompensation for at dele deres viden; og den organisatoriske byttehandel hvor de kan frygte sanktioner hvis de ikke deler deres viden med hinanden.

Strukturerede tilfældigheder
Udfordringen er så at skabe en kultur hvor vidensudvekslingen foregår i den sociale byttehandel frem for i de to andre former for byttehandler. Og grunden til dette er at i den sociale dimension sker vidensudveksling mest effektivt og med færrest omkostninger. Det gælder altså om at strukturere vidensdelingen uden at formalisere den. Og det kan man gøre ved at slække lidt på den direkte styring af viden i virksomheden. I stedet skal man regulere de fysiske og organisatoriske rammer således at man sikrer sig at forskellige medarbejdere mødes i uformelle situationer.

Forhindringer for vidensdeling
Der vil imidlertid altid være nogle forhindringer for vidensdelingen. Der vil være strukturelle forhindringer i form af begrænsninger på den fysiske indretning af kontorer, på tiden til dokumentation af den eksisterende viden og på adgangen til medier for viden. Disse forhindringer kan man imidlertid i høj grad organisere sig ud af. Vanskeligere er det at omgå de epistemiske forhindringer som knytter sig til videnbegrebets kompleksitet. Det meste af vores viden er som bekendt tavs eller skjult, og den klistrer derfor til personer. Dette betyder at tavs viden ikke kan deles gennem tale eller skrift, men kun gennem forskellige former for handlinger.

Vidensdeling i praksis
Praktisk vidensdeling handler om at skabe en effektiv cirkulation af viden og viden om viden i virksomheden. Til dette skal man blandt andet tage hensyn til motiver og forhindringer for vidensdelingen. Der findes mange konkrete muligheder for at skabe videncirkulation, og her kommer en kort ”to do”-liste:

1. Lav et kort over hvem der har brug for hvilken viden hvornår.

2. Eksponér medarbejdere der er dygtige til at dele deres viden så de får social anerkendelse og eventuelt også økonomisk belønning.

3. Opret en funktion som videnschef - ”Chief Knowledge Officer” - der skal sikre at viden om viden formidles i virksomheden.

4. Indret virksomheden i henholdsvis fælleslokaler, fordybelseslokaler og forbindelseslokaler. Sidstnævnte er lokaler hvor man mødes på tværs af fysiske og organisatoriske strukturer. Forudsætningen for at de kan fungere, er at de indeholder en funktion som medarbejderne ikke kan undvære, fx fotokopiering, post, kaffe eller frokost.


Terminologi til novicer
Ved at indtage andre synspunkter og antage andre præmisser end de gængse bidrager Peter Holdt Christensen væsentligt til at udvide og nuancere debatten om vidensdeling. Og han gør det på en letlæst og meget informativ måde. Peter Holdt Christensen kender litteraturen på feltet og kan formidle sit overblik. De konkrete eksempler på vidensdeling er dog generelt lidt simple; de lader ikke til at belyse de vanskeligste problemstillinger i forbindelse med vidensdeling, men det er måske også for meget at forlange af en introduktion til emnet. Den største force ved ”Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis” må være at den formår at opstille en både omfattende og hensigtsmæssig terminologi; en terminologi der gør det muligt for os novicer inden for Vidensdeling at tale meningsfuldt med om dette komplekse, men uhyre interessante emne. Og tak for det.






















Peter Holdt Christensen: ”Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis”. Handelshøjskolens Forlag 2004. 142 sider. 235 kroner. ISBN: 87-629-0218-0.

Gode links om vidensdeling

Videnledelse og vidensdeling. Steen Hildebrandts hjemmeside: www.steenhildebrandt.dk

www.kmresource.com/

www.brint.com/km/

www.kmmagazine.com

www.knowledgeboard.com

www.tlainc.com

www.knowledgemanager.dk

Du kan læse om Peter Holdt Christensens Ph.d-projekt om Knowledge Management på hans hjemmeside http://web.cbs.dk/staff/peter.holdt.christensen/

Du kan læse også læse Peter Holdt Christensens artikel:"Knowledge Sharing – Time Sensitiveness and Push-Pull strategies in a non-hype Organization” her. Peter Holdt Christensen, CBS, 2003. http://old.cbs.dk/departments/mpp/papers/wp12-2003phc.pdf

Og du kan møde Peter Holdt Christensen til et inspirationsmøde om Vidensdeling tirsdag d. 7. september 2004. Mødet bliver afholdt som et samarbejde mellem Learning Lab Denmark og Knowledgemanager.dk og foregår hos Kromann Reumert.
Læs mere her:


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job