Når svaret er dit spørgsmål
Coaching hjælper dig til at få øje på dine potentialer og ressourcer. Du kan få styr på dit liv på mange måder. Du kan gå i terapi, tage ud at rejse eller få din bankrådgiver til at styre det. Eller du kan gå til en coach for at finde svaret på hvordan du selv kan tage lederskabet i dit liv. Han vil besvare dine spørgsmål ved at stille et nyt. Det giver selverkendelse og er essensen i coaching. Kforum har dykket ned bag begrebet og giver her et svar på hvad coaching er når spørgsmålet er dig selv.
Artiklen er udlånt fra Kom Magasinet nr. 11 2005
Hvordan startede coachingbølgen?
Coaching stammer fra elitesportens verden. Her har det siden midten af 1970’erne været et mirakelmiddel for enhver der vil forbedre sine præstationer. I de sidste par årtier har det bredt sig ud til mange andre områder. I starten af 1990’erne tog bevægelsen for alvor fart. I 1996 skønnede Newsweek at der var 1000 coaches i USA, og i 2002 vurderede Wall Street Journal at der var en stadig voksende gruppe af 22.000 coaches på verdensplan.
Hvordan bliver man coach?
I dag findes der et væld af uddannelser og kurser man kan tage for at blive coach. Ved en hurtig søgning på internettet kan man for eksempel finde life-coach, slankecoach, rygestopcoach, fitnesscoach, stresscoach, spirituel coach, executive business-coach og så videre. Kun fantasien sætter grænser for hvem der kan kalde sig coach.
Mange smykker sig derfor med titlen af navn, men ikke af gavn. Det er således stadig kun et fåtal af dem der kalder sig coaches der har et certifikat fra den Internationale Coaching Federation (ICF). Problemet med de mange uautoriserede coaches er at verdensmarkedet i løbet af kort tid bliver oversvømmet af coaches hvor er stor del af dem kan for lidt og vil for meget. Det kan på langt sigt være det som stopper udbredelsen og giver coaching et dårligt ry.
Hvad er god coaching?
Ifølge den internationale coachingorganisation er god coaching ”et fortløbende samarbejde som hjælper klienter med at skabe tilfredsstillende resultater i deres personlige og professionelle liv. Gennem processen udvider klienten sin viden, forbedrer sine resultater og øger sin livskvalitet”. En god coach er således rustet til det menneskemøde coaching er. Den gode coach kan stille de rigtige spørgsmål og har erfaringer som kan bruges til noget. Kort sagt er den gode coach en rollemodel klienten kan tro på.
Ifølge Sir John Whitmore, tidligere racerkører og en af Europas mest eftertragtede coaches, er definitionen på coaching at ”låse op for et menneskes potentiale for at det kan maksimere sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem.” Whitmores definition viser hvordan det er coachens opgave at hjælpe klienten til at afklare og nå sine mål. Det centrale er at man som coach tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, personlige værdier og barrierer.
Bag den gode coaching ligger fire antagelser der er fundamentet for at coachingen virker. Det er fire antagelser som både den der hjælper, og den der bliver hjulpet, må tro på for at forandringens mirakel kan ske.
1. Klienten er ekspert i sit eget dilemma.
2. Bag enhver handling er der en positiv intention.
3. Reel forandring sker inde fra klienten selv og gennem ny erkendelse
– gode råd hjælper sjældent alene. Klienten skal ville forandringen.
4. Forandring kræver at klienten får indsigt i nye handlemuligheder
Hvordan coacher man i praksis?
Selvom der findes klare retningslinjer for hvad coaching er, og hvordan det udføres, er det dog stadig en vanskelig disciplin som kun få kan mestre.
Coaching kræver nemlig en bestemt empatisk personlighed og en stor forståelse for det menneske man sidder over for. I situationen skal man ikke give svar, men kun hjælpe med gode spørgsmål. Man skal være ikke-vidende, ikke-fortolkende og ikke-vurderende. Man skal være tillidsvækkende og tryghedsskabende. Man skal optræde respektfuldt og på vegne af den man coacher. Man skal fremkalde refleksion, selviagttagelse og egen dialog.
Pointen er at man ikke skal løse dilemmaet, men se klientens relation til dilemmaet. Det betyder at fokus flyttes fra indholdet af dilemmaet til omstændigheder omkring dilemmaet.
Hvad er målet med coachingen?
Coaching er altså en brugbar metode når man som leder eller medarbejder har et personligt eller fagligt dilemma eller et problem hvor der ikke findes en åbenlys løsning. Som metode tages der således udgangspunkt i nogle spørgeteknikker som leder den coachede frem til bevidsthed om egne mulige løsninger, udvider den coachedes forestilling om egne ressourcer i forhold til problemet og klargør vejene ud af problemet. Målet er at føre den coachede frem mod en afklaring af hvem han er, og hvad han kan. Det forudsætter at coachen og den coachede har afklarede og samstemmende ideer om hvad der skal komme ud af coachingen. Der skal også på forhånd aftales en tidsramme for hvor ofte der skal coaches og hvor lang tid af gangen. Desuden skal der være en fortrolighed, åbenhed og respekt mellem coachen og den der bliver coachet.
Det er en professionel disciplin, men den kan blive meget personlig. Det er dog vigtigt at den coachede og coachen er enige om hvilken del af en person der bliver coachet på. Det er nemlig ikke hele personen der er i fokus, men kun en del, for eksempel ens evne til at spille fodbold eller lede en organisation.
Hvilke spørgsmål og krav stiller en coach typisk?
Coachingen foregår på to niveauer. Der er det direkte niveau hvor der er fokus på det der sker i coachingsamtalen. Her berøres følelser i relation til dilemmaet. Og det indirekte niveau der har fokus på at arbejde med dilemmaet med udgangspunkt i seks forskellige typer af spørgsmål:
1. Relationsspørgsmål: For eksempel: Hvem ville være enig eller uenig med dig? I hvilke sammenhænge oplever du problemet?
2. Cirkelspørgsmål: Hvad vil du sige med det du siger? Hvilke følelser/tanker er mest knyttet til problemet?
3. Fremtidsspørgsmål: Hvad ville være anderledes hvis problemet ikke mere viste sig? Hvad skal der ske for at du om tre måneder kan sige …?
4. Lærende spørgsmål: Hvad var det vigtigste du lærte ved at inddrage andre? Hvad tænker du det siger om dig at du reagerede sådan?
5. Kontekstændrende spørgsmål: Hvornår synes du at du har haft mest held med at håndtere situationen? Hvordan kunne du få mere ud af det?
6. Undersøgende spørgsmål: Hvad rykker for dig i det her? Hvad optager dig nu?
Skal man som coach kunne bruge alle spørgeteknikker?
Forskellige coaches kan have forskellige kompetencer og spørgeteknikker. Den ene er måske bedst til relationsspørgsmålene, mens en anden er bedst til de kontekstændrende spørgsmål. Har man som coach mere fokus på den ene type spørgsmål frem for den andet, betyder det selvfølgelig at man specialiserer sig på lige præcis det område.
Og forskellige specialiseringer betyder også at der opstår forskellige coachtyper. Nogle foretrækker nok den ene type frem for den anden. Den bedste coach er dog én der evner at kunne stille alle spørgsmålene alt efter hvor den coachede rent mentalt befinder sig.
Hvad adskiller coaching fra sparring og rådgivning?
Coaching fokuserer på at give input, nye vinkler og tænkning i forhold til dilemmaer eller problemer med relationel karakter. Dette fører til en metadialog af spørgsmål. Mens traditionel sparring handler om at præsentere svaret.
Coaching er derimod en meget passiv spørgeform hvor coachens erkendelseshorisont falder sammen med den coachede. I coachingen kan man derfor opleve at man som coach sidder med løsninger og svar på problemerne uden at man må give sine tanker videre. Opgaven er nemlig ikke at fortælle svaret, men at spørge til svaret.
Coaching er altså et helt nyt paradigme i forhold til råd, vejledning, supervision og sparring fordi der ikke er nogen dommer i coaching der dømmer dit liv. Der er kun gode spørgsmål.
Coacherens fornemmeste opgave er at være den usynlige kraft der får den coachede til at stille sig selv de spørgsmål og give sig selv de svar der er nødvendige for succes. Coaching er ikke kun kunsten at lytte. Coaching er når svaret er dit spørgsmål.
Coaching
Kan også defineres på kort form gennem en smart lille model. den hedder CLEAR og ser således ud:
Contract: Coaching starter med etablering af kontrakt mellem coachen og den der bliver coachet for at afstemme forventninger til fokus, indhold, spilleregler og roller.
Listen: At lytte og stille spørgsmål hjælper coachen til at udvikle den der bliver coachet, så han forstår situationen og skaber en ændring eller ny retning.
Explore: Gennem spørgsmål og refleksion frembringer coachen nye forskellige handlemuligheder.
Action: Efter at have kortlagt situationen og handlemulighederne, laves der en aftale om konkrete handlinger og ”første skridt”.
Review: De aftalte handlinger evalueres. Coachen evaluerer ligeledes på, hvad der kunne bruges og ikke bruges fra coachingen.
Bøger om coaching
Et udvalg af de nyeste bøger om coaching:
Sofia Manning: Coaching
- Det handler om at stille de rigtige spørgsmål
Irene H. Oestrich og Frank Johansen: Kognitiv Coaching
- Effektiv støtte til problemløsning og personlig udvikling. Coaching baseret på kognitive adfærdsterapeutiske principper
Jane Blichmann: Executive Coaching
- Ledelsesudvikling i psykologisk perspektiv
Wendy Jago: Coaching Bible - The Complete Guide to Developing Personal
Mick Cope: 7 CS of Coaching - The Practical Guide to Collaborative Coaching for Optimum Results
Susann Gjerde: Coaching
Julie Starr: Coaching Manual - The Definitive Guide to the Process and Skills of Personal Coaching
