Når mormor møder Luhmann

Skrevet af
Henrik Dahl har skrevet en ny bog. Emnet er denne gang historien i spændingsfeltet mellem det personlige og det fælles. Et begavet og vellykket forsøg på at forbinde mikrohistorien med de store makro trends i samfundet. En både lærd og personlig tour de force i Danmarks historien set fra mormorens livsbane med Luhmann som teoretisk optik i kulissen. Her lader forfatteren mormor møde Luhmann og ud at dette møde kommer ikke kun Henrik Dahls familieminder, men også en fin nuancering af menneskets rolle i historien, samfundet og teoriernes store maskineri. Kforum stillede et par praktiske systemteoretiske spørgsmål om fremtidens minder og fortidens forventninger.

Hvad er det centrale budskab i bogen?
Det centrale budskab i min bog er, at den sidste halvdel af det 20 århundrede har været meget stabil; politisk, økonomisk og videnskabeligt. Den første halvdel af århundredet var meget revolutionerende og ustabil, og der er derfor ikke indført så mange ting i den sidste halvdel. I modsætning til manges fordom er vores historie langt mere ustabil end vores nutid. I de gode gamle dage var mere gamle end gode. Denne pointe bruger jeg så min Mormor og Luhmann til at understrege.

Hvorfor hedder bogen ”I mindernes land”?
Bogen handler om min Mormors Liv. Titlen er taget fra min mormors foto album, som hun kaldte "Mindernes land”. Når man ringede til hende sad hun ofte med fotoalbummet og sagde stille til en - Jeg er i mindernes land. På mange måder er bogen også mindernes land for mig, det er også et album hvor jeg kigge tilbage på nogle af de ting som har optaget mig i mit liv.

Hvem er bogens væsentligste inspirationskilde?
Jeg står i stor gæld til Lars Qvortrup og Ole Thyssen. Jeg ville aldrig have forstået sociale systemer og Luhmann, hvis jeg ikke havde læst deres bøger. Min bog er således stærkt inspireret af både Luhmann system teori samt Qvortrups og Thyssens bøger om det hyperkomplekse samfund. Både jeg, Lars Qvortrup og Ole Thyssen er på jagt efter subjektet i vores seneste bøger. Vi vil alle gerne opfinde eller genopfinde subjektet. Det eksisterer jo ikke i Luhmanns bøger, som er vores fælles inspirator. En mangel som åbner for en teoretisk nytænkning af Luhmann. Lars Qvortrup søger subjektet i en nytænkning af teorien, mens jeg søgte og fandt det i min egen historie. Helt konkret i historien om min mormor. For det som jeg manglede i system teorien var et menneskeligt og historisk subjekt, men allermest et menneskeligt subjekt. Min bog er derfor anderledes end Lars Qvortrups seneste bog. Han beskriver begrebet viden og genindfører subjektet i sin teori som ”det psyko-fysiske system”, jeg beskriver et konkret subjekts vej gennem systemet. Hvilken tilstand er man i når man fødes og hvilken tilstand er man i når man dør? Hvordan er det at passere på tværs gennem systemet? Synkront er du jo i alle systemerne på en og samme tid. Hvordan du skal navigere i dette multidimensionelle rum er problemet for ethvert menneske i det hyperkomplekse samfund. De dilemmaer prøver jeg at beskrive gennem et menneske som har prøvet det. Jeg putter så at sige subjektet ind i alt den rimelig standardiserede sociologiske viden om systemer og spørger hvad får vi så ud af det. Det er forskellen på min og Lars Qvortrups bog. Jeg lader så at sige min mormor møde Luhmann og ser hvad der kommer ud af det. Mens han ikke inddrager erindringen, historien og mennesket på samme måde som jeg. Alle systemer er vigtige systemer. Mennesket lever ikraft og på trods af disse systemer. Bogen handler om en person der har levet i de her systemer, men også levet på tværs af disse systemer.

Hvad dækker begrebet fremtidsminder?
Ordet fremtidsminde kommer oprindeligt fra en digtsamling af Michael Strunge. Fremtidsminder er en ny måde at forholde sig til fremtiden som potentiel erindring. Når man vil skabe fremtidsminder forestiller man sig en endnu fjernere fremtid, hvor man kigger tilbage på den tid man har levet, så det bliver fremtidsminder. Jeg ser fremtidsminderne i oplevelsesøkonomien. Man prøver at skabe fremtidsminder når man bevidst prøver at konstruere sin biografi. Jeg vil give mine børn en barndom. Jeg starter med at se mine børn som voksne, der kigger tilbage på deres barndom. Hvad vil jeg have de ser tilbage på og hvordan vil jeg gerne have de husker mig som far? I denne proces skaber jeg intentionelt fremtidsminder. Det er grundlæggende en ny måde at anskue tiden og samvær i vores samfund. Det bliver uden tvivl et vigtigere og vigtigere produkt i oplevelsesøkonomien.

Du karakteriserer Bourdieus teorier som passé i din nye bog. Hvorfor dette skift? Har du udskiftet sociologien med historien?
Historie bevidsthed er ikke en fremmed tanke for mig. Min far var historiker, jeg er vokset op med det. Han vidste alt. Jeg har altid syntes det var interessant. Historien har også en længere forhistorie end sociologien. Hvis man tager historien alvorligt, bliver man mindre sociologisk. Jo længere man lever jo mere historisk bliver man. Jeg er selv blevet mere menneskelig og mere erfaren med tiden. Bourdieus materialistiske forklaringer er smukke som krystaller, men også ulideligt mekaniske, umenneskelige og ahistoriske fordi de er statiske. Der er ikke noget historie i "hvis din nabo var en bil", fordi beskrivelsen er statisk. Det virker ufuldstændigt jo ældre jeg bliver. Jo mere jeg hænger ud med historikere bliver jeg mere opmærksom på sociologiens begrænsninger. Sociologer og historikere er dårligt selskab for hinanden fordi de er så forskellige i synet på mennesket, men i sidste ende tror jeg man har godt af at lære noget af hinanden. De to videnskaber kan befrugte hinanden og det er en del af mit projekt at skabe rammerne for dette i min nye bog.

Hvordan har du det med rollen som forfatter?
Min grundmetier er at skrive bøger. Det kræver øvelse at skrive bøger, der har en større længde og en større kompleksitet. Jeg har øvet mig og er blevet bedre.
Da jeg startede med at skrive bøger synes jeg det var svært at skrive en lang tekst, som var sammenhængende. Det kræver øvelse, og man skal holde tungen lige i munden. At skrive bøger kræver øvelse og færdighed. Når jeg ikke har skrevet denne bog før, var det fordi jeg ikke kunne. Både ”Den Kronologiske uskyld” og ”Hvis din nabo var en bil” var en plage at skrive. De er fragmenteret og dårligt komponeret. De har begge store svagheder, men også gode pointer. Den her bog har været sjov at skrive hele vejen igennem og jeg syntes min mormor alt i alt kommer bedre ud af verdenshistorien end Luhmann og for den sags skyld Bourdieu. Fortidens menneskelige forventninger eller fremtidens minder?



Mindernes land
- Hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage
af Henrik Dahl
Gyldendal
Pris: 250,00.






Relaterede artikler

Kan Randers Regnskov redde Danmark? - Vi danskere er rige på grund af tre kedelige produkter. Salget af olie, containerfragt og svin til resten af verden. Såd...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

News Writer

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulenter

Frist: 21. august

Redaktør til sociale medier

Frist: 2. september kl. 9.00

Journalist

Frist: hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.