Når far drikker

”Der er ikke mange forældre, der kan sige sig fri for at have ’glemt’ deres børn en gang imellem i forbindelse med en festlig sammenkomst, hvor man sender dem i seng med et: ”Læg dig nu ind og sov, for nu har jeg det hyggeligt”. Og det går også. Det er der ikke nogen, der bliver berørt af resten af livet. Men i de familier, hvor der bliver drukket meget, er det en situation, der gentager sig, og det kan være et problem – eller rettere et symptom på, at forældre kan have et snigende alkoholproblem”. Sådan slår Morten Wiberg årets tema an for Sundhedsstyrelsens netop søsatte alkoholkampagne.

Med den nye kampagne forsøger Sundhedsstyrelsen for tolvte år i træk at sætte fokus på danskernes alkoholvaner og skærpe opmærksomheden omkring uhensigtsmæssige livsstilsmønstre og -tendenser. Morten Wiberg har siden 1997 været primus motor på disse uge 40-kampagner, og han giver her sit syn på, hvad han ser som problemet samt den store udfordring, der ligger i at ville ændre på folks adfærd.

Bare en enkelt øl!
I år fremtræder alkoholkampagnen langt mindre voldsom end den, vi så sidste år, hvor opmærksomheden i højere grad blev rettet mod personer med et stort og problematisk alkoholforbrug. De fleste kan nok genkalde sig tv-spottet med den pinlige familiefar, der rager rundt og spolerer børnefødselsdagen. Dette kombineret med den resterende families bekymrede ansigtsudtryk, det grædende fødselsdagsbarn og den dramatiske underlægningsmusik. Der er i år stadig fokus på social ansvarlighed i form af de konsekvenser, det får for omgivelserne, når der drikkes for meget i en familie. Men de katastrofelignende tilstande er afløst af en række umiddelbart uskyldige hverdagsscenarier. Den fulde familiefar er skiftet ud med en mere engageret af slagsen, der er taget med børnene ud for at sætte drage op. Men jobbet overlades dog til børnene, mens faderen tænker – og konfronterer beskueren med ordene – ”Børnene overlever nok, at jeg ta’r mig en enkelt øl”.

”Og ja, det gør de nok. Det er på ingen måde hensigten at give forældre, der ind imellem snupper en øl frem for at lege med deres børn, dårlig samvittighed”, siger Morten Wiberg og supplerer: ”Idéen er at fremhæve nogle livsstilsmønstre, der måske ikke er så uskyldige på længere sigt, eftersom det går ud over andre, når man drikker".

Selvrefleksion
Årets alkoholkampagne bør ikke opfattes som et moralsk korstog, eller fortolkes som om forældre ikke længere må slappe af eller være sig selv for en stund, forklarer Morten Wiberg. Hensigten er derimod at nå de personer, for hvem det retoriske spørgsmål, der stilles af faderen i annoncen, er genkendeligt som en typisk forsvarsmekanisme – som forklaring eller snarere undskyldning for at drikke. For udtalelsen indeholder samtidig en kim til overvejelse og selvrefleksion, når beskueren vender spørgsmålet mod sig selv: ”Kunne det være mig, der snuppede en øl i stedet for at være sammen med mine børn? Svigter jeg også mine børn, min familie, mine kolleger? Skyldes det, at jeg drikker for meget?"

Hvor målgruppen altså tidligere var de mennesker, der har et mere eller mindre udtalt alkoholproblem, og hvor den dramatiske stil tydeligvis søgte at efterlade tilskueren med en ubehagelig fornemmelse, er kampagnen i år rettet mod den mere generelle alkoholkultur. Og her er hensigten at sætte fokus på problemer omkring den danske mentalitet og accept af, at alkohol indgår i snart sagt alle sammenhænge. Især de såkaldte ’moderate storbrugere’ er i søgelyset. Dem der drikker lidt for meget til hverdag, men hvor det ikke får tydelige konsekvenser for omverdenen. ”Dem som ikke evner at tage sig sammen til at få gjort de nødvendige ting, som at få puttet sit barn, at komme ordentlig tid i seng eller få leget med børnene i weekenden. Eller noget helt fjerde”, forklarer Morten Wiberg.

Ikke kun på bænken
I Danmark er det almindeligt og acceptabelt at drikke ved mange forskellige lejligheder i hverdagen: Til aftensmaden, efter 3. halvleg i sportsklubben, efter lørdagsindkøbet, på caféen osv. osv. ”Men det, man skal være opmærksom på, er, når det går ud over andre – når det har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. For det er især børnene, der lider, hvis deres forældre jævnligt er uoplagte og alkoholpåvirket”, fremhæver Morten Wiberg. Han pointerer i den forbindelse, at forældre i 40 års alderen er en gruppe, der godt nok har overstået den heftige weekend-druk, men som til gengæld har fået et større alkoholforbrug og mere vanepræget drikkemønster. Desuden peger undersøgelser på, at den gruppe af borgere, der drikker lidt for meget i hverdagen, oftest er veluddannet og socialt velfungerende.

Samtidig vedkender Morten Wiberg, at der kan være mange forståelige årsager til, hvorfor vi drikker, og det er muligt, at nogle danskeres høje alkoholforbrug hænger sammen med en stresset arbejdskultur og derfor er af en omfattende samfundsmæssig karakter. ”Men det er ikke vores mission at løse sådanne typer samfundsproblemer, eller tage fat i folk, der drikker alt for meget” understreger han. ”Vi vil derimod forsøge at skabe debat omkring den daglige omgang med alkohol, og henvende os til de mennesker for hvem deres hverdagsforbrug er ved at udvikle sig til et snigende overforbrug”.

Men hvor er effekten?
Alkoholkampagnerne blev de første år mødt med en del modstand rettet mod styrelsens krænkelse af borgernes privatliv. En modstand der i dag har vendt sig til en langt mere positiv holdning, vurderer Morten Wiberg. ”Det er blevet mere accepteret, at der er nogle problemer, man må forholde sig til”, vurderer han. Og selv om kampagnerne ofte bliver mødt med en skepsis om hvorvidt skatteborgernes penge er givet godt ud – især fra politisk hold – peger enkelte undersøgelser dog på en positiv udvikling. Et stigende antal danskere er blevet langt mere bevidste om grænsen for en sundhedsmæssig forsvarlig alkoholindtagelse og flere erkender, at de har et problem. Især efter kampagnen i ’96, der eksplicit henvendte sig til storbrugere, påpeger Morten Wiberg, at en undersøgelse blandt alle offentlige alkoholambulatorier viste, at der var en øget forespørgsel om behandling. Tal for september 2001 viser, at 87% af befolkningen er tilhænger af, at der laves alkoholkampagner.

Men Morten Wiberg er samtidig meget opmærksom på, at det kan være vanskeligt at måle en egentlig effekt af kampagnerne. ”Landets samlede alkoholforbrug er faldet minimalt i løbet af de sidste 10 år. At få folk til at ændre deres vaner er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Men forhåbentlig får vi skabt en debat, der vil præge udviklingen i den rigtige retning, og ikke mindst nedbryde tabuer, udtaler Morten Wiberg og fortsætter: ”For vi er dårlige til tale om folks alkoholproblemer”.

I anledning af Sundhedsstyrelsens præsentation af uge 40-kampagnerne er mediedebatten dog stadig massiv. Og på landets skoler og arbejdspladser indføres stadig flere politikker omkring alkohol samtidig med, at der tages hånd om de mennesker, der forsømmer deres arbejder eller på anden måde er ude af balance grundet alkohol. I forbindelse med befolkningens syn på spritkørsel synes der især at være sket en udvikling inden for de senere år. Det er ikke længere særlig populært at sætte sig ind bag rattet efter at have drukket alkohol, hvis folk da overhovedet får lov af deres omgivelser.

Men trods de positive tendenser ser Morten Wiberg samtidig en uheldig udvikling i, at danskerne frem for at adoptere den sydeuropæiske alkoholkultur blot har føjet denne kultur til vores egen måde at drikke alkohol på. Således drikker vi både meget på én gang ved festlige lejligheder samt jævnligt i hverdagen. ”I lande som Spanien, Italien og Frankrig hersker en langt større social ansvarlighed, og det er netop ikke accepteret, at man, til trods for at man drikker ofte, er påvirket af alkohol. Disse beskyttende alkoholnormer så jeg gerne, vi havde mere af her i landet”, lyder det fra Morten Wiberg.


Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder drikker højst 14 genstande om ugen og at mænd drikker højest 21 genstande ugentligt. Tallene bygger på en række undersøgelser, der viser, at folk med et forbrug over de anbefallede genstandsgrænser har en relativ større risiko for at få alkoholrelaterede sygdomme og måske at dø som følge af disse sygdomme. Personer der dør af alkoholrelaterede sygdomme mister i genemsnit 20 leveår.


Læs mere om årets alkoholkampagne på www.alkoholinformation.dk.
Og test dine egne alkoholvaner på:www.drikkerjegformeget.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job