Når arbejde er blevet familie, og familien er blevet arbejde

Skrevet af

Mikael Jalving
ph.d

32 artikler

0 indlæg

Vi er sociale på en anden måde end tidligere, mener Anders Raastrup Kristensen der er i gang med en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Rambøll Management. Her er han blandt andet med til at lave et testværktøj som skal hjælpe folk til at få en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv.

Denne artikel bringes med venlig tilladelse fra KOM Magasinet fra Fagforbundet Kommunikation & Sprog..

 Han har et udgangspunkt: Vi er aldrig alene. ”Subjektet er ikke alene”, siger han til mig en tirsdag i juni, og det lyder betryggende.

- Mennesket har aldrig skabt en balance eller ubalance ved egen kraft. Det sker altid i relation til andre mennesker. Hvis du var alene i hele verden, så tror jeg ikke at du ville have dårlig balance.

 

Balancegang

Udgangspunktet er værd at fremhæve fordi det præger alt hvad Anders Raastrup Kristensen foretager sig professionelt. I første omgang giver han sparring på et interaktivt værktøj der kan teste hvor god din såkaldte ”work-life balance” er. Ikke balance på jobbet eller balance i privatlivet, men netop den sociale balance mellem de to dele. Anders Raastrup Kristensen siger:

 

- Det nytter ikke noget at tænke at vi skal have balance i vores arbejdsliv eller i vores familieliv. Balancen ligger imellem de to sfærer.

Typisk har man kun adresseret problemstillingerne i arbejdslivet og for eksempel spurgt: Er jeg stresset? Ja. Hvorfor? Fordi jeg arbejder for meget. Løsning: Så skal jeg have mere fritid!

 

- Hvis vi havde et problem det ene sted, prøvede vi at løse det et andet sted. Men man kan ikke nødvendigvis placere problemet et bestemt sted. Det befinder sig et sted imellem dit arbejde og din fritid. Det gælder om at spørge: Hænger mit liv sammen? Kan der skabes forbindelser mellem at have dette arbejdsliv, dette familieliv, dette fritidsliv og så videre.

 

Hvordan fungerer værktøjet?

Værktøjet er helt konkret et spørgeskema som kan lægges på en organisations intranet eller hjemmeside. Spørgsmålene går på hvordan man organiserer sit liv, og er rettet specifikt mod organisationers medlemmer.

 

Når de krydser svar af, så interagerer værktøjet med dem: Det problematiserer og kommer med forslag til forbedring og er med andre ord ikke bare endnu et spørgeskema, men et værktøj for medlemmer og ansatte.

 

- Vi arbejder på at man skal tænke over sit liv mens man svarer på spørgsmålene, siger Anders Raastrup Kristensen.

 

Det lyder næsten eksistentielt?

- Det skal nu forstås på et helt lavpraktisk niveau. Det kan for eksempel være spørgsmål om hvem der henter børn, køber ind, ordner dit og dat – suppleret af spørgsmål om hvordan du kunne tænke dig at det skulle være. På den måde afspejler værktøjet et reelt niveau og et ideelt niveau hvilket ikke er noget nyt. Det nye er at du får et billede af din balance. Værktøjet løser ikke eventuelle problemer, men anskueliggør dem og bringer folk et lille stykke videre, siger han.

 

Gode rammer er ikke nok

Anders Raastrup Kristensen mener ikke at det er tilstrækkeligt at organisationer eller virksomheder nøjes med at skabe gode rammer. Det skal mere til for at arbejdsmiljøet kan blive godt. Han forklarer:

 

- Jeg vil gerne udfordre den tankegang at hvis bare virksomhederne sørger for rammerne, så skal det nok gå. Denne tankegang bygger på en forestilling om at det er dig som medarbejder der skal sætte grænsen. Svaret er ikke bare mere fleksibilitet og selvledelse. For så skal han eller hun hele tiden afgøre med sig selv hvornår vedkommende ikke skal arbejde mere. Og den balancegang bliver ekstremt svær. Det fører til kolleger som siger til hinanden: Min mobil er slukket fra 19 til 20, men ellers kan jeg træffes på alle tidspunkter. Er det balance? Er læseren for eksempel på arbejde når han læser dette interview? Arbejde og fritid griber mere og mere ind i hinanden, og vi er tvunget til at gentænke balancen.

 

Hvad skal virksomhederne eller organisationerne gøre bedre?

- Nu er det naturligvis bedre at de forsøger at skabe gode rammer end ingen eller dårlige rammer, men min pointe er igen at problematikken ikke er individuel. Vi må se den i en større sammenhæng, siger Anders Raastrup Kristensen.

 

Udveksling af erfaringer

Med til en større sammenhæng hører at flere kolleger udveksler deres erfaringer. Anders Raastrup Kristensen mener at det vil bibringe en større forståelse af arbejdslivets sociale karakter. Han uddyber:

 

- Vi har i forbindelse med udviklingen af testen oplevet at den sætter ord på tanker mange har i forvejen, men måske har glemt i farten. Testen skaber et problem, kan du sige. Den skaber en udfordring som gør det lettere at snakke om problemerne bagefter.

 

Testen står derfor ikke alene, men kan følges op med gåhjemmøder på virksomhederne, kurser, mentorordning, hotline og lignende. Det er alt sammen med til at gøre testen brugervenlig og personlig.

 

Ligger der efter din mening en fordel i at testen ligger på nettet og for eksempel ikke finder sted før eller under en officiel medarbejdersamtale?

 

- Ja, testen er jo anonym. Nu er den udviklet til en organisation, men den kunne sagtens implementeres i en virksomhed og for eksempel være med til at gøre HR-afdelingen mere personlig og direkte. Testen sender det signal til medarbejderne at deres liv uden for virksomheden også er en del af virksomhedens liv. Det vil sige at tingene hører sammen, og at det gælder om at få delene til at høre godt sammen.

 

Måler stadig på resultater

Hvorfor dukker disse tanker op lige nu? Er balancetesten ikke bare en del af den omsiggribende HR-industri? Anders Raastrup Kristensen afviser det sidste med henvisning til at vi netop har taget en række vaner med os fra industrisamfundet og ind i vidensamfundet. Han giver et eksempel:

 

- Et eksempel er performancemanagement. Det vil sige at du måler på resultaterne frem for på tid. Men samtidig måles medarbejderne indirekte på hvor synlige de er i organisationen. Medarbejderne skal stadigvæk sidde på deres pind og ofre sig. Begrundelsen for eksempelvis en bonusordning kan være at du har ofret så og så meget og derfor har fortjent en bonus.

 

Så du siger at vores virksomhedskultur stadig er gammeldags?

- Sådan vil jeg ikke formulere det, men jeg mener at mange af de gamle logikker stadig findes på arbejdspladserne. Det er i det hele taget ikke sådan at vi engang befandt os i industrisamfundet, og vupti, så står vi i vidensamfundet. Forskellen er ikke kronologisk. Vi taler om en gradsforskel. Vidensamfundet er en intensivering af industrisamfundet, ikke nødvendigvis en overskridelse.

 

Følsom tommeltot

Det vil for det første sige at mens vi med reference til vidensamfundet tror at vores verden er helt ny og friere end den vi overtog fra vores forældre, så har vi stadigvæk levn fra industrisamfundets former for overvågning og kontrol.

 

- Disse former er blevet udvidet med nye sociale teknologier som for eksempel performancemanagement. At vi kan arbejde hjemmefra, betyder ikke bare at arbejdet er flyttet ud af fabrikken og ind i de små hjem, men også at de måder hvorpå vi måler vores produktivitet, ændres.

 

- For det andet er arbejdet gået i symbiose med livet. Tag for eksempel et begreb som livslang læring: Det betyder jo at du konstant er i en slags skole og altid skal være klar til at lære nyt og potentielt være parat til at forandre dig.

 

Afviser du at vi generelt er blevet mere individualistiske?

 

- Jeg vil gerne hamre en pæl igennem forestillingen om at vi er mere individorienterede i dag end tidligere. For eksempel render vi alle sammen rundt med en mobiltelefon, især unge mennesker. Lige pludselig er tommelfingeren blevet den mest følsomme finger fordi vi bruger den til at styre vores mobiltelefon. Vi snakker sammen konstant, og hele tiden opstår der nye kollektive former for samvær, chatrooms, weblogs og så videre. De unge render ikke rundt og er individer. De har bare fundet nye måder at kommunikere på, og spørgsmålet om individualitet bliver besvaret på ny. Du hører tit på gaden: Hvor er du henne? Jeg er der om ét minut! Vi kan ikke vente! Vi har heller ikke længere en kernefamilie. Til gengæld har vi stedfædre, papfædre, paponkler, pap alt muligt, og når vi skal holde jul, så har vi problemet.

 

- Det sociale er i dag en nødvendig betingelse for at vi kan være produktive i mange virksomheder, så jeg køber ikke den der med at vi er blevet mere individualiserede og selvoptagede. Vi har måske aldrig været mere sociale end netop nu, siger Anders Raastrup Kristensen.

 

blå bog:

Anders Raastrup Kristensen
(f.1975), cand.merc.(fil.) fra CBS, arbejder på en Erhvervs-Ph.D. om balance mellem fritid og arbejdsliv i samarbejde med Rambøll Management, Novozymes, Nokia Danmark og TDC. Målet med projektet er at være med til at udvikle nye redskaber inden for ’work-life balance’

Relaterede artikler

Powerboost din MUS-samtale - Tiden er endnu en gang inde til den årlige MUS-samtale. Fik du ikke læst redaktionens guide til MUS-samtalen, så har du ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.