Moses og managementmode i Aarhus

Kan Bibelens historie om Moses redde virksomheder i krise? Er storytelling bare endnu en managementdille, og er anekdoter og talkshow-bekendelser vor tids bedste fortælle-skabeloner? Teorierne om hvad historier kan, fløj gennem luften på den internationale konference om ”Fortællingens genkomst” i Aarhus.

Her forsøgte danske og internationale kapaciteter indenfor fortælleforskningen at forklare hvad erhvervslivet - og alle vi andre - bruger fortællinger til. Selvom storytellingsbegrebet langt fra har nyhedens interesse, så illustrerede det store fremmøde med omkring 120 deltagere fra kommunikations- og universitetsverdenen, at begrebet har sat gang i en bred teoretisk debat om fortællingens funktion i vores kultur. Konferencen var resultatet af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Handelshøjskole i Aarhus, og bag arrangeret stod lektor Peter Kastberg i samarbejde med Rasmus Blok og Charlotte Albrechtsen.

Fra litteraturteori til management
Intentionen bag arrangementet var således at angribe kommunikationsverdenens storytellingsbegreb fra mange teoretiske vinkler. Derfor kom oplægsholderne både fra litteraturteori og kommunikations- og managementteori. Oplægsholderne var professor i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, professor i virksomhedskommunikation Finn Frandsen, organisationsteoretikeren Barabara Czarniawska fra Gøteborgs Handelshøjskole, professor Per Aage Brandt fra Center fra Semiotik, lingvisten Frank Austermühl fra Universitetet i Mainz samt den uafhængige narratolog Marie-Laure Ryan.

Storytelling som modedille
Hvorfor er Storytelling blevet så populær en bevægelse i det danske erhvervsliv? Det spørgsmål forsøgte Finn Frandsen at give svaret på i et originalt oplæg, der analyserede storytelling som modebølge. Finn Frandsen så storytellingsbegrebets udbredelse i forhold til udbredelsen af nye teorier i managementverdenen, og han forsøgte at kortlægge det komplicerede netværk, der aktiveres når nye teorier bliver til deciderede management fashions. Denne undersøgelse førte til underholdende betragtninger over det spil der foregår i udvælgelsen af erhvervslivets modestrømninger mellem konsulentbranchens guruer, heltekårede erhvervsledere og akademiske guruer. En situation Frandsen illustrerede med den danske storytellingsbevægelses forbindelser mellem Jesper Kunde, Rolf Jensen og direktører i virksomheder som Lego og Novo.

Storytelling er symbolsk ledelse
Finn Frandsens mente dog at man på trods af visse managementteoretikeres vulgariserede tilgang til fortællinger og virksomheder sagtens både kan bruge og lade sig fascinere af storytelling. Da Kommunikationsforum fangede Finn Frandsen efter oplægget, bad vi ham uddybe sine betragtninger over årsagen til storytellingsbegrebets popularitet.

Hvorfor tror du at storytelling blevet så populært i det danske erhvervsliv?
”Når storytelling er blevet populært, så skyldes det at immaterielle værdier og symbolsk kapital spiller en stadig større rolle i vores samfund. Det betyder samtidig at kommunikation i organisationer bliver et afgørende parameter for hvordan man begår sig udadtil og indadtil. Storytellings popularitet skyldes kombinationen af fascination og et behov for at kunne forvalte virksomhedens immaterielle værdier og symbolske kapital. I bund og grund er storytelling er jo en form for symbolsk ledelse.” Finn Frandsen tilføjede at storytelling samtidig er et godt eksempel på erhvervslivets forkærlighed for ’tool-ification’ af teorier. Altså det fænomen at alt, næsten uden undtagelse, skal operationaliseres.

Kulturens standardfortællinger
Den franske fortællingsteoretikeren A. J. Greimas viste allerede tilbage i 1960’erne at alle fortællinger kan reduceres til nogenlunde den samme grundlæggende struktur i den berømte aktantmodel. Det er den model der også kendes som eventyrmodellen i folkeskolen. Samme forsøg på at uddestillere nogle fundamentale og grundlæggende fortælleformer i vores kultur optog professor Svend Erik Larsen i hans præcise og underholdende foredrag. Svend Erik Larsens teori var at vores kultur har tre grundlæggende måder at fortælle historier på. Disse måder har overlevet frem til i dag fordi de er særligt stabile og effektive som kommunikationsmidler.

Fortællingens tre grundformer: Eventyret, anekdoten og den personlige tilståelse
”Der findes tre grundfortællinger, der virker når vi skal formidle et budskab. Det er eventyret, anekdoten og den personlige tilståelse. Og disse tre former har gennem historien vist sig mest overlevelsesdygtige. Eventyrformen bliver recirkuleret igen og igen i reklamernes mikrofortællinger. Anekdoten optræder i sit-coms, og andre episodiske fortællinger, der er bygget op omkring om en ”situation”. Fuldstændig ligesom vittigheder er det. Det sidste form er biografien. Den kender vi i mange populærkulturelle former: den personlige rapport, vidneforklaringen, bekendelsen, tilståelsen i talkshows som Ophra Winfrey’s og testimonials i reklamer. Denne form er effektiv, fordi den appellerer til vores forventning om en troværdig fortæller. Som læsere er vi sådan indrettet at vi tror på at disse fortællere er pålidelige. Derfor virker en genre som biografien så godt.”

Hvad er den gode historie?
Kommunikationsforum spurgte med udgangspunkt i oplægget efterfølgende Svend Erik Larsen om hvad en god historie så er for en størrelse:
”Den gode historie skal have så mange gåder og uopklarede punkter at vi bliver hængende, og så få at vi ikke opgiver at følge med,” fastslog Svend Erik Larsen, der samtidig mente at erhvervslivet netop interesserede sig for humanioras fortællingsteorier, fordi historier er effektiv kommunikation:
”Når erhvervslivet er begyndt at efterspørge humanioras kompetence inden for fortællingsfeltet, så er det fordi fortællinger er effektiv kommunikation, og de humanistiske forskningsdiscipliner véd hvordan historier skal se ud for at være effektive. Det skyldes først og fremmest at de æstetiske fag véd hvordan fortællende former har udviklet og vist sig effektive op gennem historien. Og så kan de humanistiske fag som psykologi, receptionsanalyse og retorik bidrage med at forstå hvordan en fortælling fungerer,” konkluderede Svend Erik Larsen.

Virksomhedens stærke plots
Konferencens måske mest interessante indlæg om fortællingens rolle i organisationer kom fra den svenske forsker Barabara Czarniawska fra Gøteborgs Handelshøjskole. Hendes foredrag handlede om hvordan der i organisationer forgår en stadig kamp mellem dominante og undergravende fortællinger. Inspirationen til den teori havde hun blandt andet fået gennem sin undersøgelse af decentralisering af bystyret i Stockholm, hvor hun stillede medarbejdernes historier op overfor ledelsens. Czarniawskas forskning har i høj grad handlet om hvordan populærkulturen leverer stærke plot til den måde vi opfatter arbejdslivet på. Hun gav blandt andet et eksempel på feltarbejde foretaget blandt unge svenske kriminelle, hvor en af de interviewede ungdomskriminelle kunne samtlige Al Pachinos replikker fra ”Scarface”. Czarniawska spurgte polemisk: ”Hvordan lærer man at opfører sig som en kriminel – man ser naturligvis en gangsterfilm”.

Se ”Wallstreet" og bliv børshaj
Kommunikationsforum bad i spørgetiden Barabara Czarniawska om at uddybe populærkulturens rolle for den måde vi opfatter arbejdet på: ”Man siger ofte at populærkulturen afspejler tidens sociale praksiser. Hvad færre har bemærket, er at populærkulturens fortællinger i mange tilfælde direkte former vores sociale praksiser. Og det gælder også inden for ledelse og den finansielle verden. Var Wall Street sådan som den er nu, forud for filmen ”Wall Street”? Og hvordan skulle man overhovedet kunne vide, hvordan man har et stævnemøde, hvis ikke det var for Hollywoods romantiske film. Der er i vores kultur visse plots, der er mere dominerede end andre.”

Moses bringer den kriseramte virksomhed til det forjættede land
Vi bad Barabara Czarniawska om at give et eksempel på et dominerende eller stærkt plot i erhvervslivet: ”Moseshistorien støder man ofte på i virksomheder i krise. Indholdet i denne historie er at en organisation eller virksomhed i krise har brug for en stærk leder, der kan føre sine folk væk fra farerne til det forjættede land for som regel at ofre sig i dette forsøg,” fortalte Barabara Czarniawska.

End of story?
Konferencen i Aarhus var befriende blottet for hurra-ord og ukritisk teorianvendelse. I stedet for at skyde storytellingsbegrebet i sænk, illustrerede de fleste indlæg på konferencen det enorme potentiale som en bred tilgang til fortællinger som kommunikationsform kan have. Indlæggene af Czarniawska og Larsen viste samtidig, at historier i virksomheden og virkeligheden har en langt mere kompliceret kulturel funktion, end vi har set det i visse versioner af storytellingsteorierne.
Dermed demonstrerede konferencen, at vi formodentlig langt fra kan sætte punktum for historien om fortællinger som kommunikationsredskab.

Relaterede artikler

Sæt historie på værdierne - Vore poliske ledere står overfor kommende valg til kommunerne, amterne og Folketinget. De politikere, der forstår at bru...
Fortællinger formidler virksomheders værdier - Nogle mener, at det er en del af menneskets natur at fortælle historier. Forståelsen for dette synspunkt vinder i disse ...
Storytelling i ledelse, markedsføring og reklame - Indtil for fire år siden var jeg - som så mange andre overbevist om, at nøglen til forståelse af markedspladsens drivkræ...
Lad fortællingen lede - En god ven, der er forsker i USA, har i de sidste 8 år arbejdet på at få en computer til at handle og agere som et menne...
Kommunikationsmagistre som svinefoder - Journalister og kommunikationsmagistre har i flere år konkurreret om de samme job. Men skal man tro Magisterbladet, er k...
Den håndgribelige storytelling - Storytelling er nøglen til et stærkt brand, lyder fremtidsprofetierne. Men debatten svæver i de højere luftlag, og mange...
Corporate storytelling - "You won't believe what happened to me today…" var stikordet i en øvelse om historiefortælling ve...
Storytelling som æstetisk virkemiddel - K-Forum var med da Handelshøjskolen i februar afholdte konferencen ”Den Æstetiske Organisation”, hvor en række oplægshol...
Storytellingens ulidelige lethed - Storytelling bør ikke handle om iscenesættelse af et fiktivt univers befolket af eventyrsmølfer. Hvis man ønsker at kon...
Storytellingens værktøjer – så enkelt er det nu heller ikke! - Fiktion har mange former og udviser mange forskellige narrative strukturer – det er faktisk det, der gør genren spænden...
Hurra-ord eller ærlig snak - Vi kender alle hurra-ordene fordi vi er ved at drukne i dem inden for moderne værdiledelse. Det er ord og begreber som å...
Storytelling – en analyse af et modebegreb - Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, det konkrete og det målbare har domineret, er kunsten at ...
Storytelling – en analyse af et modebegreb - Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, det konkrete og det målbare har domineret, er kunsten at ...
Company Branding and Company Storytelling - Corporate branding is the keyword in today’s marketing- and communication world. As many other concepts branding also ...
The HP Way - The true story - Hvad er hemmeligheden bag The HP way? Hvad er den sande historie bag dette firma. I denne artikel fokuseres der på værdi...
Storytelling i organisationer - Der har i de seneste år været en stigende opmærksomhed omkring begrebet storytelling især inden-for fagområderne ledels...
Storytelling i ledelse, markedsføring og reklame - Indtil for fire år siden var jeg - som så mange andre overbevist om, at nøglen til forståelse af markedspladsens drivkræ...
Lad fortællingen lede - En god ven, der er forsker i USA, har i de sidste 8 år arbejdet på at få en computer til at handle og agere som et menne...
Corporate Storytelling i praksis - Der er fokus på corporate storytelling i Danmark – det at arbejde med historier i virksomheder. Storytelling kan i virks...
Historier, der overbeviser - Et af de steder, hvor historiefortælling er blevet populær, er i moderne organisationer, hvor historier optræder i forb...
EGERN A/S - Sidst i maj udkom en længe ventet bog om egern, skrevet af den internationalt fremtrædende storyteller Stephen Denning. ...
Why storytelling? Nothing else worked - Ny bog påviser, at storytelling er et af de mest effektive redskaber til at skabe forandring i organisationer. Bogen han...
Haves: skæbne - ønskes: fortælling - Jane Flarup har skrevet en bog om hende selv, om Steve Denning og om storytelling. Det er der kommet en fortælling ud af...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikations- og Marketingkoordinator

Se alle job Indryk job

Job

Pressechef

Frist: 5. august

Digital projektleder

Frist: 9. august

Projektleder

Frist: 10. august
Se alle job Indryk job

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.