Modet til gode fiaskoer

Ørnen triumferede forleden ved Emmy-uddelingen i New York. Den vandt i kategorien bedste udenlandske dramase­rie. Det var fjerde gang, DR var med, og tredje gang, de trak trofæet hjem. Tillykke til DR. Det er ubestrideligt et flot stykke arbejde. Men hvorfor vandt serierne egentlig? K-Forum spurgte medieforsker Gunhild Agger, der netop har skrevet en doktorafhandling om Dansk tv-drama, hvorfor. Hun mener, at hemmeligheden bag Ørnens succes er, at den spiller på flere strenge. Den er international, den udspringer af et frugtbart, kreativt miljø, der står dygtige folk bag den, den har aktualitet, og den har formået at forny krimi-genren. Hvis DR skal vinde igen, kræver det dog også mod til at afprøve nye ting, og mod til at begå fejl, man kan lære af. Det er de kvaliteter, der skal til, hvis DR skal hive flere Emmyer hjem i fremtiden.

Hemmlighed 1: Glocalization

Det kommer ikke bag på Gunhild Agger, at Ørnen vandt. Ørnen har nemlig det format, der skal til for at gøre sig på det internationale marked. Hun forklarer:  

 

- Dansk tv-drama har oparbejdet et indgående kendskab til det, som det internationale tv vil have. Sådan noget som f.eks. action og intensitet. Forrige år vandt Rejseholdet jo, der også befinder sig inden for krimi-genren. Og i år var det så Ørnen. Serierne fungerer på samme måde som den meget populære amerikanske tv-serie ”24”. Det er action-tv, der konstant er i bevægelse og skifter mellem det globale og det lokale perspektiv. Det er f.eks. illustreret ved den nyeste teknologi. Specielt mobiltelefonen synes jeg er et interessant fænomen i en serie som Ørnen. Man fristes næsten til at spørge, om der overhovedet ville findes forbrydelse og opklaringer, hvis det ikke var, fordi mobiltelefonen konstant var ved hånden, siger Gunhild Agger med et smil.

 

Men hvordan hænger det internationale format sammen med distinktionen global/lokal?

 

- Jamen alt kommer i spil i Ørnen: CIA, internationale forbrydelser, de svenske og de norske myndigheder. De medvirkende rejser hurtigt mellem landene, og grænser er ikke noget problem. Det er enormt globalt. Og tænk på sproget. Der bliver talt alt fra russisk til swahili til islandsk over engelsk til svensk, og så videre. Det bliver selvfølgelig oversat, men det giver alligevel et internationalt skær. Dette globale udsyn bliver så kombineret med et meget lokalt islæt. De kører jo rundt i København, og det er sjovt for københavnerne at se deres by bliver brugt på den måde. Pludselig ser man f.eks. sin egen gade eller sit hus indgå i udsendelsen. Så på den måde er det både globalt og lokalt. Og jeg tror at evnen til at pendle mellem det lokale og det globale er utrolig vigtig, hvis man vil have en Emmy, også i fremtiden, siger Gunhild Agger.

 

Hemmelighed 2: Overlap mellem medierne

Gunhild Agger har i sin disputats undersøgt, hvordan tv-drama skaber, afspejler og vedligeholder national identiteter. Hendes undersøgelser begynder i 1951, men fokus ligger på tiden efter monopolbruddet i 1988. Hun mener, at det er tydeligt at se, hvordan Ørnen bygger videre på en lang dansk tradition. En tradition, hvor der har været et frugtbart overlap mellem teater, film og tv. Både i forhold til forfattere, instruktører og skuespillere.

 

- Alle lande stræber efter at få etableret et kreativt miljø, hvor de talentfulde instruktører, forfattere og skuespillere overlapper hinanden i de forskellige medier. Det giver en ekstremt god dynamik, og det er en del af hemmeligheden bag succesen. Dynamikken opstår, fordi de her forskellige dygtige folk pendler mellem medierne. Det giver en kæmpe synergieffekt. Den ene dag laver de film, den anden dag teater og den tredje dag tv-serier.

 

Hvad betyder det for de involverede folk?

 

- Det betyder at skuespillere, instruktører og forfattere oparbejder et positivt og tillidsfuldt kendskab til hinanden. Vi kan faktisk spore tendensen tilbage til f.eks. Balling, der gik ind og reddede Nordisk Film ved at instruere tv-serien Huset på Christianshavn. Pointen er, at vi i Danmark har tradition for, at dygtige folk krydser mellem medierne, og det er en del af hemmeligheden bag succesen, forklarer Gunhild Agger.

 

Hemmlighed 3: Masser af talent

Gunhild Agger pointerer dog, at en kultur, hvor folk laver forskellige ting, ikke er den eneste ingrediens i opskriften på succes. Det hjælper jo ingen steder, hvis kvaliteten ikke er god nok i udgangspunktet. Det vigtigste er derfor i første omgang, at der er masser af talent til stede.

 

- Det handler jo om kvalitet. Tag f.eks. Rumle Hammerich, der skrev Unge Andersen. Han har både erfaring som filminstruktør, dramachef og chef på Nordisk. Eller Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der har skrevet manuskriptet til Ørnen. De har erfaringer tilbage til Ballingperioden. De er jo virkelig gode. At Ørnen vandt, var uden tvivl i høj grad deres fortjeneste.

 

Hvad er det f.eks., Brostrøm og Thorsboe kan?

 

- Det vigtigste er deres evne til at forny genren. En fornyelse, der primært består i, at vores helt i høj grad kæmper med nogle ekstreme traumer. En så traumatiseret helt tror jeg ikke, vi har set før. Vi får et dybt indblik i hans psyke. Men på trods af hans traumatiserede tilstand appellerer hans karakter alligevel til os. Han er en helt, der løser problemerne, men også en mand, der selv har problemer som alle andre. Han er både bedre og dårligere end os, der sidder og følger hans bedrifter. Det tror jeg, virker meget godt. Men fornyelsen skyldes også andre ting. Det væsentligste er nok det her internationale fokus, jeg nævnte før. Den måde, som serien er så ekstrem dynamisk og mobil på, vil jeg også betegne som en fornyelse.

 

Men det stiller vel også store krav til skuespillet?

 

- Ja. Men Jens Albinus, og de andre, er jo fremragende skuespillere. Så på den måde hænger det hele sammen på en god måde. Fordi der er gode manuskriptforfattere, får de dygtige instruktører også lyst til at være med. Og når manuskriptet er i top og instruktørerne er i top, så vil de dygtige skuespillere også være med. Det er en positiv spiral.

 

Hemmelighed 4: Aktualiteten

Man kan så spørge, hvad det er i manuskriptet, der er så godt. Hertil forklarer Gunhild Agger, at der selvfølgelig er mange ting. Der er intensiteten i dialogerne; der vekselforholdet mellem hovedhistorien og de små personlige historier, der gør, at vi kommer tættere påpersonerne; der er den fine ironiske humor; kærlighed; action, og så videre. Særligt ét punkt har dog fanget Gunhild Aggers opmærksomhed, og det er seriens aktualitet.

 

- Ørnen er jo ikke bare en fremragende serie, der kommer rundt om personerne på en god, intim og indlevende måde. Den er også aktuel i forhold til alle mulige politiske problemstillinger.

 

Hvilke problemstillinger er det?

 

- Det er specielt den grænseoverskridende terrorisme, der er på tapetet. Tag f.eks. sidste udsendelse (d. 27.11). Her handlede det om, at en dansktalende muslim var en selvmordsbomber. Det er jo om noget en aktuel problemstilling, som på den mest tragiske måde blev til virkelighed i London i år.

 

Gemmer der sig så også et politisk budskab bagved den aktuelle problemstilling?

 

- Ja, og jeg synes faktisk, det kom rigtig godt til udtryk i det sidste afsnit. Der er en scene hvor Hallgrim og Søren Stræde, der er chefen for PET, taler om ekstrem fundamentalisme. Søren siger, at der findes lige så meget ekstrem terroristisk fundamentalisme i islam som i den kristne historie. Ku Klux Klan var ikke bedre end Al Qaeda

 

Er det en typisk holdning at have, eller er det usædvanligt at se i en dansk tv-udsendelse?

 

- Jeg tror jeg vil sige, at det nok mest er usædvanligt. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at man overhovedet tør lave en udsendelse, hvor den onde er en muslimsk kvinde, der vil sprænge en bus med børn ihjel. Det er i hvert fald ikke et politisk korrekt plot. For det andet er det faktisk også interessant, at serien overhovedet tager det her holdningsspørgsmål op. Det har man jo ikke gjort så meget tidligere. Jeg tror det er seriens styrke, at den kombinerer et realistisk verdensbillede, hvor islamister jo truer os med terrorisme, med en nuanceret holdningstilkendegivelse.

 

Den konstante nytænkning

Gunhild Agger glæder sig over DRs succes, men forholder sig dog også kritisk til, om succesen vil fortsætte.

 

- For mig at se afhænger fremtiden af, hvor nytænkende produktioner man kan lave. Jeg tror, at den altafgørende grund til, at vi vinder, er, at vi har fornyet de genrer, vi kaster os ud i. Og med fornyelse mener jeg altså de ting jeg nævnte før, f.eks. Hallgrims karakter og den grænseoverskridende fortælleform. I fremtiden vil det også betyde, at der skal eksperimenteres noget mere, hvis vi skal blive ved med at forny os. Det betyder også, at man i DR må turde operere med gode og dårlige fiaskoer i stedet for kun succeser. En dårlig fiasko er én, man ikke lærer noget af, og en god fiasko er én, man lærer noget af. Man må altså være villig til at prøve noget nyt, med risiko for, at man får gode fiaskoer.

 

Så kan man sætte hemmeligheden på formel?

 

- Man kan måske sige, at hemmeligheden bag succesen i dag giver os et hint om, hvad hemmeligheden bag morgendagens succes er. Hemmeligheden er den rette talentmasse og modet hos de få nytænkere.

 

 

Emmyen bliver uddelt hvert år af den amerikanske tv-branche. Det er den mest prestigefyldte pris en tv-serie kan modtage. Tidligere vindere er Rejseholdet og Nicolaj og Julie. I år vandt foruden Ørnen, Unge Andersen en Emmy som bedste udenlandske tv-miniserie.

 

Links

 Gunhild Aggers doktorafhandling

 

 DRs side om Ørnen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job