Moderskab med medier

Specialet undersøger, hvilken betydning medier og mediebrug (medieret kommunikation) har for moderne moderskabelse og moderskabspraksis anno 2014, hvor kernefamilien er i opbrud, og forældreskabet generelt har mange udtryk og former. Samtidigt tilbydes der tilsyneladende én heteronormativ fortælling om moderskabet, og dette paradoks skaber en række nye udfordringer for den senmoderne mor af kognitiv, praktisk og emotionel art. Her tilbyder medierede fællesskaber nye muligheder for at imødekomme disse udfordringer i en hverdag, hvor potentiel frihed og fleksibilitet uden for hjemmet er skiftet ud med hverdagsrutiner i hjemmet. Det stiller kvinder anderledes i forhold til det at blive og være mødre. I specialet belyses dette gennem en kvalitativ undersøgelse af selvvalget enlige mødre på barsel.
Specialet diskuterer, hvordan medier generelt og sociale netværksmedier i særdeleshed fungerer som social erstatning og tilbyder en medieret erfaringsviden, der opleves som komplementær eller ligefrem mere værdifuld end den fagprofessionelle ekspertviden. Endvidere har medierne en væsentlig betydning for genoprettelse og vedligeholdelse af ontologisk sikkerhed i og omkring moderskabet, herunder for bearbejdelsen af en indre og ydre moderskabsnorm, der opstår, når kvinderne oplever en diskrepans mellem den heteronormative idealfortælling om moderskabet og det faktiske moderskab.

Den kommunikation, der foregår på et medieret erfaringsbaseret fællesskab fungerer som partnererstatning for de selvvalgte enlige mødre. Endvidere peger analysen på, at en hemmelig facebookgruppe får karakter af et medieret backstage, som er stærkere og opleves som kvalitativt mere værdifuld, end et ikke-medieret backstage . Dermed etableres der en fortrolighedskultur, som bliver vigtig både som medieret og ikke-medieret praksis, og som gør koblingen mellem medieret og ikke-medieret samvær nemmere og hurtigere. Derfor tilbydes der gennem facebook et erfaringsfællesskab, hvor venskaber etableres på baggrund af interesser.

Tidligere forskning har vist tre forhold, som kan udfordres i lyset af specialet: For det første, at Facebook primært er til vedligeholdelse af eksisterende venskaber fremfor interessedrevet, for det andet en diskussion af det kvalitative forhold mellem online og offline kommunikation, hvor sidstnævnte ofte betragtes som det mest hensigtsmæssige og endeligt diskussionen af Facebook som en såkaldt ”semi-offentlighed”, hvor brugerne på den ene side har oplevelsen af noget privat og intimt, og hvor der på den anden side eksisterer en overvågning, der gør, at vi skal reflektere over vores opførsel.

Specialet anlægger et praksisperspektiv i undersøgelsesdesignet og ser derfor ikke isoleret på en specifik medietekst, medieinstitution eller platform, men på praksis, og hvad kvinderne rent faktisk gør med medier, hvordan de italesætter mediernes betydning, og hvad medierne kan tilbyde dem i deres moderskabspraksis.
 
Specialet er skrevet af Anne Kristine Hundahl Mikkelsen, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, og er bedømt til karakteren 12.
 
Læs specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job