Det offentlige Danmarks omdømme
Det bedste og det værste offentlige omdømme

Skrevet af
For fjerde år i træk måler omdømmeeksperterne Reputation Institute, hvor stor tillid vi har til de offentlige organisationer. Målingen viser blandt andet, at tilliden til det offentlige er dalende, og at magtens tredeling vakler med en kæmpe ubalance i legitimitet mellem Folketinget, domstolene og politiet. Velkommen til de bedste og værste omdømmer i det offentlige Danmark anno 2013.
Omdømmeundersøgelsen måler, hvor stærkt et omdømme de 40 mest synlige offentlige organisationer i Danmark har blandt almindelige borgere. Undersøgelsen er baseret på 5.775 unikke respondenter, og besvarelserne er indsamlet i perioden juni-august 2013.
 
Vinderne
Årets vinder er Folketingets Ombudsmand, som springer fra en tredjeplads sidste år til førstepladsen i år med en fremragende omdømmescore på 83,6 point ud af 100 mulige. På andenpladsen finder vi endnu en ombudsmand, nemlig Forbrugerombudsmanden, og på tredjepladsen Højesteret. Alle tre lå også i top 3 i sidste års måling, blot i en lidt anden rækkefølge, så der er altså ikke de store ændringer her. På fjerde- og femtepladsen finder vi Nationalbanken og Danmarks Domstole. Alle fem organisationer har det tilfælles, at de nyder stor tillid og får tildelt stor legitimitet fra befolkningen. Men de har også det tilfælles, at de – måske med undtagelse af Nationalbanken – er ”beskytter-organisationer”, der er sat i verden for at beskytte den almindelige borger. Og det er bemærkelsesværdigt, at vi finder disse organisationer i toppen af ranglisten år efter år.
 
 
Hvem har danskerne bedømt og hvordan? For stort billede se her
 
Beskytter-organisationer
Hvis vi skal opridse, hvordan de fem ovennævnte organisationer beskytter dagens borgere, så er det noget i retning af følgende: De to ombudsmænd har til formål at beskytte borgerne mod fejl og mangler i den offentlige forvaltning og mod snyd og uretfærdig behandling fra erhvervslivet. Domstolene, inklusiv Højesteret, har til formål at sikre et retssamfund, hvor alle borgere behandles retfærdigt i henhold til loven. Og Nationalbanken beskytter borgerne ved at sikre stabile priser og et (mere eller mindre) stabilt finansielt system.
 
Neandertaleren kigger frem
Grunden til, at vi finder disse beskytterorganisationer i toppen af ranglisten for fjerde år i træk, er en kombination af flere ting. For det første må det være et udtryk for, at de alle har forvaltet deres mandat på en eksemplarisk måde, både historisk set og over de seneste år. For det andet fordi de har været meget dygtige til at opbygge og vedligeholde fremragende omdømmer og sikre sig legitimitet i samfundet. Og for det tredje kan det have noget med menneskets behov, og særligt danskernes, for tryghed at gøre. Når det kommer til det basale behov for beskyttelse, så er vi måske stadig en flok neandertalere, der sidder rundt om bålet og kigger skræmt ud i mørket. Når sabeltigerne lurer, giver man magten til den stærkeste og håber, at han kan beskytte samfundet og den enkelte. Og når dårlig forvaltning, uretfærdighed og inflation truer, så giver vi vores demokratiske magt i form af vores tillid og legitimitet til de organisationer, som bedst kan beskytte vores interesser. Måske kigger neandertaleren i os alle sammen lige frem mellem tallene i årets omdømmemåling.
 
Politiet går nye veje
På sjettepladsen finder vi en anden fremtrædende organisation, som også er til for at beskytte borgerne, nemlig politiet. Politiet har styrket sit omdømme med 4,5 point over de sidste fire år, hvilket må siges at være en flot præstation set i lyset af den konstante strøm af større og mindre sager, der omgiver politiet. Vi har spurgt Jens Gregersen, Kommunikationschef for Rigspolitiet, hvordan det kan lade sig gøre.
 
Politiet har et stærkt omdømme og er samlet gået 4,5 point frem over de sidste fire år. Hvordan er det lykkedes jer at styrke omdømmet i en tid med stigende krav og nedskæringer?
 
”Dansk politi er i gang med en omfattende turn-around. Første step, som var mest synligt for borgerne, var den såkaldte Politireform, mens de næste step navnlig har været rettet indad. En del af denne turn-around har været at få udarbejdet en overordnet strategi for hele det danske politi for perioden 2011-2015, en kommunikations- og brandingstrategi, som dækker samme periode og understøtter vision, mission og mål i strategien samt i det hele taget at få skabt et grundlag for at arbejde mere systematisk og strategisk forankret.
 
Vi har været meget tydelige i vores kommunikation om denne transformation, og om hvad målet er med den, men samtidig er det åbenlyst, at man ikke kan forvente, at alle er tilfredse med denne nye virkelighed. Det er jo nærmest forandringens natur. Vi har så vidt muligt forsøgt at gå i dialog med kritikerne, hvoraf nogle også er kommet fra egne rækker.
 
Når politiet har et stærkt omdømme, skyldes det dels karakteren af politiets forretning, men også at borgerne udmærket forstår, at alle – også politiet – må prioritere. Det er vores folk rigtigt dygtige til at forklare, og vores brug af frontlinje-politifolk er med til at give dette billede både troværdighed og nærvær.”
 
Sociale medier spiller en større og større rolle i jeres kommunikation. Hvilke styrker og svagheder ser du ved at benytte sociale medier i kommunikationen med borgerne?
 
”Det er korrekt, at politiet over de seneste 18 måneder i stigende grad har brugt sociale medier i den borgervendte kommunikation. Vi betragter det som en naturlig ”markedstilpasning” af vores kommunikationskanaler samtidig med, at det giver politiet bedre muligheder for at få hjælp fra borgerne. Vi ser ikke umiddelbart nogen svagheder ved de sociale medier, men det er vigtigt dels at holde fast ved, at det ”bare” er endnu en kommunikationskanal, dels at der skal være sammenhæng mellem ressourceforbrug og samlet nytteværdi af de sociale medier. Og det er nok her, der er behov for at holde tungen lige i munden, fordi de sociale medier qua deres natur let kan sluge uforholdsmæssigt mange ressourcer.”
 
Danmarks politi er ikke de eneste i verden, der arbejder målrettet med deres omdømme, for eksempel New Yorks politi og Hollands politi har gjort det samme. Hvem har I været inspireret af internationalt, og hvad har I kunnet overføre til Danmark?
 
”Generelt søger dansk politi inspiration mange steder. Det gælder for eksempel brug af sociale medier, hvor det ikke alene er de øvrige skandinaviske lande, vi har skelet til, men i høj grad også England, USA og Australien. Selvom både NYPD og Hollands politi gør et suverænt stykke arbejde, er deres forudsætninger meget forskellige fra dansk politis. Vi bruger derfor ikke dem som reference, men i højere grad norsk og svensk politi – som i øvrigt omdømmemæssigt ligger dårligere end dansk politi.”
 
Forsvaret
En anden beskytterorganisation, som ligeledes har formået at løfte sit omdømme, er Forsvaret, som går hele 15,3 point frem set over de sidste tre år, og som ligger på en syvendeplads i årets måling. Omdømmet skrabede bunden i 2010 med en score på 59,3 ud af 100, ikke mindst på grund af sagen om den arabiske Google-oversættelse af Thomas Rathsacks bog Jæger – I krig med eliten og Forsvarschef Tim Sloth Jørgensens efterfølgende afgang. I dag har Forsvaret et stærkt omdømme på 75 point. Forsvaret er et godt eksempel på, at vi er villige til at glemme fortidens fejltrin, hvis organisationen på den ene side får ryddet op og kommer tilbage på sporet og på den anden side fremadrettet kan håndtere de løbende sager på en tillidsvækkende måde.
 
PET overraskende nummer 10
Nummer 9, 10 og 11 på listen er også borgerbeskyttende organisationer. Her finder vi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, PET og Arbejdstilsynet. Umiddelbart kan det virke mærkeligt, at PET ligger så højt oppe med en score på 69,4 point. Et godt omdømme plejer at være et produkt af masser af åbenhed og god kommunikation, men der er ingen offentlige organisationer på listen, som er så lukkede som PET. Hertil kommer Henrik Sass Larsen-sagen som begyndte i 2011 med den manglende sikkerhedsgodkendelse og den efterfølgende kritik af PET, der blev anklaget for at være på tynd is. En forklaring kunne være, at folket har tilgivet PET, fordi PET er virkelig rare at have ved hånden, når terroristerne står for døren. Og så nytter det ikke noget at begrænse deres virke igennem lavere legitimitet og mulige reguleringer eller krav om større åbenhed.
 
DSB, SKAT og DONG Energy er de store tabere
I den tunge ende af ranglisten finder vi organisationer, som ikke yder beskyttelse eller giver tryghed. Fælles for disse organisationer er snarere, at de har alvorligt ondt i kerneforretningen. På sidstepladsen finder vi således DSB, som taber yderligere omdømmeterræn med dårlige sager om IC4-togene og rejsekortet. DSB mister 4,4 point og lander på en samlet 40.-plads med 40,8 point.
 
SKAT går også tilbage i forhold til 2012, mister 3,9 point og lander en score på 56,8, ikke mindst på grund af den seneste sag om forkert udregning af ejendomsværdiskatten. Endelig er DONG Energy en af de helt store tabere i årets måling. DONG Energy mister 8,5 point og lander på 53,9 point. Det skyldes blandt andet DONG Energys trængte økonomi og de mange fyringer, som er resultatet af massive tab på gas-kontrakter over de senere år.
 
Magtens tredeling
Årets måling giver også et interessant røntgenbillede af magtens tredeling. Den dømmende magt i form af Højesteret og Danmarks Domstole ligger som nævnt på henholdsvis en tredje- og femteplads og nyder tårnhøj tillid. Og den udførende magt i form af politiet ligger på en sjetteplads og nyder ligeledes stor legitimitet blandt borgerne. Men den lovgivende magt i form af Folketinget ligger og roder på en 23.-plads med samme dårlige omdømmescore som SKAT, nemlig 56,8 point. Magtens tredeling ligner altså en trebenet taburet, som er ude af balance.
 
Politikernes omdømme
Opfattelsen blandt borgerne er tilsyneladende, at Domstolene og politiet er gode til at håndhæve vores love, men at lovgivningsprocessen halter alvorligt. Det kan undre. Holder vi virkelig ikke vores parlamentariske institution i højere hævd end det? Er vi ikke stolte af den åbne debat og de bærende kompromisser? Spørger man folketingets formand Mogens Lykketoft, skyldes Folketingets dårlige omdømme imidlertid, at folk tænker på de konkrete politikere, når de vurderer folketingsinstitutionen. Her Mogens Lykketoft:
 
Hvorfor tror du, at Folketinget nyder så ringe tillid?
”Jeg tror ikke, at undersøgelserne over årene afspejler nogen reel vurdering af Folketinget som institution. Bedømmelsen handler om dansk politiks og danske politikeres anseelse, og der er udbredte opfattelser i offentligheden om, at de politiske partier hakker for meget på hinanden, samarbejder for lidt og ikke i tide forholder sig til reelle problemer. Og det er selvfølgelig rigtigt, at der altid vil være en særlig kritisk holdning hos den halvdel af vælgerne, der ikke har støttet den aktuelle regering. Mediernes altid kritiske holdning til politikerne spiller naturligvis også en rolle.”
 
Hvad kan Folketinget gøre for at forbedre tilliden?
”Folketingets partier og de enkelte medlemmer kan hjælpe hinanden med at løfte deres fælles anseelse ved at løfte kvaliteten i den politiske debat og tale mere om egne holdninger og værdier end om den kritiske holdning til de andre. Jeg tror også, det vil hjælpe, hvis vi taler mere om de store og langsigtede problemer og mindre om de dagsaktuelle trakasserier.”
 
Har vi de politikere, vi fortjener, og er de bedre eller værre end deres omdømme?
”Vi har de politikere, vi fortjener. Og de er bedre end deres omdømme. De fleste er meget ærlige og flittige repræsentanter for de synspunkter og vælgere, der har bragt dem i Folketinget. Men vores måde at diskutere på kamuflerer imidlertid denne kendsgerning. Jeg håber, at de nye debatformer, vi prøver at introducere – blandt andet spørgetimen til statsministeren fra oppositionens partiledere – kan være med til at ændre opfattelsen af politikerne i positiv retning.”
 
Skru op for tilliden
Gert Tinggaard Svendsen forsker i tillid ved statskundskab på Aarhus Universitet. Ifølge ham har vi masser af tillid i det danske samfund, og det er med til at forklare, hvorfor vi er så velstående og lykkelige i Danmark. (Artikel i Information d. 14. september 2013: www.information.dk/472100). Tillid smører nemlig samfundsmaskinen ved at sænke transaktionsomkostningerne. Den dårlige nyhed er imidlertid, at Reputation Institutes måling viser, at tilliden i samfundet er dalende.
 
 
Rød er tillid/mistillid til private virksomheder, mens blå er tillid/mistillid til offentlige organisationer. For stort billede se her
 
I 2011udtrykte 30,7 procent af alle borgere tillid til de offentlige organisationer. Det tal er nu faldet til 22,1 procent, et markant fald på bare to år. Det bliver spændende at se, om det tal stiger i næste års måling. Det er i alles interesse, at tilliden stiger, for med tillid følger velstanden og trygheden. Så lad os skrue op for tilliden. Det er den billigste måde at blive rig på.
 
Se hele Reputation Institutes slidepræsentationen "Studie om offentlige organisationers omdømme" her.
 

Relaterede artikler

DSB og Mandrilaftalen - Der er meget at være utilfreds med, når man pendler med DSB. Forsinkelser og aflysninger, skyhøje priser, slidt materiel...

Giv din stemme

12 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Job

Praktikanter

Frist: 24. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 28. oktober

Praktikant

Frist: 12. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.