Gitte Gravengaard 1973 - 2022

Kommunikationsforsker Gitte Gravengaard er på tragisk vis død af en udiagnosticeret hjertefejl. Vi bringer her nogle mindeord, som fortæller om mennesket og hendes store indsats for faget. Et stort menneskeligt og fagligt tab for alle, som har kendt hende.
Gitte Gravengaard
Gitte Gravengaard
af Mie Femø Nielsen, Brian Due, Anders Monrad Rendtorff, Timme Bisgaard Munk
Hvis nogen en dag havde sagt, at Gitte ikke ville komme til at dø svækket af alderdom, så ville vi have nikket og grinet.
Selvfølgelig ikke. Hun ville blive over 100 år og dø klokken 7 om morgenen midt mellem vinterbadet og skrivningen af den næste bog. Men desværre stoppede hendes liv nu, mens hun var i fuld vigør med vandsport i Norge og efter at have sendt endnu en bog i trykken.
 

Fra dialekt.dk til adjunktur

Første gang, Gitte markerede sig markant fagligt, var som studerende på et kursus i formidling i 2001. De studerende skulle arbejde på en stor, fælles formidlingscase, og Gitte pendlede hver uge fra Aarhus, så hun spurgte, om hun ikke kunne lave sit eget projekt, som hun havde en idé til. Jo, da. Og så lavede hun lige dialekt.dk og en succesrig presselancering af sitet, som bragte hende i alskens medier, hvor hun forklarede om den dialekttalendes dilemma. Sitet blev så stor en succes, at dialektforskerne nogle år senere overtog driften og videreførslen af det. Hendes universitetsspeciale handlede om forskere og medier, og som eksempel på det, hun skrev om, arrangerede hun da lige en stor og pressemæssigt velbesøgt konference om emnet, hvor hun også selv var taler. Så da Klaus Kjøller og Mie Femø søgte og fik nogle udviklingsmidler til kommunikationsområdet, var der solid enighed om, at det skulle indebære et ph.d.-stipendium til Gitte, og senere heldigvis også et adjunktur. Det brugte hun på at lave den store skraldespandsundersøgelse på store danske medier for at blotlægge nyhedskriterier ved at interessere sig for, hvad der ikke kvalificerede til nyheder. Resultaterne blev bl.a. offentliggjort i bogen Journalistik i praksis: valg og fravalg af nyhedsideer, hvor hun afdækker syv afgørende faktorer for journalisters afgørelse af, om noget bliver til en historie.
 
 Gitte til k-konference på KUA
 

Forsker og formidler forenet

Journalistforskningen stod hendes hjerte nær, og hun bidrog til at forny dens metoder og resultater. Senere var det journalistpraktikanter og deres vej ind i denne professionelle praksis, og senere igen kommunikationspraktikanters, der blev undersøgt. Hendes største projekt var at formulere og eksekvere et fantastisk forskningsprojekt om Fremtidens rådgiver, hvor hun og en stribe eksterne samarbejdspartnere og engagerede studerende interviewede kommunikationsrådgivere og -ledere. Det kastede et vred af publikationer af sig og vandt stor interesse hos udøvende aktører i kommunikationsbranchen, der også ivrigt tilmeldte sig hendes årlige konference ved samme navn. Hun havde stort fokus på forskningskommunikation, hvor hun underviste, uddannede og publicerede i dette krydsfelt mellem praksis og teori. Gitte var selvfølgelig også en dygtig formidler selv og en flittig og forbilledlig underviser. Nogle siger jo, at 'Those who can, do, and those who can't, teach'. Det er noget vrøvl, og Gitte er det bedste eksempel på at kunne mestre, agere i og formidle sit stof på allermest blændende vis. 

 

Dyb indsigt i rådgivning

Gitte var som lektor en del af det faglige kommunikationsmiljø der findes i Center for Interaction Research and Communication Design (CIRCD) på Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Gitte var blandt andet med til at redigere tobindsværket Kommunikation i internationale virksomheder, der vandt Samfundslitteraturs bogpris i 2016. Bogen opridser blandt andet Gittes og forskergruppens særlige fokus på den sproglige og mundtlige del af kommunikationsarbejdet. Gittes og kollegers store projekt om kommunikationsrådgivning og toplederrådgivning har blandt andet resulteret i en bog, The Communications Advisor, der udkommer til november på Samfundslitteratur. Den er baseret på næsten 100 interviews med toprådgivere og CEO´er, og giver en meget spændende indsigt i, hvordan praksis er - og kan være - for kommunikationsrådgivere. Du kan læse mere om det her
 
Et af de store faglige ønsker Gitte havde, som desværre endnu ikke er realiseret, var at trænge helt ind i maskinrummet af kommunikationsrådgiverens rådgivning af toplederen med et videokamera og fange alle detaljerne og kortlægge mønstrene i den type interaktioner sådan som der naturligt udfolder sig. Vi talte tit om hvor interessant et sådan studie i sammenhæng med de mange interviewdata også ville være for at forstå dynamikken i rådgivningssituationen. Hvis nogen der læser dette ønsker at stille sig til rådighed, kunne det være en fin måde, blandt mange andre, at bære Gittes faglige ånd videre.
 

En lattermild dynamo

Nu kan det godt lyde, som om Gitte levede og åndede for at arbejde. Det gjorde hun ikke kun. Familien kom altid først.
Da først hendes yngste søn blev diagnosticeret med autisme og kort efter hendes daværende mand en dag kom med ambulance på hospitalet, begyndte hun at vinterbade. Som hun sagde: "Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor man får lyst til at hoppe i havnen". Den humor og stamina fik hende godt igennem mange år, hvor sønnens autismediagnose til tider definerede, hvornår hun kunne lægge møder og undervisning. Privat var Gitte vinterbader, festabe, litteraturelsker, huslig og meget, meget andet. Når vi sluttede et møde fredag eftermiddag på KU, ville hun typisk i hast pakke sine ting med meldingen "Der er fredagsbar hjemme i nabolaget!". Og hendes glade latter har genlydt over det, ved vi bare. For det gjorde den, hvor hun færdedes. Men hun elskede sit arbejde, og hun var idérig, klog, målrettet, velunderrettet, dygtig, flittig, effektiv, pligtopfyldende, samarbejdsvillig, venlig, sød og sjov. Så kommer man jo ud over stepperne. 
 

Det er altid sværeste at forstå, når de allermest levendes hjerte holder op med slå

Et par gange har hun erklæret, at nu skulle hun ned på fuld tid. Især når der havde været en lang periode med 80-100 timer om ugen ved computeren, på workshops, i undervisningslokalet, ved eksamensbordet, på talerstole, i mødelokaler og i mailboksen med signaturen GG. Alle steder befandt hun sig som en fisk i vandet, ligesom hun gjorde i det vand, hun elskede at stå på vandski eller sejle kajak på eller året rundt bade i, og som hun havde sine sidste glade stunder på, indtil en hjertefejl pludselig stoppede hende. Det er altid sværeste at forstå, når de allermest levendes hjerte holder op med slå. Vi græder over at have mistet den gladeste dynamo, der fik alt om hende til at lyse op. Og vi ved, at dét er der rigtig mange, der gør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job