Min udfordring: Frederik Wiedemann
Frederik Wiedemann er som konsulent havnet i kløften mellem researchere og designere hos en global virksomhed med store ambitioner. Han beskriver her, hvorfor det er en svær kløft at bygge bro over.
Designere og produktudviklere er gode til at finde på konkrete løsninger. Researchere er gode til at afdække problemer og behov. Men hvordan får man de to grupper til at arbejde ordentligt sammen? Det er en udfordring i alle store virksomheder, men jeg har det meget tæt inde på livet lige nu, fordi jeg arbejder med en virksomhed, hvor brugerresearch traditionelt betyder, at man afprøver konceptudviklernes ideer i fokusgrupper. Det har fungeret fint nok, når det handlede om brugervenlige interfaces eller reklamekampagner for virksomheden. Men nu er der mere på spil.
Tomrummet mellem den store ide og de små detaljer
Virksomheden er i gang med en kæmpe strategisk satsning, der kræver nye teknologier, nye produktpakker og helt nye tilbud til kunderne. Konceptudviklerne har masser af konkrete ideer og har allerede designet, hvordan nogle af løsningerne kan se ud ned i mindste visuelle detalje. Problemet er, at der er meget langt mellem den store, overordnede ide og så de detaljerede forslag til løsningskomponenter, som designerne har kastet sig over uden at kende brugernes praksis og behov på området. Situationen bliver ikke nemmere af, at det er en Fortune 100 virksomhed, der vil lancere den store satsning til vidt forskellige segmenter i lande med meget forskellig brugerkultur på området. Vi har derfor i en række projekter undersøgt praksis og umødte behov i forskellige lande og brugergrupper for at hjælpe konceptudviklerne med at fokusere på de vigtigste løsningsområder og designe de enkelte koncepter, så de bliver relevante og værdifulde for brugerne. Vores research og analyse skal altså skabe sammenhæng mellem den store ide og de konkrete løsninger.
Konflikt mellem research og udvikling
Vi kommer sammen med researchafdelingen og fastlægger retninger og kriterier for den gode løsning, inden udviklerne laver de konkrete designforslag. Og det udfordrer designerne, der er vant til at arbejde i en ”trial and error”-proces, hvor de kan bruge deres kreativitet og intuition meget frit. Hvis et løsningsforslag tester dårligt, prøver man noget nyt.
Researchsprog og designsprog
I researchafdelingen er det nemt at tale om analysedesign, data, mønstre og overordnede løsningstemaer. Men konceptdesignerne har ingen analytisk træning og har sjældent afsat tid i deres arbejdsplan til et ordentligt samarbejde med researchere. Derfor bruger vi næsten lige så meget krudt på at formidle vores brugerindsigter til udviklerne, som vi bruger på at nå frem til indsigterne. Vi navigerer mellem tre klippeskær:
- Indsigterne skal være konkrete og løsningsnære, så designerne tager dem til sig
- Researchen skal afdække behov, der hæver sig op over meget specifikke løsninger
- Anbefalinger må ikke være for bastante og lukkede, for designerne skal have rum til selv at udvikle løsningerne
I sådan et projekt kan man godt føle sig som Odysseus. Bare med en ekstra klippe.
