Min karakterbog: Svante Lindeburg
Minus 3 til Ol i Beijing. 12 til Ol i London. Læs Svante Lindenburg fra E-types dele karakterer ud til aktuel kommunikation. Serien forsætter hver uge med mere hetz og hyldest. Alting kan har en karakter.
af Svante Lindeburg
12. Logoet for de Olympiske Lege i London 2012
Hader eller elsker. Der er ikke plads på karakterskalaens midte, når det kommer til logoet for OL i London 2012. Det er kantet, uharmonisk, 80’er Lacoste lyserødt – og i virkeligheden ret grimt. Og så alligevel ikke. Man er tvunget til at forholde sig til det. Efter at min kollega hængte logoet i XL størrelse op på bagvæggen lige i mit synsfelt, er jeg nu blevet visuelt hjernevasket i en måned. Og yes – Wolff Olins – you got me. Logoet indfanger præcist Londons vibrerende, dynamiske atmosfære. En by, hvor alt kan ske, og du aldrig ved, hvilken oplevelse der venter i næste London Cab eller røde dobbeltdækkerbus. Det skæve OL design er i virkeligheden mere et system end et traditionelt logo. Et system, der kan mutere og tilpasse sig sin kontekst, skifte farve og udtryk og dermed bevare sin holdbarhedsdato, på samme måde som byen London hele tiden genopfinder sig selv. Samtidig får logoet skubbet til rangordenen mellem værtsbyen og sportsbegivenheden OL og manifesteret, at når det kommer til London, så er det OL, der er gæst – og citybranding, der kommer først. På den gamle skala var det blevet til den absurde karakter 13 – uden for kategori – på den nye et 12-tal med pil ind i fremtiden.
http://www.london2012.com/
10. Den 11. time
Lige så gakket, absurd, meta og uforudsigeligt Bertelsen/Brügger-programmet ”Den 11. time” er – lige så stramt, underspillet og rent er den visuelle identitet, der danner rammen for deres show. Introen, hvor de blå og hvide streger med et klokkeværks præcision åbner programmet som en vifte. Stregerne, der fortsætter deres lineære bevægelse og ender med at blive til den kulisse og det bagtæppe, som værten sidder foran. Bottega Areté’s design giver associationer til pladecovers fra 60’erne blandet med stilen fra legendariske DR nyhedsprogrammer som Aktuelt. Retro, men alligevel moderne og underfundigt. Og nedenunder staffagen formår designet alligevel med et ironisk smil at kommunikere, at alt måske ikke er, hvad det giver sig ud for. Det bliver en 10’er til den 11., der også skal have point for et opkvikkende navn på et søvnigt tv-tidspunkt før midnat.
http://www.dr.dk/dr2/Den11time/forside.htm
7. Kunsthal Charlottenborg
Mens vi venter på, at Monocle-vindende København ringer til initiativduoen Wallner & Weiss og tager det første spadestik til en rigtig kunsthal for samtidskunst, må vi tage til takke med Charlottenborg, der har skiftet navn til ”Kunsthal” Charlottenborg. Den gamle kunstinstitution på Kongens Nytorv har gennem de sidste par år børstet støvet af sig og er nu også over sommeren sprunget ud i nye designklæder. Men hvor Charlottenborg i sine udstillinger og aktiviteter forsøger at tænke nyt, så står den nye identitet næsten stille. Afdæmpede farver, pænt, stramt, korrekt – og med tydelige referencer til modernismen og made in Denmark-traditionen. Ambitionen er helt tydeligt ikke at skygge for kunsten, men hellere træde i baggrunden og give rum for andre. Problemet er bare, at det hurtigt kan blive for anonymt og ligegyldigt. Tate Modern er et glimrende eksempel på, at vovet kunst sagtens kan gå hånd i hånd med et vovet design. Det bliver et 7-tal.
http://www.kunsthalcharlottenborg.dk/
4.Harboe øls nye design
”Selvom vi har fået krone, koster det ikke en krone mere”. Den gamle discountøl har fået fine fornemmelser og vil nu også gerne smykke sig med royale kroner og guldetiketter. Harboe har set markedet bevæge sig opad og vil nu gerne sidde med omkring bordet, hvor de andre danske hofleverandører skåler med hinanden og flasher deres medaljer og bling-bling-udmærkelser. Problemet for Harboe er bare, at det klinger hult og nemt kan virke, som om man forsøger at sminke sig til kvalitet. Øllet er jo ikke blevet en krone bedre. Harboe har en helt unik position som lavprisøl og leverandør til folket, og det burde de være stolte af. Ikke bare kan de komme til at skyde sig selv i foden, deres krone er også med til langsomt at underminere værdien af at være ”Kgl. hofleverandør”. For hvis tre-kroners øllen fra Netto kan være royal, hvad så med Neptun, Krone og den med uglen fra Aldi? Harboe burde i stedet som Carlsberg-Jacobsen have sendt en helt ny ølserie på markedet, der brandmæssigt lå et andet sted end den lunkne – og dog elskede – Roskildefestivals Harboe. Det giver et 4-tal.
http://www.harboes-bryggeri.dk/
2. Urbans redesign
Hvis gratisaviserne skulle stemmes ud efter design og ikke efter økonomi, så er Urban i sit redesign den første avis, der burde forlade gratisaviskrigs-øen. Hvor Urban i det mindste før kunne læses, så er avisen i sit nye layout i dag decideret læserfjendtlig. Opsætningen er rodet, de bærende skrifttyper er udviklet til skærmen og ikke til tryk - og forsiden ligner et tilbudskatalog. Egentlig ser Urban i dag mere international ud end før, men hvorfor overhovedet forsøge at gå i den retning, når ens største konkurrent MetroXpress med aviser over hele verden netop står stærkt på den internationale bane. Så hellere dyrke det nære, lokale – og provinsielle, som det gamle design trods alt emmede af. Urbans design er bestået, men ikke mere. Et 2-tal.
http://www.e-pages.dk/urban/421/
00. DanTaxi
Hvem er DanTaxi? Jo DanTaxi er Danmarks største landsdækkende taxiselskab og dækker over det gamle Taxamotor og Codan Taxi, der for nylig fusionerede. At køre i Taxa er i dag som at tale i telefon. Der er i princippet ingen konkurrence på kvalitet. Alle har de samme biler, de samme bookingsystemer og de samme priser. Konkurrencen foregår derfor reelt kun i indpakningen og i at skabe en særlig ”fornemmelse” uden om turen fra A til B . Derfor er det også en skam, at det nye DanTaxi har forspildt en unik mulighed for at genopfinde sig selv og lade deres design være spydspids for en ny taxa-historie, der bringer moderne taxakørsel ind i det nye årtusinde . I stedet har de valgt at fortsætte med Taxamotors eksisterende logo, hvor navnet bare er blevet ændret til DanTaxi. Ærlig talt ligner det noget, som vognmand Herman selv har stået og bakset sammen på skrivemaskinen omme i baglokalet blandt sure taxaboner og dovne ølsjatter. Og så navnet ”DanTaxi”. Ikke bestået.
http://dantaxi.dk/
-03 Logoet for de Olympiske Lege i Beijing 2008
Kina har de næste par uger en enestående mulighed for at vise verden, at de med et tigerspring har genopfundet sig selv som en moderne supermagt med styr på tingene og med øjnene stift fokuseret på fremtiden. Derfor rammer det nationale stadion døbt ”Fuglereden”, da også plet. Det er topmoderne og skulpturelt og formår alligevel at henvise til en kinesisk national ret, uden at det bliver kikset og pinligt. Helt anderledes står det til med logoet for Beijing 2008. Logoet er bygget over et kinesisk tegn, men æstetiseret på en sådan måde, at det ligner en mand fra et hulemaleri, der løber. Designet er forudsigeligt, let købt og fanget i fortiden – og bør derfor give minuspoints i forhold til Kinas kommunikationsudfordringer. – 03.
http://en.beijing2008.cn/
http://karim.co.za/blog/2008/05/06/how-to-design-a-logo-beijing-2008/
Hader eller elsker. Der er ikke plads på karakterskalaens midte, når det kommer til logoet for OL i London 2012. Det er kantet, uharmonisk, 80’er Lacoste lyserødt – og i virkeligheden ret grimt. Og så alligevel ikke. Man er tvunget til at forholde sig til det. Efter at min kollega hængte logoet i XL størrelse op på bagvæggen lige i mit synsfelt, er jeg nu blevet visuelt hjernevasket i en måned. Og yes – Wolff Olins – you got me. Logoet indfanger præcist Londons vibrerende, dynamiske atmosfære. En by, hvor alt kan ske, og du aldrig ved, hvilken oplevelse der venter i næste London Cab eller røde dobbeltdækkerbus. Det skæve OL design er i virkeligheden mere et system end et traditionelt logo. Et system, der kan mutere og tilpasse sig sin kontekst, skifte farve og udtryk og dermed bevare sin holdbarhedsdato, på samme måde som byen London hele tiden genopfinder sig selv. Samtidig får logoet skubbet til rangordenen mellem værtsbyen og sportsbegivenheden OL og manifesteret, at når det kommer til London, så er det OL, der er gæst – og citybranding, der kommer først. På den gamle skala var det blevet til den absurde karakter 13 – uden for kategori – på den nye et 12-tal med pil ind i fremtiden.
http://www.london2012.com/
10. Den 11. time
Lige så gakket, absurd, meta og uforudsigeligt Bertelsen/Brügger-programmet ”Den 11. time” er – lige så stramt, underspillet og rent er den visuelle identitet, der danner rammen for deres show. Introen, hvor de blå og hvide streger med et klokkeværks præcision åbner programmet som en vifte. Stregerne, der fortsætter deres lineære bevægelse og ender med at blive til den kulisse og det bagtæppe, som værten sidder foran. Bottega Areté’s design giver associationer til pladecovers fra 60’erne blandet med stilen fra legendariske DR nyhedsprogrammer som Aktuelt. Retro, men alligevel moderne og underfundigt. Og nedenunder staffagen formår designet alligevel med et ironisk smil at kommunikere, at alt måske ikke er, hvad det giver sig ud for. Det bliver en 10’er til den 11., der også skal have point for et opkvikkende navn på et søvnigt tv-tidspunkt før midnat.
http://www.dr.dk/dr2/Den11time/forside.htm
7. Kunsthal Charlottenborg
Mens vi venter på, at Monocle-vindende København ringer til initiativduoen Wallner & Weiss og tager det første spadestik til en rigtig kunsthal for samtidskunst, må vi tage til takke med Charlottenborg, der har skiftet navn til ”Kunsthal” Charlottenborg. Den gamle kunstinstitution på Kongens Nytorv har gennem de sidste par år børstet støvet af sig og er nu også over sommeren sprunget ud i nye designklæder. Men hvor Charlottenborg i sine udstillinger og aktiviteter forsøger at tænke nyt, så står den nye identitet næsten stille. Afdæmpede farver, pænt, stramt, korrekt – og med tydelige referencer til modernismen og made in Denmark-traditionen. Ambitionen er helt tydeligt ikke at skygge for kunsten, men hellere træde i baggrunden og give rum for andre. Problemet er bare, at det hurtigt kan blive for anonymt og ligegyldigt. Tate Modern er et glimrende eksempel på, at vovet kunst sagtens kan gå hånd i hånd med et vovet design. Det bliver et 7-tal.
http://www.kunsthalcharlottenborg.dk/
4.Harboe øls nye design
”Selvom vi har fået krone, koster det ikke en krone mere”. Den gamle discountøl har fået fine fornemmelser og vil nu også gerne smykke sig med royale kroner og guldetiketter. Harboe har set markedet bevæge sig opad og vil nu gerne sidde med omkring bordet, hvor de andre danske hofleverandører skåler med hinanden og flasher deres medaljer og bling-bling-udmærkelser. Problemet for Harboe er bare, at det klinger hult og nemt kan virke, som om man forsøger at sminke sig til kvalitet. Øllet er jo ikke blevet en krone bedre. Harboe har en helt unik position som lavprisøl og leverandør til folket, og det burde de være stolte af. Ikke bare kan de komme til at skyde sig selv i foden, deres krone er også med til langsomt at underminere værdien af at være ”Kgl. hofleverandør”. For hvis tre-kroners øllen fra Netto kan være royal, hvad så med Neptun, Krone og den med uglen fra Aldi? Harboe burde i stedet som Carlsberg-Jacobsen have sendt en helt ny ølserie på markedet, der brandmæssigt lå et andet sted end den lunkne – og dog elskede – Roskildefestivals Harboe. Det giver et 4-tal.
http://www.harboes-bryggeri.dk/
2. Urbans redesign
Hvis gratisaviserne skulle stemmes ud efter design og ikke efter økonomi, så er Urban i sit redesign den første avis, der burde forlade gratisaviskrigs-øen. Hvor Urban i det mindste før kunne læses, så er avisen i sit nye layout i dag decideret læserfjendtlig. Opsætningen er rodet, de bærende skrifttyper er udviklet til skærmen og ikke til tryk - og forsiden ligner et tilbudskatalog. Egentlig ser Urban i dag mere international ud end før, men hvorfor overhovedet forsøge at gå i den retning, når ens største konkurrent MetroXpress med aviser over hele verden netop står stærkt på den internationale bane. Så hellere dyrke det nære, lokale – og provinsielle, som det gamle design trods alt emmede af. Urbans design er bestået, men ikke mere. Et 2-tal.
http://www.e-pages.dk/urban/421/
00. DanTaxi
Hvem er DanTaxi? Jo DanTaxi er Danmarks største landsdækkende taxiselskab og dækker over det gamle Taxamotor og Codan Taxi, der for nylig fusionerede. At køre i Taxa er i dag som at tale i telefon. Der er i princippet ingen konkurrence på kvalitet. Alle har de samme biler, de samme bookingsystemer og de samme priser. Konkurrencen foregår derfor reelt kun i indpakningen og i at skabe en særlig ”fornemmelse” uden om turen fra A til B . Derfor er det også en skam, at det nye DanTaxi har forspildt en unik mulighed for at genopfinde sig selv og lade deres design være spydspids for en ny taxa-historie, der bringer moderne taxakørsel ind i det nye årtusinde . I stedet har de valgt at fortsætte med Taxamotors eksisterende logo, hvor navnet bare er blevet ændret til DanTaxi. Ærlig talt ligner det noget, som vognmand Herman selv har stået og bakset sammen på skrivemaskinen omme i baglokalet blandt sure taxaboner og dovne ølsjatter. Og så navnet ”DanTaxi”. Ikke bestået.
http://dantaxi.dk/
-03 Logoet for de Olympiske Lege i Beijing 2008
Kina har de næste par uger en enestående mulighed for at vise verden, at de med et tigerspring har genopfundet sig selv som en moderne supermagt med styr på tingene og med øjnene stift fokuseret på fremtiden. Derfor rammer det nationale stadion døbt ”Fuglereden”, da også plet. Det er topmoderne og skulpturelt og formår alligevel at henvise til en kinesisk national ret, uden at det bliver kikset og pinligt. Helt anderledes står det til med logoet for Beijing 2008. Logoet er bygget over et kinesisk tegn, men æstetiseret på en sådan måde, at det ligner en mand fra et hulemaleri, der løber. Designet er forudsigeligt, let købt og fanget i fortiden – og bør derfor give minuspoints i forhold til Kinas kommunikationsudfordringer. – 03.
http://en.beijing2008.cn/
http://karim.co.za/blog/2008/05/06/how-to-design-a-logo-beijing-2008/
