Af ph.d. Lotte Darsø. 1. udgave 2001, Samfundslitteratur. 406 sider, 348,- kr.

100 dollars til Bill Gates
De gode ideers historie er historien om folk, der tog fejl af, hvilke problemer som ville være lette at løse, og hvilke, der ville være svære. Det værste ved det hele er, at i eftertidens klare lys virker de rigtige ideer indlysende, mens de forkerte virker latterlige. For eksempel mente Thomas Watson grundlæggeren af IBM i 1940, at man nok kun kunne sælge omkring 4 computere på verdensplan. En beskeden forretningsfilosofi, der fik den katastrofale konsekvens at IBM solgte rettighederne til at udvikle et PC-styresystemet til en ukendt universitets drop-out ved navn Bill Gates for nogle få 100 dollars. Bill Gates tog dog senere fejl da han udtalte, at et 64 K Modem ville være tilstrækkeligt for alle frem til 2010. De to historier viser med tydelighed at gode ideer er svære er skelne fra dårlige. Desværre og heldigvis fik ingen af dem ret.

25 million dollars spørgsmålet
Emnets diffuse og magiske karakter har dog ikke afholdt psykologen Lotte Darsø fra at skrive afhandlingen: ”Innovation in the making”. Modigt søger hun at besvare 25 million dollars spørgsmålet på gruppepsykologiske præmisser: Hvordan får man en god ide ? I afhandlingen forsøger hun at beskrive de psykologiske forudsætninger for at gode ideer opstår i en organisation og/eller arbejdsgruppe. På baggrund af forfatterens erfaringer fra Novo Nordisk føres læseren gennem innovationsprocessens mange faser. Formålet er at give svar på, hvordan innovation kan undfanges, støttes og styres i organisationer.
Bogens væsentligste konklusioner er samlet i det afsluttende kapitel. Her gives en række anbefalinger til, hvordan man kan understøtte innovative processer. For de læsere som ikke er interesserede i bogens teoretiske udgangspunkt, kan det anbefales kun at læse dette afsluttende kapitel. Her får man nemlig en række gode ”How-to-do” lister til at iværksætte kreative workshops.

Bad karma med en kold pizza fra Domino
Bogens væsentligste styrke er analysen af det gruppepsykologiske spil, der på godt og ondt er en del af enhver innovationsproces. Hvis man nogensinde har siddet tømt for gode ideer klokken 12 00 om natten på et reklamebureau med en kold pizza fra Domino, er bogen en øjenåbner. Efter endt læsning får de dyrekøbte erfaringer form og begreb. For med Darsøs begreber træder innovationsfasens mange frustrerende faser frem som netop faser og psykologiske modeller frem for magi, bad karma og ”diffus kreativitet”. Bogen er derfor i høj grad en begrebsliggørelse af det kreative gruppearbejdes mangler og styrker. Den påviser på en overbevisende måde, hvad de fleste altid har vidst. Nemlig at en god brainstorm altid består af følgende:

· Adskil idefasen fra kritikfasen.
· Søg og fasthold flere ideer på samme tid.
· Lyt og del erfaringer.
· Fravælg ideer så sent som muligt.
· Tænk ikke i gode ideer kontra dårlige ideer, men tænkt hvad der er interessant ved andres ideer.
· Arbejd videre på andres ideer.
· Se ideer fra flere perspektiver og skift perspektiv.
· Tænk metaforisk: Naming, framing & reframing er kodeordet.

Svimmel af Clip Art
I bedste tilfælde bekræfter bogen de mange erfaringer fra kreativt arbejde, men i de værste tilfælde skaber Darsø et klinisk og tåget begreb for noget velkendt. Begreber som forklarer det velkendte på en dårligere måde, fordi det bliver for abstrakt og ukonkret. En anden svaghed ved bogen er forfatterens ukritiske og maniske brug af modeller, som skaber mere forvirring end de understøtter bogens forsøg på at forklare innovation. Problemet er, at modellerne siger noget som forfatteren føler er vigtigt, men som ikke forklares godt nok i bogen. Konsekvensen er, at man som læser sidder tilbage svimmel af modeller, Clip Art og uforløst nysgerrighed. Man savner i den forbindelse, at den psykologiske forklaring sættes ind i en mere sociokulturel ramme. For eksempel er det interessant, at nogle ideer er gode, men bare aldrig bliver den store succes, fordi forbrugerne ikke kan eller vil se fidusen. Hvorfor? Det giver afhandlingen intet svar på. Det er nemlig uden for bogens psykologiske forståelsesramme.

The cuckoo clock from Switzerland
Bogens overvejelse om mangel på viden og konflikt som brændstof for den gode ide er dog meget interessant. Det gælder også de fremragende socialkonstruktivistiske overvejelser om forholdet mellem naming, framing og Re-framing. På det område er hun på linje med den verdenskendte skuespiller Orson Wells som engang sagde:

”In Italy, for thirty years under the Borgias, they had warfare, terror, murder and bloodshed, but they produced Michelangelo, Leonardo da Vinci, and the Renaissance. In Switzerland they had brotherly love, they had five hundred years of democracy and peace, and what did they produce? The cuckoo clock.”

Kun guderne kender gode ideers ophav
Hvad bør minde enhver om, at kun guderne kender gode ideers egentlige ophav. Her hjælper hverken tykke afhandlinger eller dybdepsykologiske forklaringer. Pointen er desværre nedslående for alle. Opskriften på gode ideer findes desværre ikke, for så var der nok flere som fik dem.