Mennesket Morten i mediemaskinen
Efter flere dages medietavshed valgte iværksætteren Morten Lund at konfrontere offentlighed og journalister på weekendens iværksættermesse i Forum. Ejeren af den konkursramte Nyhedsavisen vandt mange sympatipoint foran snurrende kameraer i en sal, der sydede af forventning forud for hans ankomst. Lund har dermed præsteret en solid udligning efter flere dage med uimodsagte anklager i medierne.
Arrangørerne af Iværk08 i Forum må have været temmelig godt tilfredse med udfaldet af weekendens messe. Lørdagens sidste tale blev nemlig samtidig den foreløbige kulmination på historien om den krakkede Nyhedsavisen.
Don’t talk – act
Det var ikke ligefrem en optræden, der var præget af veltilrettelagt krisestyring og solid kommunikationsstrategi, da Morten Lund afholdt et improviseret pressemøde under Iværk08 i Forum. Serie-iværksætteren virkede groggy, usikker, modvillig og uden en plan. Selv en middelmådig presserådgiver ville nok have vægret sig ved at sende sin mand i ringen under disse forudsætninger. Alligevel formåede Lund, under tydeligt følelsesmæssigt pres, at score points – både under besvarelsen af pressens spørgsmål og i det efterfølgende foredrag. Med meget stor overbevisning og – hvad der i hvert fald fremstod som berettiget – harme mobiliserede Lund publikum. Fra at være under anklage for at hytte sit eget skind vendte Lund øjeblikkeligt billedet og tog rollen som såvel økonomisk som taktisk taber i et pengespil uden for hans kontrol. Alene ved at troppe op og dertil levere et udmærket oplæg levede Lund op til sit eget mantra og programmets oprindelige forlæg ”Don’t talk – act”. Det vandt respekt i Forum.
Den psyko-aggressive neo-yuppie investor
Brandet Morten Lund synes at være opstået nærmest ud af det blå. Den 36-årige iværksætter og investor har opnået et næsten mytisk image gennem engagement i eksplosive erhvervssucceser som SKYPE, Kazaa og ZYB. Med en investeringsstil, der er blevet betegnet som ”Psyko-aggressiv” og et engagement, der altid er drevet af personlig passion, har Lund opnået en status, som kunne minde om en sympatisk version af neo-yuppien. Et erhvervslivets legebarn, der investerer i bæredygtig teknologi, rydning af landminer og totalt uforudsigelige it-succeser. En kaospilot på epo, der med held, visioner, mod og et ægte gambler-hjerte har skabt succes for sig selv og andre.
Det image har mildest talt været under pres, efter at sagen om Nyhedsavisens krak ramte spalterne.
Knald eller fald
Det improviserede pressemøde i Forum var en af den slags situationer, hvor det kommunikationsmæssige udfald er umuligt at forudsige. En slags pressemæssig ”perfect storm”, der går i selvsving og sætter de fleste grundlæggende principper for krisestyring midlertidigt ud af kraft. Ville Lund dukke op? Ville han svare på spørgsmål? Ville han søsætte et modangreb? Spørgsmålene tårnede sig op. Stormens vigtigste årsag er dog, at selve emnet er Nyhedsavisen. Medier, der skriver om medier, der skriver om medier (ja, jeg er klar over ironien i at tilføje endnu et led med denne tekst). Selvsving tilsat konflikt, skandale, økonomisk og måske endda personlig ruin – alle ingredienser til et virkeligt medieuvejr var til stede. Er der noget, der ikke er velkomment, når en krise skal tøjles, så er det uforudsigelighed.
Spillet som et klaver
Morten Lund nævnte da også, at hans udtalelser var på trods af gentagne advarsler fra hans rådgivere. Trods uforudsigeligheden ved et pressemøde uden styring og med en groggy taler uden en plan kan disse advarsler forekomme underlige. For hvilket sted kunne være bedre at bryde tavsheden end i en sal med hundredvis af loyale støtter og beundrere? Rådgiverne kan dog have haft deres gode grunde, og Morten Lund var da også langt fra sikker i sin optræden, hvor der blev begået rigeligt med taktiske brølere. Han begyndte med at lange ud efter pressen, noget, man kan spørge fodboldlandsholdet om værdien af. Dernæst accepterede han præmissen for anklagerne ved at erklære sig uskyldig og antyde svig hos andre involverede. Han var både blevet ”spillet som et klaver”, og der var nogle ubehagelige mennesker, der virkelig måtte savne kærlighed og ”have brug for et knus”. Sidst, men ikke mindst, optrådte Lund uden det overskud, der har reddet en lang række mennesker fra offentlighedens fordømmelse – heriblandt også mennesker, der endte som skyldige i juridisk forstand. Offentligheden har haft meget lettere ved at tilgive Kurt Thorsen end Rasmus Trads. Uden at sagerne i øvrigt kan sammenlignes, var der ikke meget syngende matador over manden på podiet. Alligevel vandt Lund en klokkeklar pointsejr på vilje, trods, mod og troværdighed. Viljen til at levere varen over for salen, modet til at konfrontere formidlerne af de seneste dages anklager og troværdigheden ved at agere hudløst og uden sikkerhedsnet.
Blev ikke meget klogere
Som publikum eller journalister blev vi ikke meget klogere på selve indholdet af sagen om de påståede aftaler bag lukningen af Nyhedsavisen. Lund bidrog ikke med afgørende nyt om de påståede aftaler. Sagens øvrige involverede kan dog ikke længere være i tvivl om, at Lund ikke frivilligt accepterer rollen som syndebuk. Det bliver derfor interessant at se, om flere anonyme eller kildeangivne anklager vil dukke op, nu hvor det ikke længere er gratis at fremstille dem.
Så hvori består Morten Lunds sejr?
At konfrontere pressen uden sikkerhedsnet for at honorere en gammel aftale gav entreprenøren en fornuftig start og publikums uforbeholdne opbakning. Den goodwill, der strømmede fra loyale støtter i salen, kan selv den mest professionelle journalist ikke være upåvirket af.
Hans indignation virkede endog meget oprigtig, og hvis følelsesudbruddene var skuespil, bør Lund have en MEGET stor scenekarriere foran sig. Han fremstod ganske enkelt hudløst ærlig.
Mediernes efterfølgende dækning viser da også, at i hvert fald ét af de grundlæggende principper i krisekommunikation stadig gælder. Man vinder intet ved at trække stikket helt ud. Der er til gengæld meget at vinde ved at stille op. Og den behandling, som Lund indtil nu har betragtet som ensidig og urimelig, svingede tilbage mod ligevægten i såvel tv som aviser. (Det skal dog siges, at artiklerne indtil nu har båret en smule præg af referatjournalistik – og vi må derfor vente på næste kapitel for at bedømme det endelige resultat af pressemødet). Først og fremmest gik Lund i offensiven og fik sat sit eget fingeraftryk på mediernes fremstilling af hans person.
Fra et image som højtflyvende og vidtløftig pengemand med hele kloden som arbejdsplads og en evig udfordrer af alt, der minder om Jantelov, fik Lund på Iværk08 i højere grad rollen som ildsjælen bag et kuldsejlet projekt. En 36-årig idémand med hjertet investeret i sine projekter og et menneske i en meget utaknemmelig situation. Et menneske, det er let at fatte sympati for.
Morten Lund indrømmede et fejlslagent sats, men slog fast, at alle satsninger var gjort i god tro. Han fik formidlet den ikke uvæsentlige pointe i et personligt tab på omkring 100 mio. kr. og en truende personlig konkurs.
Tilbage står et billede af en mand, der fremstod både ærlig og dialogisk. En mand, som har spildt en masse penge på at være en iværksætter på godt og ondt. Konklusionen om gamblerens personlige tab nedtoner i nogen grad vægten af anklagerne om økonomisk dobbeltspil
Hvorvidt sagen om Nyhedsavisen ender sådan, skal være usagt, men brandet Morten Lund genvandt i hvert fald en smule af det tabte terræn gennem en ujævn, men overbevisende præstation af mennesket Morten Lund.
Don’t talk – act
Det var ikke ligefrem en optræden, der var præget af veltilrettelagt krisestyring og solid kommunikationsstrategi, da Morten Lund afholdt et improviseret pressemøde under Iværk08 i Forum. Serie-iværksætteren virkede groggy, usikker, modvillig og uden en plan. Selv en middelmådig presserådgiver ville nok have vægret sig ved at sende sin mand i ringen under disse forudsætninger. Alligevel formåede Lund, under tydeligt følelsesmæssigt pres, at score points – både under besvarelsen af pressens spørgsmål og i det efterfølgende foredrag. Med meget stor overbevisning og – hvad der i hvert fald fremstod som berettiget – harme mobiliserede Lund publikum. Fra at være under anklage for at hytte sit eget skind vendte Lund øjeblikkeligt billedet og tog rollen som såvel økonomisk som taktisk taber i et pengespil uden for hans kontrol. Alene ved at troppe op og dertil levere et udmærket oplæg levede Lund op til sit eget mantra og programmets oprindelige forlæg ”Don’t talk – act”. Det vandt respekt i Forum.
Den psyko-aggressive neo-yuppie investor
Brandet Morten Lund synes at være opstået nærmest ud af det blå. Den 36-årige iværksætter og investor har opnået et næsten mytisk image gennem engagement i eksplosive erhvervssucceser som SKYPE, Kazaa og ZYB. Med en investeringsstil, der er blevet betegnet som ”Psyko-aggressiv” og et engagement, der altid er drevet af personlig passion, har Lund opnået en status, som kunne minde om en sympatisk version af neo-yuppien. Et erhvervslivets legebarn, der investerer i bæredygtig teknologi, rydning af landminer og totalt uforudsigelige it-succeser. En kaospilot på epo, der med held, visioner, mod og et ægte gambler-hjerte har skabt succes for sig selv og andre.
Det image har mildest talt været under pres, efter at sagen om Nyhedsavisens krak ramte spalterne.
Knald eller fald
Det improviserede pressemøde i Forum var en af den slags situationer, hvor det kommunikationsmæssige udfald er umuligt at forudsige. En slags pressemæssig ”perfect storm”, der går i selvsving og sætter de fleste grundlæggende principper for krisestyring midlertidigt ud af kraft. Ville Lund dukke op? Ville han svare på spørgsmål? Ville han søsætte et modangreb? Spørgsmålene tårnede sig op. Stormens vigtigste årsag er dog, at selve emnet er Nyhedsavisen. Medier, der skriver om medier, der skriver om medier (ja, jeg er klar over ironien i at tilføje endnu et led med denne tekst). Selvsving tilsat konflikt, skandale, økonomisk og måske endda personlig ruin – alle ingredienser til et virkeligt medieuvejr var til stede. Er der noget, der ikke er velkomment, når en krise skal tøjles, så er det uforudsigelighed.
Spillet som et klaver
Morten Lund nævnte da også, at hans udtalelser var på trods af gentagne advarsler fra hans rådgivere. Trods uforudsigeligheden ved et pressemøde uden styring og med en groggy taler uden en plan kan disse advarsler forekomme underlige. For hvilket sted kunne være bedre at bryde tavsheden end i en sal med hundredvis af loyale støtter og beundrere? Rådgiverne kan dog have haft deres gode grunde, og Morten Lund var da også langt fra sikker i sin optræden, hvor der blev begået rigeligt med taktiske brølere. Han begyndte med at lange ud efter pressen, noget, man kan spørge fodboldlandsholdet om værdien af. Dernæst accepterede han præmissen for anklagerne ved at erklære sig uskyldig og antyde svig hos andre involverede. Han var både blevet ”spillet som et klaver”, og der var nogle ubehagelige mennesker, der virkelig måtte savne kærlighed og ”have brug for et knus”. Sidst, men ikke mindst, optrådte Lund uden det overskud, der har reddet en lang række mennesker fra offentlighedens fordømmelse – heriblandt også mennesker, der endte som skyldige i juridisk forstand. Offentligheden har haft meget lettere ved at tilgive Kurt Thorsen end Rasmus Trads. Uden at sagerne i øvrigt kan sammenlignes, var der ikke meget syngende matador over manden på podiet. Alligevel vandt Lund en klokkeklar pointsejr på vilje, trods, mod og troværdighed. Viljen til at levere varen over for salen, modet til at konfrontere formidlerne af de seneste dages anklager og troværdigheden ved at agere hudløst og uden sikkerhedsnet.
Blev ikke meget klogere
Som publikum eller journalister blev vi ikke meget klogere på selve indholdet af sagen om de påståede aftaler bag lukningen af Nyhedsavisen. Lund bidrog ikke med afgørende nyt om de påståede aftaler. Sagens øvrige involverede kan dog ikke længere være i tvivl om, at Lund ikke frivilligt accepterer rollen som syndebuk. Det bliver derfor interessant at se, om flere anonyme eller kildeangivne anklager vil dukke op, nu hvor det ikke længere er gratis at fremstille dem.
Så hvori består Morten Lunds sejr?
At konfrontere pressen uden sikkerhedsnet for at honorere en gammel aftale gav entreprenøren en fornuftig start og publikums uforbeholdne opbakning. Den goodwill, der strømmede fra loyale støtter i salen, kan selv den mest professionelle journalist ikke være upåvirket af.
Hans indignation virkede endog meget oprigtig, og hvis følelsesudbruddene var skuespil, bør Lund have en MEGET stor scenekarriere foran sig. Han fremstod ganske enkelt hudløst ærlig.
Mediernes efterfølgende dækning viser da også, at i hvert fald ét af de grundlæggende principper i krisekommunikation stadig gælder. Man vinder intet ved at trække stikket helt ud. Der er til gengæld meget at vinde ved at stille op. Og den behandling, som Lund indtil nu har betragtet som ensidig og urimelig, svingede tilbage mod ligevægten i såvel tv som aviser. (Det skal dog siges, at artiklerne indtil nu har båret en smule præg af referatjournalistik – og vi må derfor vente på næste kapitel for at bedømme det endelige resultat af pressemødet). Først og fremmest gik Lund i offensiven og fik sat sit eget fingeraftryk på mediernes fremstilling af hans person.
Fra et image som højtflyvende og vidtløftig pengemand med hele kloden som arbejdsplads og en evig udfordrer af alt, der minder om Jantelov, fik Lund på Iværk08 i højere grad rollen som ildsjælen bag et kuldsejlet projekt. En 36-årig idémand med hjertet investeret i sine projekter og et menneske i en meget utaknemmelig situation. Et menneske, det er let at fatte sympati for.
Morten Lund indrømmede et fejlslagent sats, men slog fast, at alle satsninger var gjort i god tro. Han fik formidlet den ikke uvæsentlige pointe i et personligt tab på omkring 100 mio. kr. og en truende personlig konkurs.
Tilbage står et billede af en mand, der fremstod både ærlig og dialogisk. En mand, som har spildt en masse penge på at være en iværksætter på godt og ondt. Konklusionen om gamblerens personlige tab nedtoner i nogen grad vægten af anklagerne om økonomisk dobbeltspil
Hvorvidt sagen om Nyhedsavisen ender sådan, skal være usagt, men brandet Morten Lund genvandt i hvert fald en smule af det tabte terræn gennem en ujævn, men overbevisende præstation af mennesket Morten Lund.
