Meningen med mælk

Skrevet af

Gertrud Øllgaard

2 artikler

0 indlæg

På mælkekartonens ingrediensliste kan man læse om mælkens fedtprocent, om pasteurisering og homogenisering, om calcium, fosfor, B2-vitamin, energi og proteiner. Men drikkemælk indeholder meget mere end det. Mælk er spækket med sociale og kulturelle ingredienser, som vi indtager sammen med hver eneste mundfuld. Den ingrediensliste kan forbrugerne ikke læse sig til på mælkekartoner eller andre steder. Men det er noget, vi alle sammen lærer ved at prøve os frem i hverdagen. Og den viden har Explora ved hjælp af antropologiske og sociologiske redskaber sat ord på sammen med en række danske familier, teenagere og forældre. Nogle af de mange ting, de lærte os og Mejeriforeningen, er, at mælkens sociale og kulturelle ingrediensliste er omfattende og som minimum indeholder følgende syv aktive stoffer: hjemlig, barnlig, høj omsorgsprocent, morgendrik, til hverdagsbrug, kan ikke bydes til gæster og skal nydes iskold.

Mælkedrikningens regelsæt

Mælkedrikning er nok basalt og banalt for mange danskere. Men det betyder ikke, at mælkedrikning bare er noget, som man kan gøre hvor som helst og når som helst. Tværtimod. Der findes et hav af regler for passende og upassende mælkedrikning. Regler, som angår fundamentale menneskelige forhold som oplevelse af tid, sted, livsfase og menneskelig omsorg.

Mælkens hjemsted

Alle disse regler hænger sammen med, at mælk er en meget sart drik. Danske mælkedrikkere er meget opmærksomme på, at deres mælk er sart, når det gælder holdbarhed og temperatur. Iskold mælk forbindes med stor nydelse, mens væmmelige minder om lunken skolemælk fylder mange mennesker. De færreste bryder sig derfor om at drikke mælk, som har stået uden for køleskabet i for lang tid eller er for langt fra dens naturlig hjem, køleskabet. Mange drikker derfor ofte den kolde mælk stående ved siden af køleskabet.

Mælkens hovedkvarter

Mælken har sin prime time om mor­genen hjemme i køkkenet, og jo længere op ad dagen, jo mindre passende bliver det for mange mennesker at drikke mælk. Ligesom mælken har sin prime time, så har den også sit hovedkvarter: hjemmet. Mælk er den mest hjemlige drik, der findes. Akkurat ligesom mange foretrækker at drikke mælken tæt ved køleskabet, så viser undersøgelsen, at mælk hører til i hjemmet. Mælkedrikning i det offentlige rum beskrives som grænseoverskridende og malplaceret, hvis man ikke er barn. Samtidig viser det sig, at mælk for mange er indbegrebet af hjemlighed og hjemkomst. Den unge fodboldspiller kunne ikke finde på at slukke sin tørst efter træningen med mælk på fodboldbanen, men når han kommer hjem og bæller mælk, handler det om en anden tørst - tørsten efter at være hjemme og rekreere. På samme måde som der også er danskere, der først synes, de er kommet rigtig hjem fra udlandet, når de har fået et glas kold, dansk mælk direkte fra køleskabet.

Mælk er lig med omsorg

Mælkens hjemlighed handler om mere end det sted, hvor man drikker den. Den handler også om den måde, mennesker behandler hinanden på. Børn oplever, at der er mælk på bordet, fordi deres forældre vil dem det godt og passer godt på dem. I modsætning til, hvis de fik lov til at drikke cola hver dag, for det opfatter børnene principielt som omsorgssvigt. Mælk er derimod indbegrebet af omsorg. Det kan være en omsorg, man praktiserer for sig selv ved at indtage en drik, der opleves som god og plejende, men i de fleste tilfælde er der tale om den omsorg, man viser børn. Normalt byder man ikke voksne mennesker mælk, med mindre de er syge, og da som varm mælk med honning. Med andre ord kan man kun tillade sig at tilbyde den slags mælkelig omsorg til voksne mennesker, hvis det er familie.

Mælkens tilhørsforhold

I rigtige hjem er der mælk i køleskabet, og der bør mælken altid befinde sig – undtagen når den hældes på glas på spisebordet. Mælk findes dog ikke kun i hjemmet, men også i en kantine – først og fremmest til glæde og som tilsætning for de mennesker, der bruger den i deres kaffe eller te. Men den har ikke noget at gøre i forbindelse med sport eller i en sportshal. Og slet, slet ikke i forbindelse med gæstebud og festlighed, hvor mælken rent ud sagt er bandlyst. Mælk er nemlig den mest ufestlige og private drik, man kan tænke sig.

Mælk til hverdag, men ikke til fest

Alt i alt er drikkemælkens mange sociale ingredienser både dens styrke og dens svaghed. Ingen anden drik kan rumme så megen omsorg. Til gengæld har mælken svært ved at gøre sig gældende, når det drejer sig om fest, sex og spænding. Nok kan drikkemælken blive opløst til en festlig drik i en White Russian, men så opløses mælkens øvrige sociale ingredienser også - såvel barnligheden og omsorgen som det hverdagsagtige og alle de øvrige sociale ingredienser. Når mælk til gengæld syrnes til yoghurt eller creme fraiche, bliver den en ”voksen” fødevare. Omsorgen forsvinder i vidt omfang og erstattes med moden velsmag og gæstebuds sociale betydning – næsten ligesom ost – som indeholder nogle helt andre sociale ingredienser end mælk. Netop derfor er det kun børn, som kan og må græde over spildt mælk.

 

Artiklen bygger på en undersøgelse af mælkens betydning for danskerne, som Explora har gennemført for Mejeriforeningen i foråret 2006. Undersøgelsen sætter fokus på den sociale konstruktion af drikkemælk. Det vil sige en analyse af de handlinger og forestillinger, som forskellige danskere forbinder med mælk. Indsigten i de sociale konstruktioner gør Mejeriforeningen klogere på præmisserne for folks handlinger og fortolkninger.

Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, hvor feltstudier blandt otte danske familier kastede lys på den rolle, som mælken spiller i danskernes hverdag. Feltstudiernes indblik i familiernes private omgang med mælken blev suppleret med fokusgrupper blandt teenagere og forældre, som gav en viden om, hvordan holdninger til mælk skabes og forhandles i det offentlige rum.

Relaterede artikler

Farvel til skyr! Spis rømme - Er syrnet mælk blevet den nye identitetsmarkør? Åbenbart. For ti år siden skulle du være smart med skyr, så blev det Arl...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Mediechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.