Denne artikel er en del af Kommunikationsforums nye tema om kommunikations- og medieuddannelser i Danmark. Har du en holdning til disse uddannelser, eller egne erfaringer, du gerne vil dele, kan du skrive til webmaster@kommunikationsforum.dk .
Læs mere om temaet her

Hele vejen rundt
Medievidenskab hører til under det humanistiske fakultet, men befinder sig fagligt i et spændingsfelt mellem samfundsvidenskaben og den humanistiske videnskab. Medievidenskab præsenterer sig selv på sædvanlig udflydende humanistisk maner som en bredt dækkende institution. De vægter selv temaer som produktionsæstetiske, tekstanalytiske og modtagerorienterede projekter indenfor såvel trykte medier, radio, tv, film og internet samt medieteoretiske, mediepolitiske, mediehistoriske og medieinstitutionelle emner – så er vi vist nået hele vejen rundt!. Det siger ikke meget om, hvad det er, der adskiller medievidenskaberne fra andre beslægtede uddannelser, men forskel er der.

Styrke og svaghed på én gang
Sandheden om den påståede brede faglighed er, at det selvfølgelig ikke er alle disse emner, der er vægtet lige højt på instituttet. Medievidenskab udspringer af et sundt halvfjerdseroprør på Nordisk sprog og litteratur. En ny undersøgelse af de studerendes interesser peger dog i retning af, at medievidenskab er på vej til at bevæge sig fra sit humanistiske udgangspunkt i en mere samfundsfaglig retning. Det er ikke længere de rene humanistiske dyder, de studerende higer efter.
Instituttet har tradition for modtagerorienterer forskning, og deres stærke side er kvalitative brugeranalyser. Fokus er her på samspillet mellem bruger og tekst i en bred samfundsfaglig ramme. Det gør medievidenskaberne til stærke analytikere og gode strategiske tænkere, fordi de har en god forståelse for samspillet mellem forskellige medietyper og brugeren af disse, og så forstår de at se dette i relation til hele mediesystemet og dets relation til politiske og økonomiske interesser.
Den samfundsorienterede vinkel er på en gang uddannelsens styrke og svaghed. Det giver de studerende en meget vigtig ballast i forhold til et fremtidigt arbejdsliv, fordi uddannelsen sjældent mister fodfæstet og svæver ud i sære detaljebetragtninger – det er set på andre humanistiske uddannelser. På den anden side giver det visse metodiske svagheder.
Inden for det kvalitative felt er det metodiske fundament solidt, men inden for andre grene af samfundsforskningen, er instituttet på mere gyngende grund. Ingen af underviserne har en egentlig samfundsvidenskabelig baggrund, og det gør det metodiske grundlag for eksempelvis kvantitativ analyse, kildekritik og andre af samfundsvidenskabens kerneområder meget spinkelt.

Forelæsninger et ukendt fænomen
Eftersom årgangene kun er på ca. 35, er al undervisning holdundervisning på Medievidenskab. Store forelæsninger er et ukendt fænomen bortset fra den ene gang om ugen, hvor hele instituttet er inviteret til fællesforelæsning ofte med en person fra erhvervslivet, et udenlandsk universitet eller lignende.
Det betyder, at der er et tæt socialt miljø, hvor alle kender alle. Det betyder også, at de formelle skel mellem studerende og undervisere er minimale. Undervisningen er i høj grad baseret på aktiv deltagelse af de studerende og studenteroplæg. Det giver stor selvstændighed, men nogle mener også, at det til tider går udover det faglige udbytte.
Bygningsfællesskabet med Nordisk og Informationsvidenskab betyder heldigvis, at festerne og fredagsbaren er værd at komme efter – så helt indspist bliver det ikke på det lille studie.

Gruppearbejde - ikke kun et RUC-fænomen
De fleste eksamensopgaver på Medievidenskab kan afleveres som gruppeprojekter, og det benytter størstedelen af de studerende sig af. Det er med andre ord en myte, at det kun er i Aalborg og Roskilde, de kan arbejde i grupper og med projekter. Næsten alle eksamener er projekter, hvor de studerende definerer hele processen, og der er ofte en respondent fra en virksomhed inde over projektet.
Kontakten til erhvervslivet manifesteres også gennem, at de fleste studerende følger faget organisationsanalyse, der munder ud i et praktikophold af et semesters varighed.
Projekt- og gruppearbejdet giver stor selvstændighed, og gør de studerende velforberedte til at møde kravene i erhvervslivet. Det åbner dog også op for, at enkelte studerende kan køre på frihjul det meste af tiden.

Flyvske studerende
Medievidenskabs største svaghed er instituttets relativt store problemer med at få folk til at blive på overbygningsuddannelsen. Uddannelsen er som nævnt ret ny, men hidtil har de studerende åbenbart været så attraktive, at en del er begyndt at arbejde inden endt uddannelse. Derudover sker det ofte, at de studerende tager i praktik i København og bliver så dragede af lugten af storby, at de aldrig vender tilbage til det jyske. Det er et positivt problem for de studerende, men et problem for medievidenskab som institut, fordi de får penge for de eksamener de studerende aflægger på instituttet.
De studerendes flugt fra overbygningen har også en selvforstærkende effekt med uheldige følger. I kraft af instituttets størrelse bliver det meget hårdt ramt af dem, der forlader instituttet i utide. Det gør det ganske enkelt vanskeligt at lave et udbud af overbygningsfag, der kan tilfredsstille alle de studerendes ønsker om specialisering, og dermed bliver endnu flere ”tvunget” til at søge andre steder hen. Man kan dog stille sig spørgsmålet om det nødvendige i at søge nye faglige græsgange i løbet af uddannelsen, ikke er prisen man må betale for at læse på et lille institut. Det er også svært at forestille sig, at man kan udvide instituttet kraftigt de nærmeste år. Medievidenskab har som alle andre unge institutter en vision om langsomt at opbygge en egen forskningstradition i stedet for at hente ansatte på andre institutter. Problemet har hidtil været, at det har været vanskeligt at tiltrække ph.d.-studerende fra egne række, fordi der åbenbart har været for mange gode jobtilbud. Det er umiddelbart svært at se nogen løsning på problemet, men et svar er utvivlsomt mere end velkomment.

Beskæftigelse?
I kraft af de få færdige kandidater, er det endnu svært at sige noget sikkert om medievidenskabernes beskæftigelse udover, at kandidaterne fra Medievidenskab ikke hidtil har haft problemer med at finde arbejde. De færdige og ufærdige kandidater har hidtil fået arbejde i kommunikationsafdelinger i erhvervslivet, reklame- kommunikationsbureauer, medieinstitutioner og medievirksomheder, men hvad fremtiden byder er der nok ingen, der tør spå om i disse usikre tider.

Fremtiden?
De seneste år har Medievidenskab markeret sig på den bløde internetforskning. Det tværinstitutionelle Institut for Internetforskning (CFI) udspringer fra Medievidenskab og forskere fra Medievidenskab har netop fået del af de 23,6 millioner kroner store forskningsprojekt Medier og demokrati i netværkssamfundet. Det er et godt udtryk for den brydningstid Medievidenskab er midt i. Der er ambitiøse og næsten fastlagte planer om at samle alle uddannelser med relation til medier, kommunikation og i særdeleshed IT i forskerparken Daimi. Medievidenskab er allerede involveret i flere projekter under Daimi, så det ser ud til, at Medievidenskab i fremtiden kommer til at styrke sin forskerposition inden for nye medier i nye lokaler, der skal deles med så fremmede folk som dataloger - det må være noget, der skræmmer de gamle filologer på Medievidenskab.
___________________________________________________________________

Medievidenskab kort fortalt
Medievidenskab er en femårig kandidatuddannelse. De første tre år fungerer som en indføring i medievidenskabs fire hjørnestene: tekstanalyse, receptionsanalyse, mediesystemanalyse og kulturteori. Derudover stifter de studerende bekendtskab med praktiske produktionsfag, der giver et fundament for samarbejde med praktikere og redskaber til at forstå produktionsprocessen omkring forskellige medietyper. Som sidste fag inden endt bachelorforløb er organisationsanalysen og praktikforløbet. Det er et naturligt afsæt for de valg, der venter på overbygningen. Her skiller fagene sig primært i fire områder medier og teknologi, æstetik og reception, organisationskommunikation og internationale emner.
Medievidenskab tilbyder også en etårig suppleringsuddannelse.

Relevante links:
Institut for medievidenskab
Center for Internetforskning
Århus Universitet


Adresse og telefonnummer:
IMV
Niels Juels Gade 84
8200 Århus N
Tlf. 8942 1956
Studievejledningen træffes på tlf. 89 42 19 61