Mediernes rolle i Irak-krigen

Skrevet af

Pernille Mow-Nielsen

6 artikler

0 indlæg

Hvordan dækker medierne den nuværende krig i Irak, og er der forskel på nyhedsdækningen af den nuværende krig og den tidligere Golfkrig? K-forum har talt med Professor ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, Stig Hjarvard, om mediernes rolle i Irak-krigen.

Hvis vi nu siger Reality TV – hvad siger du så?

”Der er et element af reality TV i den måde medierne dækker den nuværende krig i Irak på. Reality elementet kommer ind på den måde, at det er den samme type af billeder, man bruger i dækningen af Irak-krigen, som man gør i et reality show – nemlig det håndholdte kamera. Det giver nogle ukoordinerede billeder og en anden form for iscenesættelse af nyhedsdækningen. Reality elementet kommer selvfølgelig også til udtryk på den måde, at det trods alt handler om almindelige mennesker – hvad enten man så er amerikansk soldat eller irakisk borger. Man skaber en form for følelses-TV, og det er ganske udmærket også at dække de sider af krigen.”

”Det, der så alligevel adskiller nyhedsdækningen af Irak-krigen fra ordinært reality Tv, er, at reality TV er underholdning – og krigen er blodig alvor. Og jeg tror ikke, at publikum ser krigen som underholdning – man er godt klar over, at det er alvor; det her er der ikke noget spor underholdende ved.”

Hvor ser du en forskel i mediernes dækning af Golfkrigen, og den måde man dækker den nuværende krig på?

”Hvor man under Golfkrigen oplevede en kraftig styring af mediernes adgang til selve krigsskuepladsen, er forholdene under den nuværende krig noget anderledes. Under Golfkrigen udvalgte man grupper – det såkaldte ”pool”-system - hvor puljer af reportere fik kontrolleret adgang til krigsområderne. De kom til et utal af militære pressebriefings og guidede ture i slagmarken. Under den nuværende Irak-krig kommer reporterne og journalisterne med tropperne og styrkerne ud i felten. De ser med egen øjne, hvad der sker, og det skaber selvfølgelig en langt større frihed omkring journalistikken og nyhedsdækningen af krigen.”

Hvordan oplever du mediernes behandling af stoffet under krigen?

”Der er ingen tvivl om, at krig i sig selv er godt stof for nyhedsformidlerne – krig er salgbart stof. Men jeg synes egentlig, at de danske medier, hvad enten vi så taler om den trykte dagspresse eller TV-medierne, behandler krigen som et alvorligt emne. De prøver ikke at ”lave plat på krigen”. Men det er klart, at krige generelt indgår som prioriterede stofområder, fordi der er salg i det. Men de danske medier behandler efter min opfattelse stoffet professionelt uden at gøre det underholdende som sådan. De er gode til at gøre stoffet spændende og nærværende.”

”Der kan så være andre problemer i forbindelse med nyhedsdækningen af krige. I forbindelse med en krig er medierne ofte styret og meget afhængige af deres kilder.”

Er der forskel på de kilder, journalisterne har til rådighed under den nuværende krig og under Golfkrigen?

”Sammenlignet med den første golfkrig har man i dag langt flere kilder end dengang, og det gør nyhedsformidlingen mere differentieret. Fx har Internettet gjort, at journalisterne har lettere ved at lave deres research – eller de har i hvert fald mulighederne for at lave en grundigere research.”

”Samtidig er der kommet flere arabiske medier i spil under den nuværende krig. Al-Jazeera udgør helt klart en forskel, og USA forsøgte da også under Afghanistan-invasionen at få lukket stationen. Paradokset er, at Al-Jazeera i vesten udlægges som et arabisk talerør, hvor kanalen i den arabiske verden ofte beskyldes for at være et vestligt, ”zionistisk” propagandaapparat. Sandheden er nok snarere, at Al-Jazeera er det første eksempel på kritisk og uafhængig journalistik i den arabiske verden, og det har ingen magthavere det særlig godt med. Selvom andre arabiske medier i høj grad er underlagt myndighedskontrol, kan de alligevel af og til godt bruges som nyhedskilder, og det gør, at vi under denne krig ikke kun er overladt til CNN og deres dækning.”

”Vi får et mere nuanceret billede, af det der foregår. Der har fx været eksempler på, at vestlige medier rapporterede om en række faldne irakiske byer. De arabiske medier derimod sagde, at der stadig foregik kampe i byerne, og det viste sig faktisk, at de arabiske medier rapporterede mere korrekt. Og det er de danske journalister heldigvis ved at få øjnene op for.”

”Derudover skal man passe på, der ikke opstår såkaldte kildeskævheder – nemlig det at man fx fokuserer på den ene parts ofre, eller lignende – og det har man nok en tendens til i dag. Vi ser det i den daglige nyhedsdækning, hvor det er interessant, så megen fokus der er på de vestlige tab i forhold til de irakiske tab.”

Har mediernes måde at rapportere på fra krigssituationer ændret sig siden Golfkrigen?

”Krige fungerer ofte som incitament til udbredelsen af nye medier eller nye måder at dække krigen på. I 1917 opstod der fx et behov for at få dækket aktuelle ting fra 1. Verdenskrig – og BT kom på banen. Under Golfkrigen kom CNN til fuldstændig at sætte dagsordenen med sin live-dækning, og det har siden dannet forbillede for andre tv-stationers krigsdækning. I dag er det muligt at modtage sms-beskeder om aktuelle nyheder i forbindelse med krigen i Irak. Så der er ingen tvivl om, at krige som sådan fremprovokerer forandringer i nyhedsformidlingen, og de promoverer nye former for nyhedsteknologi.”

”I dag rapporterer man diakront, altså samtidigt, fra krigen, og det giver den fordel, at historien bliver fortalt narrativt – og denne form for ”vi ser det mens det sker”-dækning virker godt på modtageren. Det er dog på mange måder problematisk, fordi man sender reporterne ud i de omkringliggende lande, hvor de så skal illudere, at de er tæt på begivenhederne. Men ofte har de mere information om krigen hjemme på redaktionen i Danmark.”

”Det, der ofte sker, er så, at især TV-medierne bruger enorme ressourcer og enormt meget tid på at gætte sig til, hvad det er, der sker omkring dem. Og det er et stort dilemma efter min mening – men det skaber selvfølgelig en række dramatiske kvaliteter som kan ”sælges”. I stedet for at gætte på, hvad der sker lige nu i krigen, burde de udsendte reportere bruge tiden og ressourcerne på at lave reportager fra det område, som de er udsendt til. Det kunne være interviews med centrale beslutningstagere i området eller hverdagsreportager om den lokale befolkning. For lokalbefolkningen er krigen helt nærværende – krigen har store konsekvenser for dem som mennesker. Og det glemmer især TV-medierne at tænke på.”

”Den trykte presse er bedre til at levere mere substantiel og varieret information – men de er selvfølgelig heller ikke underlagt det samme tidspres og de samme tidsfrister.”

Hvordan kan det være, at de amerikanske myndigheder ikke vil vise billeder af de tilfangetagne amerikanske soldater?

”For det første skal man måske lige slå fast, at det har været de irakiske myndighedernes valg at vise de amerikanske krigsfanger, og ikke som sådan mediernes valg. Og derfor skal man se det som et led i en propagandakrigen.”

”For USA derimod er valget om ikke at vise billederne et led i kampen om opinionen. Samtidig diskuterer de, om det overhovedet er tilladt at vise billeder af lig, fanger osv. Men det sjove er måske lidt, at den diskussion var der ingen, der tog op, da det handlede om at vise bagbundne fanger med masker på fra Guantanamo-basen. Dengang var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved hverken det etiske eller det lovmæssige omkring, hvad man måtte vise, og hvad man ikke måtte vise. Der hersker altså ikke de samme normer for de forskellige kriser, men det er efter min mening kun et udtryk for, at USA bare har et utrolig godt propagandaberedskab. De har et veludrustet medie management.”

Hvordan forholder de danske medier sig i forhold til det faktum, at Danmark er blevet en krigsførende nation?

”Ja spørgsmålet er jo så, om de overhovedet forholder sig til det, at vi faktisk er i krig. For mig virker det mærkeligt, at man ikke har diskuteret det faktum, at vi er blevet en krigsførende nation. Men vi er faktisk i krig, og derfor skal journalisterne behandle de militære instanser, som om de er parthavere i krigen – men det gør de ikke. De ser stadigvæk militæret som professionelle analytikere, der ligesom står udenfor det hele og kan analysere, hvad der sker.”

”De danske journalister tager ikke højde for, at det danske militær nødvendigvis må afstemme deres offentlige synspunkter med den officielle amerikanske og britiske krigsledelse. Ellers vil disse kunne kritisere det danske militær for at falde en allieret i ryggen. Danske medier kunne i princippet lige så godt interviewe det amerikanske militær, men det gør man ikke. Men det er måske alt sammen et udtryk for, at det ikke er gået op for os danskere i al almindelighed, at vi faktisk er i krig. Og det skyldes også, at vi ikke er i decideret frontliniekamp. Men principielt set er det egentlig ligegyldigt, om dansk militær er helt fremme ved frontlinien – de er stadig parthavere i konflikten… og det glemmer journalisterne.”

”Samtidig har opinionsdannelsen forud for krigsdeltagelsen været usædvanlig, fordi diskussionerne har været baseret på, at man kun gik i krig, hvis der var et FN mandat for det. Det FN mandat fik man ikke, og alligevel gik man i krig. Det er påfaldende, hvor begrænset regeringens indsats har været for at føre en offentlig diskussion af krigen og dansk deltagelse efter sammenbruddet for FN-løsningen. Mit bud er, at den danske regering bevidst har valgt at køre en lidt lav profil i medierne, fordi de håber, at det først går op for danskerne at vi er i krig, når krigen egentlig er slut.”

Relaterede artikler

Misinformationsministeren - Den irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahaf blev en kultfigur i Den anden Golfkrig. De første dages forblø...
Medier mellem mennesker - Stig Hjarvard, ph.d. og professor i medievidenskab ved Københavns Universitet, har netop udgivet bogen, "Det selskabelig...

Giv din stemme

7 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

COMMUNICATION MANAGER

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.