Mediehuse dumper på intern kommunikation
I sidste uge kom det frem, at medarbejderne i Det Berlingske Officin er i oprør over ledelsens nye forandringscharter. Et charter, der bl.a. betyder, at de skal arbejde i storkontorer. At mediehusets ledelse er mislykkedes med sit charter og dermed sin forandringskommunikation, bør egentlig ikke overraske. De danske mediehuse får nemlig generelt dumpekarakter for deres interne kommunikation. Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Journalistforbund er den interne kommunikation lavt prioriteret, og mediehusene afsætter slet ikke de nødvendige ressourcer til opgaven. Ifølge undersøgelsen er kortsigtet tænkning, underbemanding og selvtilstrækkelighed de primære årsager til elendigheden. Men problemet er større og mere komplekst end som så: Noget tyder på, at mediehusene slet ikke har forstået opgaven. Derfor er løsningen ikke flere nyheder, flere journalister og mere intranet. Men derimod, at mediehusene tager et ledelsesmæssigt ansvar for den interne kommunikation.
Ifølge undersøgelsen i Journalistforbundets magasin K prioriterer mediebranchen generelt den interne kommunikation meget lavt. De ni medievirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, har i gennemsnit 0,7 medarbejdere ansat til at varetage den interne kommunikation. Og vi taler om mediehuse som bl.a. DR, TV2, Det Berlingske Officin, Politiken/JP/Politikens Hus og Morgenavisen Jyllands-Posten – altså relativt store virksomheder med knap 2.000 medarbejdere i gennemsnit. Til sammenligning har erhvervsvirksomheder som Coloplast, Dong Energy, NCC og MacDonald’s Danmark i gennemsnit 3,6 fuldtidsansatte til at tage sig af den interne kommunikation. Det står altså sløjt til med ressourcerne til den interne kommunikation i den danske mediebranche.
Den unødvendige selvtilstrækkelighed
Dansk Journalistforbund har spurgt Pelle Carlo Nielsen, direktør i Nordisk Kommunikation, hvordan det kan være. Og han siger, at mange mediehuse begrunder den manglende indsats med, at det ikke er nødvendigt, fordi de lever af at kommunikere, ligesom han foreslår, at de turbulente forhold i branchen har fået ledelserne til at tænke meget kortsigtet. Det har han sikkert ret i. Men et nærmere kig på mediebranchen peger på flere og mere komplekse sammenhænge.
Hvorfor er intern kommunikation uinteressant?
For at begribe, hvorfor i alverden mediehusene er så uinteresserede i intern kommunikation, tror jeg, det er vigtigt at forstå, at de primært tænker på kommunikation som det, de selv er eksperter i. Det hænger sammen med, at de ser kommunikation som noget, der er ’medieret’ på godt og ondt. Godt, fordi det betyder, at de som regel er udmærkede til at skære de interne budskaber til og formidle dem via medier som intranet, nyhedsbreve m.m. Ondt, fordi de let overser, at den vigtigste kommunikation i organisationer er den, der foregår direkte mellem mennesker, og især den, der foregår mellem leder og medarbejder, snarere end den, som sendes ud på intranettet. Den form for kommunikation har de naturligt nok ikke redskaber til selv at udvikle. For i den direkte kommunikation handler det om ledelse, proceskompetencer, psykologi og personlig performance. Ikke om journalistik. Her er opgaven, at lederne konstant skal hjælpe medarbejderne med at koble deres passion til virksomhedens vision og få dem med på at ville og turde skabe de nødvendige forandringer. Den opgave er svær at løfte, fordi mange ledere i medievirksomheder er journalister og ’indholdsmennesker’. Det vil sige, at de ofte ikke er det, man ville kalde ’professionelle’ ledere – og de prioriterer ikke deres egen ledelsesmæssige udvikling og processer lige så højt som det at følge med rent fagligt.
For at begribe, hvorfor i alverden mediehusene er så uinteresserede i intern kommunikation, tror jeg, det er vigtigt at forstå, at de primært tænker på kommunikation som det, de selv er eksperter i. Det hænger sammen med, at de ser kommunikation som noget, der er ’medieret’ på godt og ondt. Godt, fordi det betyder, at de som regel er udmærkede til at skære de interne budskaber til og formidle dem via medier som intranet, nyhedsbreve m.m. Ondt, fordi de let overser, at den vigtigste kommunikation i organisationer er den, der foregår direkte mellem mennesker, og især den, der foregår mellem leder og medarbejder, snarere end den, som sendes ud på intranettet. Den form for kommunikation har de naturligt nok ikke redskaber til selv at udvikle. For i den direkte kommunikation handler det om ledelse, proceskompetencer, psykologi og personlig performance. Ikke om journalistik. Her er opgaven, at lederne konstant skal hjælpe medarbejderne med at koble deres passion til virksomhedens vision og få dem med på at ville og turde skabe de nødvendige forandringer. Den opgave er svær at løfte, fordi mange ledere i medievirksomheder er journalister og ’indholdsmennesker’. Det vil sige, at de ofte ikke er det, man ville kalde ’professionelle’ ledere – og de prioriterer ikke deres egen ledelsesmæssige udvikling og processer lige så højt som det at følge med rent fagligt.
Turbulent branche kræver mere fokus på det interne
Det er synd. Især fordi medievirksomhederne i Danmark lever i et utrolig turbulent marked, der giver meget lav jobsikkerhed og stiller krav om en meget hurtig forandringstakt. Tænk bare på det Berlingske Officins gratisavis Dato, der blev udviklet på en måneds tid. Hvorefter den kun levede i otte. Eller på, at både DR og TV2 fik nye topchefer i 2005 og 2006, som i DR’s tilfælde næsten gik konkurs og hos TV2 gik af inden for det første år. Og nu står TV2 ligesom DR over for store besparelser. Det er hård kost for medarbejdere, og det stiller krav til, at intern kommunikation bliver taget alvorligt. Hos Berlingske har turbulensen omkring det seneste forandringscharter tilsyneladende allerede kostet opsigelser fra flere medarbejdere. De har åbenbart ikke kunnet se værdien i at deltage i forandringerne. Mediebranchens manglende forståelse for, hvad intern kommunikation handler om, kan kaste de medarbejdere, der har muligheden, over i andre brancher og efterlade den danske mediebranche med deciderede talent- og rekrutteringsproblemer.
Det er synd. Især fordi medievirksomhederne i Danmark lever i et utrolig turbulent marked, der giver meget lav jobsikkerhed og stiller krav om en meget hurtig forandringstakt. Tænk bare på det Berlingske Officins gratisavis Dato, der blev udviklet på en måneds tid. Hvorefter den kun levede i otte. Eller på, at både DR og TV2 fik nye topchefer i 2005 og 2006, som i DR’s tilfælde næsten gik konkurs og hos TV2 gik af inden for det første år. Og nu står TV2 ligesom DR over for store besparelser. Det er hård kost for medarbejdere, og det stiller krav til, at intern kommunikation bliver taget alvorligt. Hos Berlingske har turbulensen omkring det seneste forandringscharter tilsyneladende allerede kostet opsigelser fra flere medarbejdere. De har åbenbart ikke kunnet se værdien i at deltage i forandringerne. Mediebranchens manglende forståelse for, hvad intern kommunikation handler om, kan kaste de medarbejdere, der har muligheden, over i andre brancher og efterlade den danske mediebranche med deciderede talent- og rekrutteringsproblemer.
Vågn op og lugt kaffen
Man kan kun håbe, at mediehusene vågner op, læser undersøgelsen, ser på deres medarbejdere og lugter kaffen. Hvis de f.eks. spørger sig selv, hvorfor succesfulde erhvervsvirksomheder gider kaste et par millioner om året efter de interne kommunikationsmedarbejdere. Det gør de selvfølgelig, fordi det kan betale sig. Og hvis det kan betale sig for Coloplast, mon det så ikke også kan betale sig for TV2? Jeg tror det.
Men det handler ikke om – som Journalistforbundets undersøgelse umiddelbart kan tolkes – at ansætte flere journalister til at skrive flere nyhedsbreve og intranet-artikler. Det kan såmænd være fint nok, men der er ikke den store gevinst at hente i at styrke de interne medier og nyhedsflow alene. De interne kommunikationsmedarbejdere i erhvervsvirksomhederne laver da også meget andet og mere end det.
Løsningen er at tage et ledelsesmæssigt ansvar
Mediehusenes udfordring består i at påtage sig et samlet ledelsesmæssigt ansvar for den interne kommunikation. De skal interessere sig for, hvad ledere og medarbejdere taler sammen om overalt i organisationen, og hvordan de taler sammen. Det vil være klogt at investere i ledelsens evne til at skabe et trygt forandringsklima, løse konflikter på en konstruktiv måde, lede innovationsprocesser, skabe produktive møder, coache medarbejdere til bedre opgaveløsning og give medarbejderne feedback, der udvikler dem.
Mediehusenes udfordring består i at påtage sig et samlet ledelsesmæssigt ansvar for den interne kommunikation. De skal interessere sig for, hvad ledere og medarbejdere taler sammen om overalt i organisationen, og hvordan de taler sammen. Det vil være klogt at investere i ledelsens evne til at skabe et trygt forandringsklima, løse konflikter på en konstruktiv måde, lede innovationsprocesser, skabe produktive møder, coache medarbejdere til bedre opgaveløsning og give medarbejderne feedback, der udvikler dem.
For den medievirksomhed, som beslutter at investere målrettet i sine lederes kommunikationskompetencer, giver pengene godt ud. Seriøs og professionel intern kommunikation skaber større produktivitet, øget medarbejdertilfredshed, bedre produkter, mere tilfredse kunder og bedre resultater på bundlinjen – også i mediebranchen.
