Mediehistorien er først lige begyndt

Skrevet af

Mikkel Thelle

11 artikler

0 indlæg

Danmarks første mediehistorie er nu afsluttet med udgivelsen af fjerde bind i december 2003. Når noget så stort som en bred historisk fortolkning af mediernes udvikling for første gang er på gaden, må man spidse ører. En af de helt store fortællinger om det moderne samfund er hvordan Radio, TV og Internet overtog den verden vi kendte og skabte et nyt mediesamfund. Det er den epokegørende historie som en række af landets mest anerkendte medieforskere vil fortælle.

En god kombination af historiebog og opslagsværk
Den danske mediehistorie spænder fra 1840 – 2003 og dækker udviklingen fra mediernes forløbere i oplysningstidens skrifter til Internettet og dotcom-krisen i 2001. I årene omkring 1900 fødes en national mediekultur baseret på filmen og radioen, men allerede med Illustreret Familie Journal fra 1877 er et marked for medier åbnet i Danmark. Efterkrigstiden byder på udbredelsen af Tv’et – som så smukt beskrives i Krøniken for tiden. Senere i 60’erne er ungdomskulturen dynamo for medieopmærksomhed og –udvikling for igen at blive afløst af TV-konkurrence og bladkrise i 80’erne. Det foreløbige punktum sættes med computermediet, nettet og nye multimedier op til årtusindskiftet og den profeterede Y2K katastrofe. Dette er nogle af milepælene i det store firebindsværk ”Dansk Mediehistorie” fra forlaget Samfundslitteratur. Værket er et must for alle, der forholder sig tænkende til medier og historiens gang, og kan købes online med studierabat. Sproget er sobert og renset for enhver medieglamour. Helt ned i bøgernes lay-out er der tænkt neutralt og værkets kombination af samlet historie og opslagsværk er gennemført i en effektiv og grundig redaktion. I den forbindelse tjener det redaktør Klaus Bruhn Jensen til ære i en tid, hvor ”medier” jævnligt er synonymt med ”hysteri” – i hvert fald internationalt. Men for ham handler det om den sandfærdige historie om medierne i Danmark, og enhver med et gran af interesse for danske medier kan få noget med hjem. På trods af en overbevisende helhed åbner de sidste bind i serien dog for en række uafklarede problemer omkring historie-og mediesynet.

Den “gode” J.R.
Et handler om de sociale skel som medierne sætter og sætter sig i. Hvordan identificerer modtagerne sig for eksempel med mediernes forskellige udtryksformer? Er der forskelle i receptionen?Hvordan kolliderer mediernes sprog eksempelvis med kulturkløfterne? På studiet hørte jeg for eksempel om en undersøgelse, der viste, at muslimske seere af Dallas havde klar sympati for den “onde” J.R., der drev sin kone, Sue Ellen ud i druk. Drikkeri kunne ikke undskyldes med en irriterende ægtemand. Historien har sin egen komik, men peger på, at en socialhistorisk diskussion af medierne kan være nyttig. En sådan vinkel antydes forskellige steder, eksempelvis i Anker Brink Lunds gennemgang af aviser, men forfines eller udfoldes desværre ikke til fulde.

Mediehistorie eller kulturhistorie?
Fra et historisk synspunkt er der med denne antologi skrevet en vigtig del af det moderne Danmarks kulturhistorie. Men også historien om en kraft i samfundet, der har haft vokseværk og fået mere opmærksomhed jo større og stærkere den blev. Helt tilbage fra skillingsviser på torvet til medieforlig, tredje statsmagt og Danmarks erobring af filmen har udviklingen været nærmest eksplosiv. Dette beskrives godt fordi de første bind er bygget op over samfundsudviklingens naturlige kronologi med grundlovens pressefrihed, krigen mod Preussen osv. som drivende kræfter. Senere, og især i sidste bind, er opdelingen tematisk, med de store medier som omdrejningspunkt. På den måde følger redaktør Klaus Bruhn Jensen bevægelsen indenfor nyere historieskrivning. Her har man i erkendelse af tolkningens betydning gået over til at opdele materialet i temaer, der kan belyse hinanden frem for den slaviske kronologi. Men den tematiske fremgang hvisker også om medievidenskabens nye selvbevidsthed. Det er medierne der er det centrale, ikke det omgivende samfund. Her ville McLuhan være tilfreds med sine danske apostle: mediet er budskabet. Mens budskabet og selvbevidstheden bliver mere klart fra bind til bind. Dette skift gør mediehistorien lidt mere uoverskuelig, men viser samtidig, hvordan man kan se nye ting ved at skifte briller. Ting som ser anderledes ud i en anden optik. Mens nye kategorier åbner for nye spørgsmål. For eksempel bliver diskussionen om mediekonvergens et logisk centrum i fjerde bind om den korte periode 1995-2003 fordi resten af samfundet konvergere mere og mere mod mediernes dagsordensættende dagsorden.

Everything that rises, must converge
Nu har Danmark fået sin første mediehistorie, og det tiltrængte historiske overblik giver mange nye vinkler. En af disse er konvergensteorien. Teorien, der ikke er helt ny, går kort ud på, at medier der historisk er forskellige, bliver ens eller 'vokser sammen', som dyr, der lever under samme betingelser. En teori er inspireret af et biologisk fænomen. For i naturens verden forholder det sig sådan at Dyre- og plantearter, der lever i samme miljø med tiden komme til at ligne hinanden. De konvergere. Og således skulle det også forholde sig med medier i det moderne samfund. Konvergens er omdrejningspunkt for historiens sidste bind, 1995-2003."...måske det tætteste man i mediehistorien endnu er kommet en medierevolution" hedder det i indledningen. Begrebet er gennemgående i bogens kapitler og diskuteres og nuanceres fra tid til anden. For eksempel hedder det i forbindelse med TV, at "konvergensen er svær at se for maskiner", men generelt er der store forventninger til den digitale sammensmeltning for som man siger Everything that rises, must converge. Der er da heller ikke tvivl om, at fænomenet er årtusindskiftets, mest signifikante udvikling, men man bør nok spise brød til. Mange af de
traditionelle medier har overlevet digitaliseringen, og hvis man for eksempel ser på erhvervslivets forsøg med digital-TV og online supermarkeder, har der vist sig massive teknologiske problemer. Manuel Castells maner også i sin seneste bog "Internet Galaksen" til besindelse omkring konvergensvisionerne. Den totale konvergens på Nettet er en visiontransformation, der kræver gigantiske infrastrukturelle ændringer. Blot et moderat skridt som f.eks video-on-demand ligger ifølge Castells et par dekader ude i fremtiden. Services som digitalt TV og video-on-demand kræver eksempelvis et kvalitetsspring i netværket, der ligger mindst et årti ude i fremtiden.

Et godt kort i en kaotisk tid i tre bind
Man siger, en gruppe af Aleksander den Stores soldater for vild i Alperne. I en hytte fandt de et kort, der gav dem håb og med hvilket de overvandt bjergene. Langt senere da de var kommet ud af Alperne fandt de ud af, at kortet dækkede Appenninerne og ikke Alperne. Men som kort opfyldte det sin funktion: Det skabte fornemmelsen af overblik i en kaotisk situation. Dette er det første samlede kort over det danske medielandskab. Som kort over Danmarks medielandskab er ”Dansk Mediehistorie” et vigtig, og overbevisende overblik i en kaotisk tid. Det er vigtigt essentielt at få tegnet de store kontinenter op - så må mindre øgrupper som Nye Medier, computerspil og mobile netværk får deres behandling i et eventuelt kommende bind. Mediehistorien er først lige begyndt. Bøgernes budskab er klart og overbevisende: The Media is the message både i fortid, nutid og fremtid.

DANSK MEDIEHISTORIE 1 (1840-1880)
Af: Klaus Bruhn Jensen (red.)
Forlag: Samfundslitteratur
1 udgave 2001 ISBN: 8759309385
246 sider
250,00

DANSK MEDIEHISTORIE 2 (1880-1960)
Af: Klaus Bruhn Jensen (red.)
Forlag: Samfundslitteratur
1 udgave 2001 ISBN: 8759309393
364 sider
275,00

DANSK MEDIEHISTORIE 3 (1960-1995)
Af: Klaus Bruhn Jensen (red.)
Forlag: Samfundslitteratur
1 udgave 2001 ISBN: 8759309407
349 sider
275,00

DANSK MEDIEHISTORIE 4 (1995-2003)
Forfatter: Klaus Bruhn Jensen (red.)
Forlag: Samfundslitteratur
1 udgave 05-12-2003
ISBN: 8759309415
200 sider
Pris: 250,00


Relaterede artikler

Nettet er som skabt til kunstgræs - Internettet giver helt nye muligheder for at skabe offentlig opinion. I udlandet er man begyndt at trække på internette...
Kaospiloterne - Med angrebet på World Trade Center har ordet "kaospilot" fået en ny betydning. Vi taler ikke længere om unge mennesker, ...
McLuhan og den globale landsby – revurdering af en medieguru - Misforstået, fejlagtigt citeret og fordrejet. Marshall McLuhans idé om den globale landsby er et tydeligt eksempel på, h...
Morlil er en server - Det er på tide at revurdere den såkaldte informationsteknologi. Alting er ikke længere så nyt at vi fortsat kan leve med...
Informationer lyver - Galileio sagde for fire århundreder siden de berømte ord: ”Mål alt hvad der kan måles. Og det der ikke kan måles – gør d...
Netværkssamfundet under luppen - Verden er blevet global. Den enkelte borger surfer nu rundt i alskens virtuelle fællesskaber i cyberspace og knytter kon...
En simpel bondes død - Landbruget har identitets- og imageproblemer. Samfundet har nemlig ændret sig radikalt siden dengang, hvor landbruget va...
Netværkssamfundet og dets opståen - Den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells ambitiøse og skelsættende bud på en systematisk teori om den sociale og ...
Det nationale som semiotik og politik - Det nye opslagsværket i nationale symboler understreger nationalismen som en af de helt centrale fortællinger, når kommu...
Castells: The Internet Galaxy - Den spanske sociolog Manuel Castells er om nogen blevet internettets akademiske ikon. Alle internet guruernes guru. "The...
Reklamens konsekvente konvergens - 30 sekunder efter reklamen blev vist på den britiske TV kanal “Sky One”, kunne sultne seere bestille en Dominos pizza ve...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

87 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.