Mediefænomenet Kjærsgaard - værdierne kommer indefra

Skrevet af
På vej til arbejde passerede jeg igen her til morgen en bus med Pia Kjærsgaard på siden. Hun ligger og smiler, med hånden under hovedet og i selskab med en hund, og længere henne langs bussen står kampagnebudskabet: ”Jeg ligger og tænker på, at jeg hellere vil have vores – og så er der et billede af en en-krone – end deres” – og så er der et billede af en euro. Dansk Folkeparti vil gerne minde om, at EU-modstanden, herunder modstanden mod den fælles mønt, fortsat er en mærkesag, og partiet gør det på den enkle, symbolbårne måde, som generelt kendetegner partiets kommunikation. K-forum bad en af journalisterne bag den nye biografi om Pia Kjærsgaard med et bud på mediefænomenet Kjærsgaard.

Det er en disciplin, som Pia Kjærsgaard og partiets pressechef, Søren Espersen, mestrer bedre end noget andet politisk parti i Danmark, den ligefremme kommunikation, der samtidig appellerer til danskernes følelser. Og det er politisk kommunikation, som de andre partier ikke holder sig for gode til. Der er ingen grund til at nære illusioner om, at andre politikere ikke er villige til at bruge de samme virkemidler og metoder. De formår det bare ikke.

Med ærlighed kommer man længst
Der er flere grunde til, at ”Pia og drengene” gør det bedre end de andre. For det første er Pia Kjærsgaard et naturtalent, når det drejer sig om kommunikationen, hvor hun sætter en ære i netop ikke at smykke sig med lånte fjer. Hvor det handler om ikke at skabe distance, men identifikation, og ikke som en konsekvens af taktik, men ved at stille sin egen indignation og frustration – sine egne følelser - til skue.

Hun mener det selv
Det er det, som Anders Fogh Rasmussen slet ikke kan, og fornuftigt nok ikke forsøger. Poul Nyrup Rasmussen forsøgte til gengæld , i perioder, resultatet var pinagtigt, og han lærte det aldrig. Mogens Lykketoft formår det ikke, og under alle omstændigheder er det bestemt ikke på den måde, han bedst kan appellere til danskerne, der for mange år siden har anerkendt, at han ikke er sexet, men god til tal. Det er det, som Per Stig Møller ikke magter, fordi han altid ser ud som om, at han bor på en helt særlig planet, sammen med Kaj Munk og nogle gamle franske filosoffer, når han henvender sig til danskerne. Samlet set formår de ikke at indgive danskerne følelsen af, at det her, det mener de virkelig selv. Personligt. Over hækken, over spisebordet, i bussen på vej til arbejde. Og der er masser af danskere, der ikke bryder sig om den forfladigelse af politikken, som de oplever som konsekvensen af den måde at henvende sig til danskerne på. Ved november-valget i 2001 var der imidlertid 415.000 danskere, der mente, at det var det eneste rigtige.

Et klart sæt af værdier
Den første årsag til Dansk Folkepartis kommunikationsmæssige – og dermed politiske – succes er altså Kjærsgaards talent. Den anden er Espersens talent, for han er, som det rigtigt og ofte er fremhævet, arkitekten bag partiets næsten altid succesfulde kampagner. Han formår at sætte scenen for Pia Kjærsgaard, at skabe en ramme for hendes møde med danskerne, der giver hendes talent optimale betingelser for at udfolde sig. Og han gør det billigt. Han pointerer, at kommunikation er en mindre udgift for Dansk Folkeparti end for de andre store partier, han har simpelthen et mindre budget til rådighed. Han har imidlertid også en langt nemmere opgave, og det er den tredje anledning til, at DF er danmarksmestre i politisk kommunikation.

Når man lefler for alle bliver man uklar i vælgernes øjne
Danmarks øvrige politiske partier er nemlig i virkeligheden hæmmet af to ting. Dels af deres ønske om at tækkes vælgerne og ikke skubbe nogle vælgergrupper fra sig. Dels af ikke at repræsentere et klart sæt af værdier. Det medfører en art politisk lammelse, der gør det nærmest umuligt klart at fortælle vælgerne, hvad de står for, og hvad der er deres vision for Danmark. Undtagelsen er Dansk Folkeparti, der ærligt og præcist fortæller, hvilket Danmark partiet ønsker.

Hvem her en vision for Danmark-DF ?
De øvrige partiers problemer består blandt andet i, at de endnu ikke har indset, at meningsmålinger er nærmest ubrugelige. God kommunikation kræver ikke viden om målgrupper, det kræver derimod et fast ståsted, et konsistent sæt af værdier og en vision for, hvor verden gerne skulle gå hen. Danmarks øvrige partier manøvrerer på en måde, så det ser ud som om, de tror, man kan vinde tilslutning ved at tale vælgerne efter munden.

Branding indefra
Pia Kjærsgaards politiske succes er ikke udelukkende et resultat af modstanden mod flygtninge og indvandrere og modstanden mod EU. Succesen skyldes også, at partiet repræsenterer et klart sæt af værdier og en sammenhængende, forståelig vision for fremtidens Danmark. Den vision er ikke resultatet af målgruppeanalyser. Den skyldes, at partiet har afklaret sit eget grundlag og værdier, og positioneret sig præcist i samfundsudviklingen.

Dit land dit valg eller et land et parti?
Partiets kommunikation er entydig og klar. Pia Kjærsgaard symboliserer og udstråler den vision, der er drivende for partiet, og som bliver udtrykt i partiets slogan 'Dit land Dit valg'. Partiets vision kan beskrives som et ønske om at skabe et trygt, hyggeligt og ensartet Danmark. Det er derfor ikke mærkeligt, at kritikere ligner det med 50'ernes Danmark, i en i stigende grad international og omskiftelig verden.
Dansk Folkepartis store held og en af dansk politiks tragedier er, at den vision, der jo er defensiv og tilbageskuende og, hvis den blev realiseret, ville gøre Danmark til et fattigere og kedeligere land, ikke får et modspil fra nogen andre partier.

Det er Pia, der bestemmer
Ingen andre partier har været i stand til at skabe en anden vision, fx visionen om Danmark som et dynamisk, forskelligartet, progressivt land, Danmark som nutidens støjende og kreative centrum. Og slet ingen har formået at kommunikere sådan en vision, eller en helt anden, entydigt og ærligt. Dansk Folkepartis held er i virkeligheden, at partiet er så topstyret. Pia Kjærsgaards vision, orkestreret af Søren Espersen og sekunderet af Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, med Søren Krarup og Mogens Camre som kreative side-kicks, får lov at brænde igennem, et ord som ”fløj-krig” forbinder man aldrig med Dansk Folkeparti. I virkeligheden er det måske en fjerde anledning til, at Dansk Folkepartis kommunikation fungerer så godt. Det er Pia, der bestemmer.

Sune Aagaard og Nikolaj Sommer har netop fået udgivet: "Succes
- Historien om Pia Kjærsgaard" Lindhardt og Ringhof. kr 299,00



Relaterede artikler

ÅH NEJ - Statsministerens tale sent torsdag aften var præget af blanke øjne, en bøn om at holde sammen og en usædvanlig pinlig st...
Nej tak, jeg vil ikke til fest med Pia… - Rodet og usaglig valgdækning.
Magten er meget! - Magten og meningsdannelsen ligger et sted mellem medierne og beslutningstagerne, men vi må stadig vente på ...
Årets Politiker - Selv om Dansk Markedsføringsforbund ikke tør sige det må titlen som Årets Politiker 1999 gå til Pia Kjærsgaard. E...
Radikal business class - Hvad er forskellen på kommerciel luftfart og politik? Kan De ikke gætte det? Så skal jeg sige det. I kommercie...
4743 grunde til at diskutere integration - Mens Dansk Folkeparti har fået lige dele (medie)omtale og kritik for en JP-annonce, møder et mod-initiativ overvældende ...
Hvor er eliten? - For nylig havde jeg anledning til at diskutere rigets almindelige tilstand med det mest udsøgte selskab af kulturpersonl...
Rasmussens valgkamp - Kommentar til den kommende valgkamp.
Kære hr. Gallup - Om meningsmålingernes politiske rolle
En valgplakat på katastrofe kurs - DSU har i dag lanceret valgkampens satiriske plakat ”Katastrofekurs”. Den viser Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard ...
Valget mellem pressecheferne - Enhver ved jo at Rasmussen vinder valget. Men hvilken spindoktor vinder valget?
Indvandrervalgkampen 2001: Nye tendenser og gamle brækfornemmelser - Valgkampen er nu gået ind i sin sidste fase. Der er i skrivende stund præcis en uge til valgstederne lukker, og de indle...
Klar kommunikation og reel retorik? - Vi har på Kommunikationsforum sat den politiske kommentator Klaus Kjøller og professor i retorik Christian Kock i stævne...
Danskerne ser på - Danskerne interesserer sig hverken for politik elle avislæsning. De engagerer sig kun i en sag, hvis den har personlig r...
Den naive politiks dage er talte - Til afløsning for den klassiske politik er opstået meta-politikken. I denne form for politik sejrer den, der har den bed...
Er du troværdig? - - Koncept for en undersøgelse af troværdighed.
At være troværdig er en vigtig kvalifikation for både enkeltpersone...
Sandheden i det 21. århundrede - Det er slut med at tale ned til folk. Journalister er ikke længere gennemgående bedre uddannet end deres publikum, snare...
Held og lykke til Lykketoft - Hans nærmeste konkurrent er i topform, hans parti er en ulmende vulkan, han skal tale til en gruppe vælgere med stor mod...
Hvad er der galt med indvandrerdebatten? 3. del - Der er something rotten i den danske indvandrerdebat. Det er ikke bare medierne, der skal på anklagebænken her, det er i...
Tid til systemskifte - Det er tid til et systemskifte i dansk politik, hvor de danske partier på ny definerer deres visioner og ideologier. For...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Kommunikationskyndig

Se alle job Indryk job

Job

Senior Art Director

Frist: 23. oktober

Senior Editor & Journalist

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.