Er Bertelsen en ’rutineret postmoderne prut’

Mediedanmark i chok: Er Radio24syv en Airbus A380 eller et IC4-tog? Er P1 Rolling Stones? Kan Bertelsen sammenlignes med Aphex Twin eller en rutineret postmoderne prut? Det og meget andet vigtigt skændes medieboss Mikael Bertelsen med mediemenneske Lasse Jensen om ved nattetide. Lassefar er nu så skuffet over Bertelsen, at han har lagt deres mailveksling ud på Facebook. Kforum har læst den og bringer her en detektor-læsning og læsevejledning til de mange millioner mennesker, som lytter til Radio24syv på podcast hver dag.
Et lille udsnit af den heftige korrespondance, der i sin helhed er lagt offentligt frem på Lasse Jensens Facebook-profil
 
Her kommer Kforums faktuelle detektor-læsning af mailvekslingen:
  • Kritik af Radio24syv er ondsindet lyttertalspin for onde konkurrenter uden mod og med stikkerhjælp fra DR.
  • Ros af podcast-tal for Radio24syv er simpel matematik og et modigt eksperimenterende surrealistisk modspin skåret ud i pap.
  • Bertelsen er ikke særlig stærk i procentregning.
     
  • Radio24syv er Aphex Twin, P1 er Rolling Stones, og Aphex Twin ≠ Rolling Stones.
  • Bertelsen bruger sandsynligvis en iPhone som vækkeur.
     
  • Lasse Jensen er ikke imponeret over Bertelsens evner til at udregne podcast-tal for Radio24syv.
  • At Lasse Jensen kan opstille et alternativt regnestykke med nye resultater for Radio24syvs podcast-tal og beregne podcast-tal for hans eget program, får Bertelsen til at opleve Lasse Jensen som en alvidende, klippefast og objektiv patriark.
  • Antallet af podcast-downloads er noget, som Radio24syv er meget imponeret af, og et nærmest magisk tal, som nævnes igen og igen. De tal tror andre ikke på, heller ikke Lasse. For han tror heller ikke på sine egne podcast-tal.
  • Om gennemsnitsalderen for lyttere er 60 år eller 59 år, er meget vigtigt. Er den under 60, er det bevis på, at Radio24syv er Aphex Twin, og er den over, er det bevis på, at P1 er Rolling Stones.  
  • Bertelsen forveksler Lasse Jensen med dels Jens Saigon-faldt Nauntofte, dels den afdøde krigsjournalist Jan Stage. Det bemærker Lasse Jensen ikke. Og gør han det, er det ikke vigtigt.
  • I DR er ingen ansatte, ingen er chefer for nogen, ingen har ansvar for noget, og ingen skylder nogen noget.
  • I DR er mennesker uden mod ansat til at lave umodige programmer.
  • Mange talentfulde mennesker møder op i receptionen ude i DR, men bliver ikke lukket ind. Denne reception ligner Terminal 4 i Heathrow.
  • Det er meget hårdt at være chef i DR, og det er meget hårdt at være ansat i DR. Chefen er offer for kulturen, kulturen er offer for medarbejderne, og medarbejderne er offer for chefen, som er offer for andre chefer. Bertelsen var modsat alle andre, som arbejder eller har arbejdet som chef i DR, en anden type chef, der som den eneste ikke var offer, men i stedet reddede DR2, ligesom han nu vil redde Radio24syv.
     
  • Bertelsen kæmper med åben pande. Indtil han skal sove.
  • De værter, som Bertelsen har ansat på Radio24syv, har masser af fejl, men også et beundringsværdigt mod.
     
  • DR bad Bertelsen om at rejse rundt i provinsen og svine dårlige restauranter til. Det sagde Bertelsen nej til.
  • Folk, som har været ansat i DR, har en smertelig bevidsthed om, at ting kan blive bedre i DR.
  • Lasse Jensen er en alfaderlig medieedderkop, som Bertelsen frygter. Mail fra Lasse Jensen afventer han med bæven.
  • En modig redaktionel idé kaldes en blonde i DR.
  • Bertelsen oplever, at nuværende, tidligere og mulige faderfigurer i DR rutinemæssigt ser ham som en postmoderne prut.
  • Lasse Jensen har glimtvis mistanke om, at Bertelsen synes, at journalistik kun er moderne, hvis den tager let på sandheden og bliver et personligt prestigeprojekt af underholdende karakter.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også