Med bind for øjnene
En kvinde iført en hvid kjole løber hen af en strand, mens hendes hår blæser let i luften. Hun føler sig fri, lettet og glad, for hun har et stykke bomuld tilsat klor og blomsterduft mellem sine ben – og det sørger for, at ingen kan hverken se, lugte eller opdage, at hun har menstruation.
Lige siden industrien for menstruationsprodukter blev født i 1920ernes USA har reklamer været en af de mest dominerende diskurser for menstruation i det offentlige rum. Reklamer for menstruationsprodukter har derfor haft – og har stadig – en vægtig retorisk magt omkring, hvordan vi opfatter menstruation og den menstruerende kvinde. Menstruation har været et kulturelt tabu i flere tusinde år, et tabu forbundet med forbandelse, urenhed og skam. Hvordan reklamerer man for noget, som ingen vil tale om – og som de fleste kvinder skammer sig over?
Vores formål med specialet er derfor ikke blot at opnå en retorisk forståelse af diskursen i reklamer for bind og tamponer – og derved også undersøge reklamernes sprog om den menstruerende kvinde. Det er også at sætte menstruation og reklamer for menstruationsprodukter ind i en akademisk kontekst, som viser sig at understøtte præmissen om, at menstruation er et tabubelagt emne. Kun ganske få har i humanistiske fag beskæftiget sig med menstruation – og der findes ingen retoriske analyser af reklamer for menstruationsartikler.
Ved at behandle 52 amerikanske bind- og tamponreklamer fra 1920erne til 2013 undersøger vi, hvordan sproget i reklamerne har ændret sig gennem tiden og hvordan det hænger sammen med synet på kvinder i den vestlige verden. Fremgangsmåden er en retorisk kritik, der henter en del af sin teori fra det kønsteoretiske genstandsfelt. Vores speciale slutter med en normativ vurdering, hvor vi plæderer for, at der er potentiale for at skabe et nyt sprog i reklamer for menstruationsartikler, der både er respektfuldt, frigørende og hylder den naturlige cyklus – stadig med øje for markedsføringens formål.
Specialet er skrevet af Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub, Københavns Universitet, Afdeling for retorik, og er vurderet til karakteren 12.
Læs hele specialet her.
