Masseundgåelsesmåben – fører Christiania symbolsk guerillakrig i Pusher Street?

Med nedrivningen af Pusherstreet har Christiania begået en omvendt Saddam Hussein. Hvor den irakiske diktator nægtede eksistensen af masseødelæggelsesvåbnene overfor FN og USA, så har christianitterne selv valgt at afmontere deres svar på masseødelæggelsesvåben overfor Fogh-regeringen. Gennem nedrivningen af Pusher Street har christianitterne udnyttet en svaghed i Foghs argumentation, der retorisk har gået på en delvis anerkendelse af Christiania under forudsætning af, at hashhandlen ophører. En betingelse, som christianitterne hidtil ikke har kunnet leve op til. Men gennem selvopgøret med hashhandlen har christianitterne udfra samme retoriske vinkel spillet statsministeren dette vigtige argument af hænde.

Dermed har christianitterne præsteret et stykke PR, der på mange måder er så effektivt, at selv statsministerens professionelle spindoktorer må blive misundelige. Med elimineringen af den retoriske strids fysiske omdrejningspunkt, Pusher Street, har christianitterne begået et mediestunt, der bevæger sig under rationalitetsradaren. Den retoriske konsekvens er nemlig, at hvis Christiania nu med djævlens vold og magt bliver ryddet, så vil det alt andet lige fremstå som groft proportionsforvrængende magtmisbrug af en erklæret liberal regering. Der vel at mærke selv har identificeret hashhandlen som det ”virkelige problem”.

Man får lyst til at spørge sig selv, hvad der ligger bag dette vellykkede stykke kommunikationsarbejde? Måske har christianitterne indset, at politik er ikke substans, men symboler. For når det på et retorisk og følelsesmæssigt plan overhovedet giver christianitterne en politisk gevinst selv at byforny Pusher Street, så skyldes det, at gaden, af begge sider i konflikten, er blevet gjort til et symbol på den politiske strid. Christianitternes strategi er derfor en slags radikal udgave af den filosofiske dekonstruktionisme, der for nogle år siden hjemsøgte mange danske universiteter. Hvor dekonstruktionisme vil ændre verden ved at ændre begreberne og diskurserne (ordene), så har christianitterne faktisk gjort det modsatte. Det er nemlig selve konfliktdiskursen, der er blevet ændret gennem den fysiske ombrydning af materien. Christianitternes taktik består med andre ord i fysisk at opløse konfliktens centrale begreb, med det formål at opløse konfrontationens symbolske arena. Men forsvinder konflikten, blot fordi dens mest oplagte symbol nu er fjernet? Næppe. Pusher Street er selvfølgelig ikke nogen Berlinmur, men signalværdien er alligevel indlysende. Og aktionen kan måske have samme PR-effekt som da alle BZerne i huset Allotria i 1983 gravede sig væk fra en konfrontation med politiet. Dengang vandt BZerne for en stund danskernes sympati gennem en humor, som bevægelsen desværre siden glemte. Selvom fristaden sidste søndag således vandt en foreløbig symbolsk sejr, så skulle dens indbyggere måske helt overveje at forlade hashtågens kedelige vanetænkning. Det kunne passende ske med flere underholdende og morsomme symbolske strejftog. Så kunne Christiania måske også reelt leve op til sin selvforståelse som et kreativt element i det såkaldt etablerede samfund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job