Masser af leksikon på masser af papir
Masser af leksikon på masser af papir

Danmarks nye Medie- og kommunikationsleksikon er en kæmpepræstation, et flot, godt, nyttigt, ja fremragende værk inden for de afstukne rammer. Med det på enhver måde tunge værk liggende foran mig melder der sig spørgsmålet: Hvorfor på papir?

Medie- og kommunikationsleksikon
Redigeret af Søren Kolstrup, Gunhild Agger, Per Jauert og Kim Schrøder. Samfundslitteratur. 644 sider i indbundet udgave, 330 kroner.
Redaktørerne, emneredaktørerne og de 150 forfattere forsker og underviser ved (fortrinsvis) danske læreanstalter.



Anmeldelse

Hvorfor på papir?
I året, hvor den nationale encyklopædi gik først i papirmøllen og så på nettet, udkommer et leksikon om et superdynamisk emne, om et fagområde, hvor medier, litteratur, kommunikationsformer, begreber og brug af medier ud- og afvikler sig i hæsblæsende tempo - på papir.

Det er et godt argument, at de 644 papirsider er langt behageligere at sidde med og mere skrive-, læse-, bladre- og skimmevenlige end en skærm. Det er en kendsgerning, at bevillingen til leksikonet er fra 2002. Der har for alvor været arbejdet med indholdet siden 2004.

Resultatet er flot, godt, nyttigt. De medvirkende kan være tilfredse. Men kan eventuelle nye oplag opdateres? Kommer vi længere i medie- og kommunikationsfagets nye fremragende opslagsværk end til ca. 2008? Kommer ny litteratur, forskning, praksis, medier med? Er en artikel om sociale netværk en utopi? Bliver trængende opslag korrigeret, suppleret eller forsynet med ny litteratur? Er det helt urealistisk at håbe, at forlaget en dag tør binde an med en model www.denstoredanske.dk? Kan man realistisk forestille sig et medieleksikon med billeder, lyd, og video?

Hvordan er bogen som (fagligt) opslagsværk?
Leksikonet er i store træk bygget op som en fagbog med referencer, litteraturliste, stikordsregister, "se også" og supplerende læsning efter de fleste opslagsord. Det er godt.

Men jeg blev også lidt forvirret over de opslagsord, som brug af stikordsregisteret kan føre til. Jeg synes ikke, det holder vand, når der i forordet står, at "bogens stikordsregister kun henviser til de passager, hvor et fænomen, en teori eller en person er grundigt behandlet".
Det bruges normalt ikke i leksika, men en indholdsfortegnelse over opslagsordene ville have gjort godt. Den ville være mere effektiv end det lidt løse stikordsregister eller den langsomme alfabetisk betingede bladren. Ekstra langsommelig, fordi mange artikler har en (god) solid længde.
Der er en del overlapning mellem navneopslag og de opslagsord, hvor navnet især har markeret sig. Der er (for) brede opslagsord som "forbrug" og lidt for særprægede som "reklameannonce", nogle der skuffer, som når "henvendelsesform" alene vedrører tv, opslagsord der er brede og svære at skrive som "informationskampagne", "markedskommunikation" eller "avis".

Referencer, henvisninger, stikord og litteraturliste er først og fremmest i orden og gode værktøjer, men fejlskud er ikke undgået. Stikord der ikke findes på siden, litteraturhenvisninger, der fører til noget forkert i litteraturlisten, uorden i terminologien, for eksempel for "fagblade". Måske er sådanne eksempler urimelige, når man tager den nødvendige gigantiske indsats for at lave bogen i betragtning, måske er de uundgåelige.

I 1970'erne følte den humanistisk kommunikationsforskning sig overset og undertrykt. Det er den så sandelig ikke mere. Alle redaktører og langt de fleste skribenter har baggrund i det, der traditionelt er kaldt den humanistisk kommunikationsteori. Leksikonet har en traditionel humanistisk bias, herunder meget vægt på den kommunikationstilgang, der knytter an til sprog og billeder.

Vel vidende, at det stort set ikke kunne være anderledes, at redaktørerne har haft masser af bøvl med folk, der undslog sig, ikke afleverede og blev forhindrede sent i processen, kan den samfundsvidenskabeligt orienterede del af kommunikations- og mediefaget roligt overtage rollen som overset og undertrykt.

Jeg savner opslagsord som for eksempel public affairs, informationskløft, kommunikationsstyrke, mediestøtte, sponsorering, produktplacering, distriktsblade/ugeaviser, gratisaviser, gratismagasiner, husstandsomdelt tryksagsreklame, responsfunktioner, markedskort, Index Danmark, licens, reklamefinansiering, EU... Men selvfølgelig kan der ikke være plads til det hele - og slet ikke, når der (heldigvis) skal være plads til M.A.K. Halliday, Harvey Sacks, Sapir-Whorf-hypotesen, Ron Scollon, italiensk neorealisme.

Hvordan er kvaliteten af de enkelte opslagsord?
Kvaliteten af langt de fleste artiklers form og indhold er høj med gode henvisninger og pil nedad til "læs også". De mange (navngivne) forfatterne kan skrive og ved, hvad de skriver om. Flere forfattere kunne godt være mere bevidste om, hvor indhegnede de er i nogle bestemte tilgange og forståelser. Nogle artikler er måske lige lovligt teoretiske og abstrakte i deres tilgang.
Niveauet er altså højt, og det er halsløs gerning at gå ind i vurdering af artikler om emner, man intet ved om, eller hvor man selv tror at vide en del. Der er artikler, som læserne forhåbentligt kommer godt rustede til. Der er artikler, jeg selv mener at komme godt rustet til og alligevel kan gå fra med et aha, god vinkel, interessant, for eksempel opslaget om viral kommunikation. Langt de fleste artikler er gode at have i baghånden på de områder, hvor man hverken er blank eller føler sig godt inde i sagerne.

Medie- og kommunikationsleksikon er ikke en lærebog, men en rigtig god støtte til dem, der studerer, og dem, der så småt er i gang med at glemme, hvad de har lært. Måtte den blive ført op til i dag og senere til i morgen, måtte den blive end tand mere dækkende i forhold til hele fagfeltet.

Ps. Jeg kender mere eller mindre hovedparten af forfatterne og redaktørerne, mange som venner og gode bekendte. Og jeg fortryder i dag, at jeg er en af dem, der ikke greb muligheden for at være med.

Relaterede artikler

Borgen mellem spin og sandhed - Medier og politik er blandet uhjælpeligt sammen. Det slår ’Borgen’ fast, og seriens modtagelse styrker budskabet, for fi...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Digital kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 11. juni kl. 12.00

Student

Frist: 7. juni

Kommunikationskonsulent

Frist: 2. juni kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.