1. Bliv ikke smigret over de mange invitationer
Nogle debatarrangementer flytter – på trods af de mange deltagere – kun meget få stemmer. Og ofte bliver spørgsmål fra salen stillet af tro partisoldater. Det gælder om benhårdt at prioritere de arrangementer, der for alvor flytter stemmer. På mange måder tror jeg, at man vinder valget med øjenkontakt og personlig samtale på gaden og via medierne.
2. Drop detaljerne
Vælgerne vil i mange tilfælde hellere høre, hvilken overordnet vision du har, end kroner-og-øre-detaljer om de enkelte politikområder. Og mange politikere bruger mange kræfter på at diskutere, hvem der tidligere har sagt eller gjort hvad. Det giver ikke gode anmeldelser. I alle mine tidligere jobs har reglen været, at man ikke må udtale sig om noget, man ikke har forstand på og dokumentation for – det gælder bestemt ikke i politik.
3. Tag ikke tingene personligt
De få gange andre forfalder til personangreb, skal du ikke tage det med dig hjem, men ryste det af dig. Gamet kræver, at man er hårdhudet. Forsøget på karaktermord af Naser er et godt, men skrækkeligt eksempel. En helt udokumenteret og usand historie om, at Naser skulle have købt sort arbejde. Et par dage senere en historie om, at Naser ikke har håndteret 250.000 i en fond til ære for hans far på en ordentlig måde. Begge historier kunne klart afvises, men mange vælgere spørger ind til det.
4. Tro ikke, du kan føre en valgkamp alene
En valgkamp kræver et større logistikapparat. Meget kan blive bedre, hvis der er mange hænder til at hjælpe. De, der vil stemme på dig, vil ofte gøre meget mere end blot at sætte et kryds for at få de visioner igennem, som de tror på. Fra starten må man forsøge at få fat i al den frivillige hjælp, som folk gerne vil tilbyde.
5. Tro ikke, du er supermand
Selv for en professionel kommunikatør er politik en uhyre krævende disciplin. Man bliver lidt hurtigere træt og forpustet i et nyt kommunikationsmiljø. En del opgaver indeholder førstegangs-udfordringer, og man kan ikke bare køre på rutinen. Der er ingen pauser, og man får ikke sovet meget. En morgen, da jeg kørte ind til kontoret, kunne jeg ikke forstå, at der ikke var flere biler på vejene. Jeg troede vitterlig, at det var tirsdag, men det var lørdag. Man må prøve at skabe sig pauser og tid til søvn. Ellers mærkes det tydeligt på ens skarphed, hukommelse og engagement.
6. Glem ikke dem, der ikke har stemmeret
Ofte er de helt unge uden stemmeret nogle af de mest engagerede. Hvis du overbeviser dem, overbeviser de deres venner. Og til næste valg har de stemmeret. Det er en langsigtet investering, jeg tror, betaler sig.
7. Undervurder ikke effekten af de nye medier
MySpace, Facebook, YouTube – ligegyldig hvilke platforme du vælger at kommunikere på, er det vigtigt at være parat i god tid, før valget udskrives. Når kampen først går i gang, er der kun tid til opdatering. Jeg ville rigtig gerne have skabt noget nyt og gennemtænkt.
8. Tro ikke, ærlighed altid betaler sig
Hver dag foretager journalister rundringninger på alt mellem himmel og jord. Lysten til at svare klart og ærligt bør du nogle gange dæmpe. Svarene bliver brugt til at udstille forskelle, som bliver kaldt for splittelse i partiet. Næste gang vil jeg garanteret være lige så dum og ærlig.
9. Hav valgøkonomien på plads
Når valget er udskrevet, er det for sent at skaffe midler til valgmaterialer m.v. Næste gang vil jeg fundraise forud for valget.
10. Kom videre
Man bliver let deprimeret over dårlige meningsmålinger og enkeltpræstationer. Nogle dage går rigtig godt, og andre dage ville man ønske, man havde gjort tingene lidt anderledes. Næste gang ved jeg, at en valgkamp foregår i et hæsblæsende tempo. En ny dag svarer næsten til et helt nyt liv, og nogle gange går man hjem rigtig glad, og andre gange må man bare "roll with the punches".