---

Født i 1955
1984 Cand. mag. i dansk og historie fra Københavns universitet. Erhvervserfaring:
1984 Pædagogikum på Sct. Jørgens Gymnasium
1985 Ansat i Rådet for Større Færdselssikkerhed på et projekt
1986 Pædagogisk konsulent i Rådet
1989 Projektleder i Rådet 1991-98 AC-tillidsrepræsentant og næstformand i Rådets Samarbejdsudvalg
1995 stedfortræder for -og periodevis fungerende afdelingschef i Rådet
1998-01 sektionsleder
1998-0 Periodevis udstationering af kortere varighed i Bangladesh og Ghana for Vejdirektoratet/COWI hhv. Carl Bro A/S

---

På bagsædet af en bil sidder en lille dreng, korrekt fastspændt i en barnestol og kalder fortvivlet på sin far. Sådan starter et af de to tv-spots, som Rådet for Større Færdselssikkerhed slap løs på de danske tv-skærme i slutningen af marts. Men faderen hører ikke drengens kalden. Han har påkørt en anden bil og ligger livløs henover rattet uden sikkerhedssele.

Sådan har Rådet for Større Færdselssikkerhed valgt at informere om, hvor galt det kan gå, hvis man glemmer at bruge selen. 'Husk Selen' hedder kampagnen, og den har affødt mange reaktioner på grund af sin meget direkte facon. Knud Flensted-Jensen er i sin egenskab af sektionsleder i Rådets for Større Færdselssikkerhed ansvarlig for udformningen af rådets informationsmateriale. Om overvejelserne bag de to spots fortæller han:

"Denne gang har vi bestemt os for på en meget stærk og barsk måde at vise, hvad der sker, når man ikke bruger selen. Vi har tidligere benyttet humor, ironi og fakta som kommunikationsstrategi, men denne gang ville vi prøve noget andet, og erfaringer fra andre lande har vist gode resultater med en direkte og barsk stil"

I Danmark kører 80 procent bag rattet med sikkerhedssele. Men undersøgelser har vist, at forsædepassagerer udgør den største risikogruppe, når uheldet er ude. Restgruppen, de 20 procent der ikke bruger sele, vil Rådet for Større Færdselssikkerhed nu have i tale. De skal ifølge Knud Flensted-Jensen have grovfilen:

"Hvis du ønsker en bestemt adfærd blandt trafikanter, kan de første 50 procent som regel overbevises med pæne, logiske argumenter. Når vi passerer 60 procent bliver vi nødt til at tage mere sofistikerede midler i brug. Det kan være emotionelle virkemidler og længere kampagner, hvor man opbygger viden og demonstrerer den ønskede adfærd. Men når vi nærmer os de sidste 15 til 20 procent, så skal man til at tænke sig gevaldigt godt om med hensyn til virkemidlerne. Det er en gruppe, der skal have skrækeksempler", fortæller Knud Flensted-Jensen, der samtidig slår fast, at der altid vil være en restgruppe, som man aldrig kan påvirke. "Men jo tættere vi kommer på en 100 procent ønsket adfærd, jo sværere bliver det - og med hensyn til selebrug nærmer vi os helt klart den tunge ende".

Andre veje
Rådet for Større Færdselssikkerhed har indenfor de senere år gennemført mange brede, befolkningsrettede kampagner i massemedierne. Men Knud Flensted-Jensen påpeger, at det optimale er at kombinere massekommunikation med andre metoder.

Med hensyn til 'Husk Selen' er han dog overbevist om, at rådet når et langt stykke ad vejen med kommunikation i massemedierne. Dels fordi rådet har valgt at køre en meget massiv dækning på TV2, TV3, TV Danmark 1 og 2 og OBS, og dels fordi spottene viser ting, der berører modtagerne direkte. Men massekommunikationen kan ikke stå alene. I forbindelse med tv-kampagnen blev der således indført en skærpet politikontrol ved vejene, hvor politiet på en uge havde kontakt med flere end 6000 bilister, der ikke brugte sele. "Det er jo også en form for kommunikation - og jo tættere du kommer på modtagerne, jo større effekt får din kommunikation", understreger Knud Flensted-Jensen.

Netværkskommunikation
Den mest succesfulde kampagne, Knud Flensted-Jensen har været tilknyttet, var netop en række netværkskampagner, der i starten af 90'erne skulle få skolebørn til at køre med cykelhjelm. Kampagnen kombinerede annoncering i tv og dagbladene med formidling på skolerne. Materialet blev kanaliseret fra Rådet for Større Færdselssikkerhed via skolernes færdselskontakt til klasselærerne, der uddelte foldere og diskuterede brugen af cykelhjelme med eleverne fra børnehaveklassen til fjerde klasse.

"De kampagner havde en ekstrem adfærdsændrende effekt. Vi fik fra ingenting bragt cykelhjelme på hovederne af halvdelen af børnene på vej til skole", fortæller en stolt Knud Flensted-Jensen, der dog i samme åndedrag må tilføje, at det er sjældent, det går så godt.

Til succeskampagnerne regner han også Rådet for Større Færdselssikkerheds spirituskampagner. De har i mange år holdt fast i samme budskab og givet modtagerne helt klare retningslinier. Derved har de medvirket til at halvere antallet af uheld, hvor spiritus er involveret.

"Hvis adfærdsændrende kommunikation skal have en chance for at lykkes, skal den også indeholde nogle meget konkrete anvisninger på, hvad vi godt vil have folk til. Det lyder måske banalt, men trafik er en meget kompleks størrelse", siger Knud Flensted-Jensen.

Forskellige problemstillinger, forskellige udfordringer
"Der er forskel på problemstillingerne i trafikken", fortsætter han. "Nogle af dem er lettere at kommunikere end andre. Jeg tror uden tvivl, det er nemmere at få folk til at bruge selen, end det er at få dem til at overholde hastighedsgrænserne. Det er som en handel. Det er ikke ret meget du skal give eller afstå fra ved at bruge sele. Fart er en helt anden historie - hér koster det meget mere at få lettet trykket".

Derfor har Knud Flensted-Jensen store forventninger til 'Husk Selen'-kampagnen. Han er overbevist om, at den vil nå det klokkeklare, formulerede mål: At hæve selebrugen i byområderne fra 73 til 80 procent for førerne, og fra 50 til 70 procent for bagsædepassagererne.

Det er dog endnu for tidligt at sige noget endeligt. Kampagnen skal nemlig løbe over 3 år, hvor de to tv-spots kun er starten. Til næste år søsætter rådet en landsdækkende kampagne i massemedierne kombineret med et netværksbaseret samarbejde med de lokale færdselssikkerhedsudvalg rundt omkring i landet. Hvad der skal ske i løbet af kampagnens tredje år er endnu ikke besluttet.

Med hensyn til indsatsen næste år annoncerer Knud Flensted-Jensen allerede nu mere barsk og direkte tv-kommunikation. Men hvorvidt Rådet for Større Færdselssikkerhed lægger en ny, barskere linie fremover, afhænger af effekten af denne form for kommunikation.

I slutningen af maj evaluerer rådet de to sidste tv-spots. Evalueringen indebærer en kommunikationsvurdering og en måling af den faktiske selebrug. "Får vi mærkbar effekt, som resultat af denne type kommunikation, så er det bestemt ikke sidste gang", siger Knud Flensted-Jensen, der samtidig advarer mod at overdrive virkemidlerne.

"Man kan ikke forvente at få samme opmærksomhed og respons, hvis man skræmmer hver gang man vil sige noget. Vi forventer en stor effekt af denne kampagne, fordi vi ikke har kommunikeret sådan før. Vi går helt sikkert denne vej med resten af 'Husk Selen'-kampagnen, men fremtiden må vise, hvor meget vi benytter os af det fremover".

Du skal vide, hvad du vil!
Knud Flensted-Jensen synes, det er en stor personlig udfordring at arbejde med adfærdsændrende kommunikation, som han betegner som en niche i den danske kommunikationsbranche. Udover Rådet for Større Færdselssikkerhed er der ikke mange, der bevæger sig i denne boldgade, hvor Knud Flensted-Jensen betegner Sundhedsstyrelsens arbejde som noget af det absolut bedste.

Om Rådet for Større Færdselssikkerheds eget arbejde fortæller Knud Flensted-Jensen, at de har et godt samarbejde med en stribe reklamebureauer, der laver et godt kreativt arbejde.

"Men du får kun kvalitet, hvis du fuldstændig klart ved, hvad du vil have. Du skal på forhånd vide, hvad budskaber og målgruppe er og hvordan tingene skal struktureres. Hvis det forarbejde ikke er lavet, så får du efter min mening et helt tilfældigt produkt tilbage fra bureauerne", slutter Knud Flensted-Jensen.