Krokodilletårer og girafgate

Vi så det med Allan Simonsens deltagelse i Vild med Dans, vi så det med salget af DONG til Goldman Sachs, og vi ser det lige nu med aflivningen af giraffen Marius i Københavns zoologiske have i søndags. Folkets stemme giver genlyd i alle afkroge af de sociale medier, hvor statusopdateringer og tweets har gjort Facebook og Twitter til et minefelt af vrede opråb. Platformenes anarkistiske karakter har foldet sig helt ud.
I søndags blev den unge – og nu verdenskendte – giraf Marius aflivet i Københavns zoologiske have. Under hashtaggene #Marius og #Mariusgate kan man få en fornemmelse af den debat, der har raseret de seneste par dage – ikke kun blandt nationens medlemmer, men i hele verden, hvor selv store tv-stationer som BBC og CNN har dækket sagen i et ganske dramatisk toneleje.
 
Kort efter aflivningen af girafungen Marius startede den første Twitter-storm. Zoologisk Have i København forsøgte at forklare de mange oprørte dyreaktivister årsagen til aflivningen på Twitter
 
De folkelige protester mod salget af DONG, der ligeledes blev organiseret på de sociale medier, fik Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen til i en leder at erklære, at pøbelvældet er på vej. Var hendes holdning et udtryk for en manglende respekt for den demokratiske debat? Lederen var i hvert fald en rød klud i øjnene på mange debattører. Men så overtog Marius-gate pladsen.
 
I sagens natur kan en 'demokratisk' eller 'folkelig' debat rumme mange forskellige stemmer og vinkler. Reaktionerne på aflivningen af Marius demonstrerer dog, at en statusopdatering eller et tweet langt fra altid kvalificerer sig som et debatindlæg, men snarere må karakteriseres som et udbrud. Vi kigger på, hvad der sker, når folkets protester løber helt af sporet på de sociale medier. 
 
 
Twitter er fyldt med folk, der håber på, at deres tweets bliver kommenteret og retweetet. Det er blevet en platform, hvor alle konkurrerer mod hinanden om at skrive den bedste klage.  Illustration: www.damemagazine.com  
 
Dyreaktivisternes hashtag-fest
Der var ikke gået mange sekunder efter Marius’ slagtning, før billeder af den livløse girafunge gik verden rundt og fik den første Twitter-storm til at rejse sig. Flere selvudnævnte dyrebeskyttere reagerede prompte ved at lægge Københavns zoologiske have for had og i stedet erklære deres dybfølte sympati med Marius, der måtte lade livet og havne som løvefoder foran et nysgerrigt publikum.    
 
Under hashtagget #Marius har tusindvis af dyreaktivister givet deres mening til kende på det sociale mediesite Twitter
 
Protesterne kom også i lyrisk form. I dette digt er Marius næsten menneskeliggjort. Måske er reaktionen et udtryk for identifikation og en angst for selv at blive dømt nytteløs? Berlingskes journalist Line Holm Nielsen er i hvert fald fascineret af kreativiteten. 
 
 
Protesterne mod aflivningen manifesterede sig også i, hvad der må betegnes som en helt ny underkategori til selfie-genren: giraf-selfien. Flere viste deres støtte til Marius ved at lægge billeder op af dem selv, kun iført bukser og en giraf i skødet under hashtagget #ShirtlessSunday. God måde at få sit budskab igennem på? Døm selv.
 
Under hashtagget #ShirtlessSunday på Twitter har folk i protest mod aflivningen af Marius startet en ny trend: giraf-selfies
 
Dagens mand og girafdræber
Bengt Holst, direktør for Københavns zoologiske have, er manden, der i den grad deler vandene. Kigger man ud over Danmarks grænser, er der flere eksempler på, at kendte personligheder, politikere og store internationale medier har delt digitale underskriftindsamlinger og slået på tromme for, at Bengt Holst skal fyres fra direktørposten. Nikki Sinclaire, der er medlem af Europa Parlamentet, har på sin Twitter-profil, blandt partipolitiske emner, sneget et tweet ind om den højaktuelle girafgate i Danmark. Et tweet, BBC fandt så relevant, at man valgte at retweete beskeden. 
 
Også den engelske nyhedskanal BBC har blandet sig i den danske girafdebat på de sociale medier
 
Dyreaktivisternes protestråb har affødt reaktioner, der er helt ovre i den anden grøft. Herhjemme har Monte Carlo-drengene Esben Bjerre og Peter Falktoft erklæret deres støtte til zoo-direktøren med Facebook-opdateringen: ”Dagens mayn (mand): Bengt Holst. Videnskabelig direktør for Zoo, girafdræber og verdensmand”. 
 
På Facebook har Monte Carlo-drengene vist deres større til Bengt Holst med denne opdatering
 
Stormens mange ansigter
Både de, der er enige med Københavns zoologiske have med Bengt Holst i spidsen og deres beslutning om at aflive den 18 måneder gamle girafunge, og de, der er voldsomt imod, har altså været på. Og så er der dem, der har forsøgt at se hele giraf-sagen i et lidt andet perspektiv. 
 
Giraf-debattråden har især kørt på Twitter, hvor flere har tilkendegivet det latterlige i, at sagen overhovedet har fået så meget opmærksomhed
 
På det sociale mediesite Instagram fortsætter giraf-debatten i det satiriske spor
 
Skipper skal vælte direktøren
Enhedslistens Pernille Skipper er midt i mediestormen blevet udnævnt til girafordfører på Twitter. Bag denne udnævnelse synes den mindre logiske tanke at ligge: Har man først væltet en minister, hvor svært kan det så være at vælte direktøren for Zoologisk Have? 
 
 
På den politiske tumblr: http://denpolitisketoerretumbler.tumblr.com er man blevet træt af, at internationale – og endda velrenommerede – nyhedsmedier skal blande sig i giraf-debatten. Så træt, at man har oprettet denne satiriske besked:
 
 
Og Dansk Folkepartis selvbestaltede rolle som dyrevelfærdsparti bliver endnu engang gjort til genstand for debat, denne gang fra Socialdemokraternes presserådgiver David Tarp.
 
 
 
Også Ruslands præsident Vladimir Putin bliver nævnt i debatten på de sociale medier. Men det må han efterhånden have vænnet sig til. 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også