Brug digitale medier til at få godt fat i organisationens interessenter. Skab feedback og forretning. Her er en punktvis oversigt over alt, hvad du bør overveje om brugere, behov og business på nettet. Læs om egne platforme og om hvorfor du skal være til stede på andres. Om brugeroplevelse og teknisk implementering. Og om strategien, der binder det hele sammen.
Digitale medier er i dag en af de vigtigste informationskanaler
for de fleste mennesker. Ni ud af ti voksne danskere har adgang til
internettet - og vi bruger i gennemsnit mere end en time online
hver eneste dag.
Internettet er særligt, fordi det er et medie, hvor brugerne i
høj grad selv kan vælge netop de informationer og emner,
de interesserer sig for. Derved giver internettet langt større
fleksibilitet end de traditionelle medier. Virksomheden eller
organisationen er en del af dette gigantiske bibliotek, og på
godt og ondt indgår kommunikation fra og om virksomheder
på lige fod med al mulig andet information - fra sladder om de
kendte til avancerede forskningspublikationer.
Tre fordele ved digital kommunikation i forhold til klassiske
medier: Lavere produktions- og distributionsomkostninger. Mulighed
for feedback og dialog. Rigere muligheder for at spore den enkelte
bruger og dennes handlinger.
Hvor vi accepterer, at aften-tv skal dække alles interesser,
forventer vi information målrettet til os selv, når vi er
på nettet. Brugsmønsteret er også et andet. Selvom
en stor del af den tid, vi bruger på nettet går med
tidsfordriv, er en stor del af brugen også uhyre
målrettet, for eksempel på webshops og
prissammenlignings-sites, hvor brugeren har et konkret behov.
Nettet giver mulighed for, at virksomheden kan kommunikere mere
målrettet og segmenteret. Man kan bygge flere platforme op
rettet mod forskellige målgrupper og bruge informationer
på kryds og tværs, ligesom det er enklere at måle og
tilpasse brugen af forskellige kanaler helt ned på det enkelte
element.
Internettet er et af de få store symmetriske medier. Fra en
hvilken som helst computer kan man både være afsender og
modtager. Det betyder, at nettet giver gode muligheder for dialog
og samarbejde, som virksomheden kan tage del i og bruge til egne
formål - men også for, at den kan komme i 'uvejr'.
Digitale medier giver nyt mediebillede
Digitale medier er billige at producere, og det betyder, at
mediemarkedet har fået meget lave indgangsbarrierer: Det
kræver små midler at starte og drive et internetmedie.
Den enkelte virksomhed bliver dermed tvunget ind i en rolle som
medievirksomhed i konkurrence med en række andre medier. Er
det for eksempel virksomhedens egen hjemmeside, Euroinvestor eller
børsen.dk, der er det bedste sted at søge information om
en fondsbørsmeddelelse? Det er forskelligt fra bruger til
bruger, og de forskellige sites konkurrerer om
opmærksomheden.
Det betyder også, at virksomheden bliver genstand for flere
mediers interesse end tidligere - fordi der i dag findes flere
små medier end før: branche-portaler, niche-websites,
blogs, private hjemmesider eller sociale medier som dine kunders
facebook-profiler. Nogle af medierne er dygtige og andre elendige, men
virksomheden bliver behandlet af alle medierne. Virksomheden
må selv filtrere, hvilke af alle disse medier og historier,
det er relevant at beskæftige sig med. Hvilke dagsordener skal
man håndtere - og hvilke ikke?
Digital virksomhedskommunikation indebærer med andre ord, at
man skal kunne agere som et medie med sin egen virksomhed og dens
dagsordener som emne. Og man skal kunne agere professionelt på
en række andre medier.
Tag udgangspunkt i virksomhedens strategi
- Hvorfor gør vi det her? Hvad er vores
målsætning med initiativet - og hænger det sammen
med vores strategiske mål i virksomheden?
- Hvem kommunikerer vi med, og hvad forsøger vi at
opnå?
- Hvordan måler vi, om det er lykkedes at opnå det,
vi forsøgte at gøre?
Forudsætning 1: Forretningen skal flettes
ind
Digital kommunikation er interessant for organisationen, hvis den
kan:
- Hjælpe organisationen til at optimere sine
indtægter og nå sine mål.
- Hjælpe organisationen til at reducere sine
udgifter.
Optimering af indtægterne kan dreje sig om at skaffe nye
kunder, lave mersalg til eksisterende kunder, styrke relationerne
til kunder, skabe en stærkere tilstedeværelse i markedet
gennem et tydeligere brand, udvide til nye forretningsområder
og markeder mm. I mindre kommercielle organisationer, for eksempel
foreninger og offentlige organisationer, kan digital kommunikation
være en nemmere måde at nå strategiske mål, for
eksempel medlemstilfredshed, identifikation med foreningen eller
direkte kommunikation med vigtige interessenter.
Også reduktionen af udgifter kan handle om at automatisere
eller lette eksisterende arbejdsgange gennem selvbetjening, bedre
digital kundeservice eller håndtering af interessenter. Og det
kan dreje sig om at skabe en mere effektiv organisation gennem
bedre videndeling og stærkere bånd i
organisationen.
Eksempler på digitale forretningsmodeller
- Salg: webshops, kombinerede modeller, videresalg af andres
produkter, salg af services.
- Mægler: auktioner, brugtbørser og
prissammenligningssites.
- Annoncering: store mediesites med meget trafik eller
nichesites med meget præcis målgruppe.
- Abonnement: På tjenester som software eller
dating-sites. Eller på nicheinformationer til det
professionelle marked.
- Salgsunderstøttelse: Et blandt flere formål på
mange corporate sites og sociale sites.
- Interessenthåndtering: Typisk det primære
formål for mange corporate sites og meget kommunikation
på andres sites.
- Videndeling: Ofte formålet på intra- og
ekstranet.
- Digitaliserede processer: Selvbetjening, netbanken mm.
På mortengade.dk/digital-forretning
kan du se flere eksempler på forretningsmodeller og links til
eksempler på virksomheder og organisationer, der benytter
dem.
Forudsætning 2: Organisationen skal
tilpasses
Organisationen skal kunne håndtere den digitale kommunikation,
for at den kan blive en succes. Det gælder, hvis det er en ren
forretningsdrevet digital løsning som en webshop, men det
gælder i lige så høj grad, hvis det er mere klassisk
corporate kommunikation som PR.
Der er fire organisatoriske udfordringer, der går igen i mange
virksomheder og organisationer:
IT-setuppet er en udfordring for mange kommunikatører,
der ikke til fulde forstår mulighederne og
begrænsningerne i virksomhedernes it-systemer. Derfor
opstår der ofte et modsætningsforhold mellem
kommunikationsfolk og marketingfolk på den ene side og it-folk
på den anden. Eller man laver dyre løsninger, der
'genopfinder' funktionalitet, som virksomheden allerede har i et
eksisterende system. Kommunikation, markedsføring og it-folk
må derfor allerede tidligt i den strategiske proces være
med til sammen at definere udfordringer og mulige
løsningsmodeller.
Eksisterende arbejdsgange bliver ofte udfordret af den
digitale kommunikation, fordi de digitale løsninger tvinger
organisationen til at blive mere gennemsigtig og bryder det med
velkendte arbejdsgange. Ofte vil vellykket digital kommunikation
kræve, at man ændrer organiseringen af virksomheden. Det
kan for eksempel være bedre integration mellem almindelig
butik og webshop, mellem kommunikation og frontlinjepersonale eller
mellem pressefolk og digitale kommunikatører.
Er der allokeret tilstrækkeligt med ressourcer til den
digitale kommunikation, eller er den enlige nørd konge over
firmaets mindste rige?
Personalemæssige ressourcer er en udfordring på to
planer: Der er for få, eller der er ikke de rette. For få
ressourcer hænger ofte sammen med, at organisationen ikke
prioriterer den digitale kommunikation. Eller med at der er blevet
slået et for stort brød op. Det andet problem er, at det
eksisterende personale ikke forstår digital kommunikations
muligheder og begrænsninger, eller at der ikke er det rette
mix af kommunikative og tekniske kompetencer. Det er vigtigt at
håndtere disse udfordringer tidligt i udviklingen af en
digital kommunikationsstrategi. Ud over nyrekrutteringer kan mulige
løsninger være faste aftaler med eksterne konsulenter og
efteruddannelsesforløb, mens der kun er to måder at sikre
den rette mængde ressourcer: Sænk ambitionerne på
forhånd eller alloker flere ressourcer til området.
Organisationskultur er også en udfordring. Ofte er det
svært for kommunikationsfolk at have direkte kontakt med
kunder, borgere og brugere. Det kan typisk handle om at få
fælles spilleregler om, hvilke roller personalet forventes at
spille, når man for eksempel kommunikerer på andres
medier.
Forudsætning 3: Brugerne skal kendes
Brugerne - dine kunder eller andre kerneinteressenter - skal have
et konkret behov, de skal have opfyldt: finde en bestemt
information, underholdning, kontakt, køb.
Husk, at der er mange andre websites, der prøver at
hjælpe de brugere, du gerne vil i kontakt med: konkurrenter,
prissammenlignings-tjenester, sociale netværk og nichesites
fra hele verden.
Du skal derfor skabe din digital kommunikation med udgangspunkt i
dine brugeres egne, selverkendte behov - og gøre det nemt for
dem at tilfredsstile dem. De færreste brugere er interesseret
i at skulle bruge tid på at lære at forstå dit
website, din sikkerhedsløsning eller dit designprogram.
Samtidig betyder det også, at der skal være konsistens i
virksomhedens kommunikation. Der skal være sammenhæng
mellem hvad brugeren møder online og i anden
markedsføring og PR.
Hvis man ønsker at skabe et socialt site, skal man være
klar over, hvilken værdi man giver til brugerne. Hvad får
de ud af at skrive på virksomhedens weblog eller være med
i det sociale netværk om organisationens kernesag? Og er de
interesserede i den værdi?
Det typiske brugerbehov bunder i ét eller flere af tre
forskellige typer behov (inspireret af Yochai Benkler):
- Det kan være et økonomisk behov, altså
ønsket om nytte. De vil for eksempel købe produktet
billigt, at blive klogere eller at gøre noget hurtigere for
dem selv
- Det kan være et personligt behov, for eksempel at
have det sjovt
- Eller det kan være et socio-kulturelt behov, for
eksempel et ønske om anerkendelse fra andre.
Ti råd om web-strategien
- Strategien skal være forankret i forretningsstrategiens
overordnede mål.
- Den skal benytte samme sprogbrug og samme målemetoder
som resten af organisationens strategier.
- Den definerer tydeligt målene og den forventede effekt
af forskellige initiativer.
- Og den har i forlængelse heraf en realistisk og ikke for
ressourcekrævende model for, hvordan effekten måles, og
hvordan effektmålingen behandles.
- Strategien tænker bredere end virksomhedens website. Det
kan både handle om at tænke andre sites ind (for
eksempel mediesites, nichesites på området og sociale
netværk som Facebook og Twitter) og om markedsføringen
af den digitale kommunikation.
- Den positionerer virksomhedens digitale kommunikation i
forhold til eksisterende kommunikation på nettet om
området - ikke kun konkurrenternes websites, men også
andre spillere, der kommunikerer om de samme områder.
- Den giver plads til, at brugerne har en rolle og definerer,
hvor meget indflydelse brugerne har på organisationen og
dens mål, hvis man ønsker dialog.
- Den overvejer og beskriver organisering og
ansvarsfordeling.
- Strategien afspejler, at digital kommunikation både
handler om hurtigt at løse nogle brugeres behov - og om at
være i samtale med andre brugere.
- Den er tilpas kort til, at alle relevante personer i
organisationen får den læst. Og tilpas lang til, at
potentielle konflikter og uenigheder er penslet ud, så de
ikke bliver taget hen ad vejen.
De fem bedste grunde til at være til stede på andres
medier
1. Følg dagsordener som du ikke er en del af
De færreste virksomheder og organisationer har definerende
magt over de dagsordener, de gerne vil være en del af. Der er
altid en anden organisation, et medie, nogle eksperter eller en
konkurrent, der også er med til at sætte dagsordenen. Og
nogle dagsordener er måske ikke specifikke for produktet eller
organisationen, men kan i høj grad stadig være relevante
for organisationen at følge.
Er diskussioner om prisen på cigaretter relevante for
Kræftens Bekæmpelse? I højeste grad, også selv
om de ikke er en del af diskussionen. Ganske ligesom en debat om
stomi er relevant for Coloplast, selv om dens produkter ikke bliver
nævnt. Hvis man går ud på andres medier og
følger med, kan man finde rundt i de dagsordener, hvor man
ikke selv er en naturlig del. Man kan blive klogere på, hvad
ens interessenter mener - og måske kan man blande sig.
Typisk grafik fra en hadegruppe på Facebook
2. Følg dine kritikere
Alle organisationer har kritikere og modstandere. Det kan være
konkurrenter, politiske modstandere, særligt kritiske
journalister eller organisationer med andre interesser end ens
egne. Hvis man lader dem få hele banen, risikerer man, at
kritiske historier spreder sig uimodsagt. Det er med andre ord god
issues management at være til stede på andre digitale
medier - i det mindste at overvåge dem.
3. Lyt til dine kunder
Positive og negative historier fra dine kunder (og andre vigtige
interessenter) kan du lære meget af. Det giver særligt
sociale medier dig rig mulighed for: Hvordan reagerer brugerne for
eksempel på dine pressehistorier, på dine produkter,
på dine reklamer og på din kundeservice? Du kan gå i
dialog med dem og måske gøre dem mere tilfredse. Det kan
være med til at styrke dit brand i deres bevidsthed - eller
det kan gøre dig klogere.
4. Mød folk, der ellers aldrig ville havde fundet
dig
De fleste virksomheder og organisationer er ikke i kontakt med alle
potentielle interessenter. Og det er i hvert fald de færreste
interessenter, der nogensinde når ind på en virksomheds
corporate website. Størstedelen af tidsforbruget på
nettet sker nemlig på nogle andre typer af sites end
virksomhedernes: sociale sites (som Facebook), mediesites (som DR)
samt portaler og søgemaskiner (som Google).
Hvis man kommer ud på andre digitale medier, er der flere
muligheder for at komme i kontakt med de forskellige
interessentgrupper og det endda i en segmenteret form, hvor man kan
være til stede på én måde i et af de store
mediesites, en anden måde på Facebook - og en tredje
måde på et lille nichesite for de særligt
interesserede.
5. En dygtigere virksomhed
Du får mulighed for at blive dygtigere til forskellig
kommunikation. Gennem sociale medier kan du for eksempel:
- Være opsøgende over for kunder og andre, der har
brug for hjælp
- Styrke relationer til meningsdannere og potentielle
ansatte
- Organisere politisk kommunikation
- Arbejde sammen med eksterne og interne interessenter i wikier
og andre digitale samarbejdsværktøjer.
Digitale medier - en naturlig del af dit kanalmix
Alle organisationer bør bruge lidt energi på at
researche, hvilke medier der er aktive inden for de områder,
organisationen kommunikerer indenfor. Derefter bør man vurdere
de forskellige mediers potentiale på området. Er der
mange brugere? Hvem følger dem? Hvor kraftige er deres
holdninger?
Man kan inddele digitale medier i tre grupper. Det er vigtigt, at
virksomhedens research dækker alle disse grupper:
- Traditionelle mediesites (for eksempel
ekstrabladet.dk, tv2.dk, jp.dk). Kontakt hertil minder om
øvrig PR-kommunikation, men vær opmærksom på,
at historier på nettet let spreder sig til andre
medier.
- Nichemedier samt weblogs og personlige sites (for
eksempel newz.dk, uriasposten.net, altinget.dk). Nichemedier
minder ofte om traditionelle mediesites bortset fra, at
journalisterne er mere specialiserede. Men der er en glidende
overgang til mere personlige sites, hvor man skal være
opmærksom på, at det er lyst, hobby og ambitioner, der
driver værket. Vær respektfuld og tag dem
alvorligt.
- Sociale sites (for eksempel Facebook, Twitter, Arto).
På sociale sites skal virksomheder være særligt
varsomme med at blande sig - her gælder ikke samme normer
som inden for PR. Prøv dig selv med dette
spørgsmål: Vil du kontakte tilfældige folk på
gaden med dine budskaber?
Sådan afdækker du hvilke
medier, der er relevante på dit område
- Søg med relevante nøgleord på for eksempel
Google.com, Technorati.com, Overskrift.dk, Bing.com,
WhosTalkin.net. Synonymer for disse søgeord, som dine kunder
og andre interessenter bruger. Relevante personer, for eksempel
på Pipl.com. Og spørg dig for blandt dit netværk i
branchen. Hvilke sites følger de?
- Nu har du en bruttoliste, du kan inddele, for eksempel efter
forskellige områder (produkter, brancher), størrelsen
på sites, den grundlæggende indstilling til din
organisation.
- Opsæt overvågning af de vigtigste sites og definer
arbejdsgange: Hvor ofte overvåger I de forskellige sites? Og
hvordan?
- Definer organisationens handlemønstre: Hvornår
går I i dialog? Hvad svarer I på - og hvad svarer I
ikke på? Hvem går i dialog? Hvordan forholder I jer til
opfølgende spørgsmål?
SAS på Facebook
Profiler, applikationer og andre kampagner
På sociale sites er der mulighed for, at organisationen kan
skabe sine egne sider. Det kan være en gruppe eller en fanside
på Facebook eller en profil på Twitter.
Der er flere fordele ved denne type medie, for eksempel:
- Særligt interesserede brugere kan følge
organisationen og dens handlinger
- Det er en nem måde at give brugere mulighed for at
være i dialog med organisationen og stille
spørgsmål
- Det er en mulighed for at motivere brugerne til at sprede
budskaber og dagsordener fra organisationen videre til deres
netværk
- Det kan give organisationen en facilitator-rolle, hvor man
lader brugere mødes inden for et område.
Inden organisationen går i gang med den type aktiviteter,
skal man overveje, hvilken rolle disse medier skal have i en
krisesituation. Det nytter ikke kun at svare på ukritiske
spørgsmål og ignorere de negative. Det vil snarere have
en negativ effekt: Virksomheden fremstår kujonagtig eller
useriøs.
Medarbejderne: En særlig udfordring
Medarbejderne ved ikke altid, hvad de må og ikke må
udtale sig om på sociale medier. Det betyder, at man risikerer
at medarbejdernes personlige og professionelle liv blandes sammen
og at medarbejderne ikke tænker over, hvem de kommunikerer
med. Skal pædagogen være venner med børnene på
Facebook? Er det i orden at fortælle sine venner, at man er
sur på sin chef i dag? Og er det ok, hvis det er på
Facebook?
Organisationer bør udarbejde en simpel politik for, hvordan
medarbejdere forventes at agere på sociale medier.
Der er mange organisationer, der har lavet politikker for sociale
medier. Du kan se et udvalg af politikker her.
Egne platforme: Dit website og de andre
Selvom størstedelen af tidsforbruget sjældent sker
på virksomhedens eget website, er sitet ikke desto mindre
fundamentet for en god digital strategi. Det er på
virksomhedens eget site, at man har fuld kontrol over platformen,
hvor man kan præsentere sig visuelt og tekstmæssigt, som
man ønsker sig, og hvor man kan skabe et site rettet netop mod
ens egne målgruppers behov.
Stil spørgsmål til dit koncept for eget site
- Hvad er det vigtigste brugerscenarie for den vigtigste
målgruppe? Og hvordan tilfredsstiller vi det?
- Vi har flere målgrupper. Skal vi bruge flere websites,
eller kan de genkende sig selv på det samme site?
- Vi har mange informationer og budskaber, vi gerne vil have ud
til verden. Er det vigtigt for os, at brugerne ser
informationerne på vores site? Eller er det vigtigere, at de
kommer ud til så mange som muligt? Skal vi gøre vores
data tilgængelige for andre?
- Hvilken tone og hvilket brand vil vi gerne kommunikere til
vores brugere? Underbygger vores design, vores interaktioner og
vores tekster det brand? Mener målgruppen også
det?
- Hvad tilbyder vi vores brugere, som de ikke kan finde bedre
andre steder på nettet?
- Kan vi vedligeholde vores koncept? Er det stadig relevant for
vores brugere om et år?
- Kan vi gøre det simplere? Du skal kunne forklare det til
en fra målgruppen på 10 sekunder.
Brugeroplevelse og design
Dine interessenters oplevelse af din virksomhed starter næppe
på dit websites forside. Den typiske brugeroplevelse starter
med, at brugeren erkender et behov. Måske kender brugeren din
virksomhed og går direkte til jeres hjemmeside. Men ofte vil
brugeren benytte Google, prissammenlignings-sites eller noget helt
tredje for at finde frem til jer.
Det betyder, at brugeren ender langt inde på jeres website og
med et klart ønske om at få opfyldt et behov - måske
endda et behov, som brugeren selv har svært ved at definere
præcist. I den situation står websitet sin prøve.
Giver det brugeren en god oplevelse, der hænger sammen med
strategien bag sitet? Hjælper websitet brugeren til at
købe det, han kom efter? Eller til at brugeren kan give sin
mening til kende på jeres site?
Brugeroplevelsen er mere end det grafiske design. Det handler
også om, hvordan man prioriterer informationerne på den
enkelte side, og hvordan man skriver. De fleste mennesker bruger
kun et par sekunder på at vurdere, om et website er relevant
for dem.
De fleste moderne websites bliver skabt ud fra en brugercentreret
tilgang. Det vil sige, at de forsøger at skabe et interface ud
fra, hvilke behov de vigtigste målgrupper har og ud fra, hvad
der er naturligt for brugerne. Ikke ud fra, hvad der er nemt at
programmere, eller hvad der passer ind i virksomhedens
reklamekampagner.
Husk, at gode brugeroplevelser er svære at skabe - også
selv om du ansætter dygtige designere og
informationsarkitekter. De bedste brugeroplevelser skaber man ved
løbende at undersøge brugernes reaktioner og tilpasse
websitet ud fra deres ønsker.
Skærmbillede fra eyetracking-test
Fire eksempler på brugerundersøgelser
- Forundersøgelser bruges typisk, hvis man skal
skabe noget nyt og har begrænset viden om brugernes behov.
Ved hjælp af fokusgrupper,
spørgeskemaundersøgelser eller antropologiske
undersøgelser forsøger man at komme tæt på
brugernes behov og sprog.
- Brugertests kan benyttes i designprocessen eller efter
sitet er gået live. Her tester man, om udvalgte funktioner
er forståelige for brugeren. Tænke højt-tests er
mest udbredt, mens markedet for eyetracking-tests er
stigende.
- A/B-tests giver mulighed for at lave forskellige
versioner af funktioner. Det kan for eksempel være
forskellige tekster, forskellige knapper og lignende. I
tilfældig form præsenterer det tekniske system brugerne
for version A eller B af siden, og man kan så måle,
hvilken knap der virker bedst.
- Webstatistik er blevet bedre og bedre gennem
årene og har i dag rigtig mange muligheder for at se alt -
fra hvilket indhold, der er mest populært, til om ens site
er særlig populært blandt midaldrende
universitetsuddannede mænd fra Nordjylland.
Indholdet
Indhold på nettet er ikke længere bare tekst og billeder.
Lyd og video bruger i stigende grad. Uanset medie, gå dog frem
efter denne liste:
- Har du meget at sige? Lav flere versioner. En kort version,
der kan skimmes hurtigt og en lang for den særligt
interesserede.
- Link til mere information internt på dit site og på
andre websites.
- Skriv tekster, der er optimeret til søgemaskiner. Det
betyder, at du skal bruge de ord, brugerne leder efter. Vi
søger efter 'pølse' og 'leverpostej', ikke
'charcuteri-varer'.
- Feature-indhold har det svært. Skriv tekster, hvor det
er tydeligt, hvad man får ud af at læse dem. Lav
videoer, hvor det er tydeligt, hvad man får med sig.
- Gør indholdet nemt at scanne. Lav mange store rubrikker,
punktopstillinger, fremhævede links osv.
- Skriv godt. Gør dit sprog klart og tydeligt for
læseren. Få andre til at kigge det igennem. Der er
mange gode vejledninger til at producere indhold til nettet, se
her.
Teknisk implementering
Det tekniske system, de fleste hjemmesider bliver bygget på,
hedder et Content Management System eller CMS. Sørg for at en
række personer fra flere forskellige funktioner i
organisationen taler sammen, før systemet bliver valgt.
Lås dem inde i et lokale sammen om nødvendigt. Som
minimum bør styregruppen bestå af:
- Nogle af dem, som skal stå inde for teknologien,
når websitet går i drift. Hænger det sammen med
det eksisterende setup?
- Nogle af dem som laver konceptet og strategien for systemet.
Det rigtige valg af system kan spare rigtig mange penge på
kort og langt sigt.
- Nogle af dem, som skal producere indhold i systemet. Er det
nemt nok? Både for dem, som skal arbejde i det hele dagen og
for dem, som kun redigerer en artikel en gang om
måneden?
Uafhængige analysefirmaer kan hjælpe med rådgivning
om valg af CMS. Men husk: De vil have brug for, at virksomheden
ved, hvad den vil med sin digitale kommunikation.
Og tre ekstra pointer
- Når du laver et website, så sørg for, at der
er tid til at teste det én gang mere, end du regnede
med
- Digital kommunikation er ikke et projekt, som man bare kan
hyre nogle konsulenter til. Det er noget, som hele tiden skal
udvikle sig
- Når du laver digital kommunikation, kan du altid rette
fejl på det tekniske. Men det er meget sværere at rette
fejl over for folk, I har givet et dårligt indtryk. Så
tænk jer om, før I taler, programmerer, svarer,
designer eller kommunikerer.
Denne artikel vil Morten Gade løbende prøve at holde
ajour. Nærværende version er fra februar 2010. Klik
her for
seneste version.
Du kan møde Morten Gade på K-dag den 22. april 2010 om
sociale medier. Læs mere og tilmeld dig
her.