Torsdag den 29. marts præsenterede en meget veloplagt Anker Brink Lund de foreløbige konklusioner fra sin undersøgelse af nyhedsstrømmen og meningsdannelsen i Danmark - denne gang for medlemmerne af Dansk Kommunikationsforening. Som professor ved Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet har Anker Brink Lund stået i spidsen for en undersøgelse af nyhedsstrømmen i Danmark. I en uge fra mandag morgen til søndag nat er nyheder fra TV-avisen, TV2 Nyhederne, 33 dagblade, Radioavisen og Ritzaus Bureau blevet analyseret. Konklusionerne var interessante og mange, men vi mangler stadig at få at vide, hvordan meningerne bliver dannet.

Anker Brink Lund påpegede, at mediernes og beslutningstagernes dagsorden er helt forskellig fra befolkningens. Til gengæld mener Anker Brink Lund, at beslutningstagerne er afhængige af præmisser fra medierne. "Under sidste avisstrejke faldt antallet af spørgsmål i folketingssalen, og det var ikke fordi folketingsmedlemmerne manglede profileringsmuligheder i pressen. De vidste simpelthen ikke, hvad de skulle spørge om", sagde Anker Brink Lund.

Naiv magtopfattelse
Anker Brink Lunds one-man-show gav også jounalisterne et par kritiske ord med på vejen. "Jeg er beskæmmet over kildearbejdet", sagde Anker Brink Lund, "og jeg synes, at journalisterne har en meget naiv magtopfattelse". På trods af kritikken var der også ros fra professoren i journalistik. Journalisterne er hårdt arbejdende, og i nyhedsugen producerede de 31.000 redaktionelle enheder, hvilket ifølge journalist-professoren er alt for mange. "Jeg så hellere lidt færre producerede enheder, men så til gengæld bedre kildearbejde", sagde Anker Brink Lund.

De mange artikler og indslag som journalisterne producerede i nyhedsugen, er variationer over tidligere historier og begivenheder. Kun 500 af de 31.000 enheder, var historier, som kunne kvalificeres som nyheder baseret på egentlige nye idéer. Resten var klip, lån eller tyveri fra konkurrerende medier, regionale variationer over de aktuelle historier eller konkurrentens historie denne gang bare med nye kilder.

Anker Brink Lunds konklusion er, at nyheder ikke er nye, men de er en god måde at reducere komplekse forhold på. Nyheder er meget lokalt forankret. "Extacy er for eksempel ikke en nyhed i x-købing, før det har passeret kommunegrænsen", sagde Anker Brink Lund. Og den lokale forankring kan ses på flere niveauer. På Christiansborg sidder 199 journalister, hvorimod der kun er otte danske korrespondenter repræsenteret i Bruxelles.

Forskellig opfattelse af nyheder
I samme uge blev et repræsentativt udsnit af danskere spurgt om, hvad de anså som ugens vigtigste begivenhed. Konklusionen er, at behovet for og vurderingen af nyheder er ikke det samme som mediernes. 26% af de adspurgte synes ikke, at de havde en begivenhed på læben, som de selv anså som vigtig, og de resterende 74% havde en helt anden prioritering af nyhederne end mediernes.

"Af de fem klassiske nyhedskriterier var identifikationen det dominerende kriterie hos befolkningen, hvorimod konfliken er det drivende for journalisten", sagde Anker Brink Lund., der nu vil forsøge at 'rulle nyhederne baglæns' for at se, hvem der har skabt nyhederne, og hvor de har deres udspring.

Selvom undersøgelsen her ikke omfatter en systematisk gennemgang af erhvervsstoffet, mener Anker Brink Lund, at have et kvalificeret gæt på, at mellem 10-15% af erhvervshistorierne er skabt af erhvervslivet.

Med en meget lille overproduktion af nyheder, er der ikke råd til at kassere for mange historier, og derfor er det ikke særlig svært for virksomheder og institutioner at få adgang til medierne, mener Anker Brink Lund. "Jeg vil i øvrigt gerne lave undersøgelsen igen på baggrund af erhvervsnyheder, hvis der er nogen som vil betale", sluttede Anker Brink Lund. Som herudover bad de tilstedeværende om at hilse og sige, at Syddansk Universitet ligger i Odense på Fyn og ikke - som mange fejlagtigt tror - et sted i Sønderjylland!