Baggrund
Efter at have skrevet en række kritiske artikler om arbejdsforholdene i en dansk kommunikationsvirksomhed fik Magisterbladet en lang række henvendelser fra medlemmer der fortalte at vores historie ikke var noget enestående tilfælde. Man kunne lige så godt have fortalt den samme historie om andre virksomheder i branchen, lød det.

Folk ringede og mailede ind og berettede om krakilske chefer, stress og præstationsangst. Ingen havde dog lyst til at stå frem med navn eller billede og fortælle deres historie.
'De skulle jo fortsat overleve i branchen, og alle kender alle,' lød nogle af forklaringerne. Men reaktionerne og ikke mindst omfanget overraskede og pirrede nysgerrigheden. Var der noget om snakken? I slutningen af marts sendte vi derfor et spørgeskema ud til vore medlemmer i branchen for at spørge til arbejdsforhold, løn, ledelse m.m. Vi gav mulighed for at svare anonymt. I dag sidder vi med svarene. De er meget forskellige, men enkelte tendenser er dog tydelige.


Ung, kvinde, cand.mag. En hverdag med stress og en arbejdsuge på mere end 37 timer.

Sådan ser det typiske billede ud for en magister i kommunikationsbranchen, viser Magisterbladets rundspørge.

I marts sendte Magisterbladet spørgeskemaer ud til 92 medlemmer ansat i branchen. 48 svarede. Det er ikke mange, men alligevel er der tydelige tendenser.
For eksempel at en bestemt aldersgruppe dominerer.

De er mellem 30 og 40 år gamle, langt de fleste er kvinder, og mange har børn.
Der er også en pæn gruppe under 30, mens meget få er ældre.

Ingen af dem har tilsyneladende været længe i deres virksomhed. Stort set alle har været ansat i virksomheden i mindre end tre år.

Der tegner sig altså et billede af at folk enten ikke bliver længe før de skifter videre til noget måske roligere eller tidsmæssigt knapt så krævende, eller blot alle er nye i branchen.

En af de nye bliver efter alt at dømme formanden for de Unge Kommunikatører i Dansk Kommunikationsforening der har 1400 medlemmer. Formanden hedder Jeanette Serritzlev og er danskstuderende. Hun siger til rundspørgen:

'Det er mit indtryk at mange i branchen hopper rundt mellem forskellige arbejdspladser og tager freelanceopgaver hvis de ikke lige finder et fast arbejde.'
Magisterbladets rundspørge viser også at langt de fleste arbejder mere end 37 timer om ugen. Stress er også noget stort set alle kender til, men dog ikke mere end nogle gange om måneden.

Økonomisk pres
Cand.mag.erne er langt den største enkeltgruppe. Der er tre gange færre cand.comm.er, men det overrasker ikke formanden for brancheforeningen for PR-bureauer, Steffen Lüders.

'Langt de fleste akademikere i branchen er cand.mag.-er,' siger han.
Rundspørgen viser også at mange - cirka halvdelen - ikke føler sig trygge i deres job.

Steffen Lüders forklarer at det til dels kan forklares med at kommunikationsbranchen har været under økonomisk pres og stadig er det. Eller som en anonym svarer i spørgeskemaet:

'Jeg arbejder i en konjunkturafhængig branche hvor du kan blive overflødig fra den ene dag til den anden fordi en kunde rejser.'

De hårde tider er gået ud over en række virksomheder i branchen, og der har været fyringer - fyringer som ledelsen ikke altid har håndteret lige smart. Mange fremhæver ledelsens faglige kvalifikationer, men kritiserer i samme åndedrag evnerne til at lede virksomheden.

'Jeg betragter min ledelse som et fagligt fyrtårn. På det ledelsesmæssige plan er der ikke meget at komme efter. Og det forventer jeg egentlig heller ikke,' fortæller en i spørgeskemaet.

Til gengæld mener langt de fleste at de har et udmærket forhold til ledelsen, ligesom langt de fleste enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde.
Lønniveauet er i den pæne ende hvis man går ud fra at de fleste er nyansatte. Den største enkeltgruppe tjener mellem 25 og 30.000 kroner om måneden. Den næststørste mellem 30 og 35.000 kroner. Langt de fleste har fået lønforhøjelse inden for det seneste år.

Afspadsering er stort set en by i Rusland. De fleste forklarer at det 'ligger i lønnen.' Andre at der ikke er tradition for afspadsering i branchen. Selvstændigheden i arbejdet er også ganske udtalt. De fleste har enten fuld autonomi eller en vis indflydelse på deres arbejde.

Eller som en i rundspørgen svarer:
'Ledelsen er inkompetent og overlader alt ansvaret til os andre. Det er til tider spændende, andre gange et alt for stort pres.'

Om rundspørgen:
For at finde frem til de medlemmer der kun arbejder i kommunikationsvirksomheder, og adskille dem fra dem der arbejder med kommunikation i for eksempel en offentlig institution, var vi nødt til at sammenkøre en del forskellige lister og registre.

Vi har i vid udstrækning trukket på de medlems- og brancheregistre vi har kunnet finde, eksempelvis hos Dansk Kommunikationsforening og Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder. Vi har også i en vis udstrækning kunne trække på Dansk Magisterforenings egne registre.

Det endelige resultat var at Dansk Magisterforening som minimum har 92 medlemmer ansat i kommunikationsvirksomheder. Vi har langt flere medlemmer der er beskæftiget med kommunikation, men de arbejder ofte i offentlige institutioner eller private virksomheder i andre brancher.

Det viser også Dansk Magisterforenings eget netværk for kommunikationsmagistre, hvor stort set alle af de 211 deltagere er beskæftiget i det offentlige eller virksomheder uden for kommunikationsbranchen.

Det endelige antal af medlemmer i kommunikationsbranchen er også behæftet med en del usikkerhed, idet mange virksomheder ikke nødvendigvis er registreret i de brancheregistre vi har været nødt til at sætte vores lid til. Ud af de 92 spørgeskemaer fik vi 48 tilbage. Det er ikke noget stort tal, og derfor understreger vi også at der kun kan udledes nogle overordnede tendenser af vores lille rundspørge.

Artiklen har tidligere været trykt i Magisterbladet.