Fra Machiavelli til mafiaen
Ingen af de to management-filosoffer har formentlig regnet med, at deres værker om magt skulle blive standardværker, studeret og fortolket i én uendelighed. Machiavelli var arbejdsløs, da han skrev ”Fyrsten”. Han søgte arbejde hos den nye fyrste i Firenze. Som en del af sin jobansøgning skrev han sine tanker ned om, hvordan man får magten og bevarer den. Han levede ude på landet. Man siger, han drak for meget og levede lidt usselt. Han fik ikke jobbet. Men hans skrifter har været en lille bibel siden, både for politikere, for forretningsfolk og for alle, der interesserer sig for begrebet magt. Nu er en ny bibel kommet på gaden, og en ny arvtager er klar til at løfte den kyniske arv fra Machiavelli.

Nøglen til mafiaens hjerte og hjerne
Hvordan mafiaen drev deres forretning, har været en uløst gåde i årtier. Først da mafiamand Tommaso Buscetta i 1983 begyndte at betro sig til dommeren Giovanni Falcone, begyndte man at forstå hvordan. Siden er der mange mafiafolk, der har tilstået og givet oplysninger mod en strafnedsættelse. Alle har de bidraget med hver deres lille brik til de store puslespil, men først nu falder alle brikkerne på plads. Bernardo Provenzanos små sedler er nøglen, som åbner døren til mafiaens hjerte og hjerne. Her er for første gang et direkte og ufrivilligt indblik i mafiaens ultimative top. Det er naturligvis stærkt ufuldkomment indtil videre, og det har givet anledning til forskellige fortolkninger, men det er og bliver et scoop. De små sedler er nu mod forfatterens vilje gjort offentligt tilgængelige i forbindelse med retssagen. Provenzano har derfor al mulig grund til at føle sig fortørnet. Han små beskeder har aldrig været bestemt til at blive udgivet. Hans juridiske ophavsrettigheder er blevet stjålet fra ham. Oven i købet er der andre forfattere, der udgiver bøger om hans mange små beskeder og tjener penge på det. Hvad der naturligvis må gøre enhver mafiaboss rasende.

Mafiaens redningsmand?
Den mest solgte bog om Bernardo Provenzano og de små sedler er en engelsk biografi. Bogen er spændende som en roman og indeholder en vis beundring for Bernardo Provenzano. Den er skrevet af den engelske journalist Clare Longrigg. Mafiabossen fremstår ifølge bogen som en mellemting mellem Einstein og Robin Hood. Bogen hedder ”Boss of Bosses, How Bernardo Provenzano Saved the Mafia”. Tesen i Longriggs bog er, at Bernardo Provenzano reddede mafiaen ved at indføre en ny strategi midt i halvfemserne. Volden måtte høre op, var strategien. Indtil da havde mafiaen slået enhver ihjel, der stod i vejen for dem. Mafiaen havde fået et dårligt ry, mente Bernardo Provenzano. Det måtte der ændres på. Man måtte gå ind i en ny æra, holde lav profil og investere i det grå og det hvide finansmarked. Ifølge Longrigg lykkedes det Bernardo Provenzano at ændre kursen og bringe mafiaen styrket ind i det nye århundrede med den nye, bløde kurs. Det konkluderer hun på baggrund af de hundredevis af små postkort. Halvvejs i bogen har hun som en indforstået spøg skrevet et kapitel, der hedder ”Håndbog for kommende mafiabosser”. Her laver hun sin egen personlige fortolkning af Bernardo Provenzanos små beskeder og stiller sig spørgsmålet: Hvad kan en moderne forretningsmand lære af Bernardo Provenzano og af mafiaen? Dette kapitel har hun også skrevet i The Independent i en lettere revideret version. Den historie er så blevet citeret over hele verden. En god joke. Hvad kan vi lære af forbryderne? Ni ting, skriver hun. Lad mig uddybe dem med historien om Bernardos små sedler, som det hele bygger på.

Lex Mafia
Bernardo Provenzano var boss over den sicilianske mafia. Derfor var han konstant eftersøgt. Han levede i skjul rundt omkring. Én af de måder, han kommunikerede med omverdenen på, var sedler på størrelse med et postkort, som han skrev på maskine og derefter foldede sammen et utal af gange og derefter hæftede sammen med tape. Sedlerne var så små, at de kunne gå fra hånd til hånd ved et håndtryk. Sedlerne gik ad indviklede gange via mellemmænd til deres modtagere. En stor del af disse sedler kom i myndighederne besiddelse, først da nogle af Provenzanos medarbejdere begyndte at samarbejde med politiet, og senere, da Bernardo Provenzano blev taget til fange. Disse sedler blev en del af anklagemyndighedens materiale og derefter tilgængeligt for offentligheden. Det er disse små sedler, skrevet på en gammeldags skrivemaskine og med mange stavefejl, der er grundlaget for en lang række bøger. To af de vigtigste, der er udkommet på italiensk, er en bog om afkodningen af beskederne, der er skrevet af to af de politimænd, der i årevis var på jagt efter Bernardo Provenzano. Den hedder ” Il Codice Provenzano”. Den er skrevet af Prestipino og Palazzolo. Den anden er skrevet af Italiens ubestridt mest populære kriminalforfatter, Andrea Camilleri, der selv er sicilianer, og hedder, oversat til dansk: ”Vennerne, fjenderne, mafiaen, verden i Bernardo Provenzanos skrifter”.
 
De ni råd
De råd, som Clare Longrigg har valgt ud og fortolket  på baggrund af de små beskeder, lyder meget almindelige og uskyldige. Sådan her:

1)    Når der er problemer, så hold en lav profil.
2)    Tænk dig godt om og lyt godt efter, før du træffer en afgørelse.
3)    Forsøg at gøre så mange som mulig tilfredse.
4)    Vær trofast over for Gud.
5)    Følg med tiden.
6)    Vær beskeden.
7)    Vær politisk smidig.
8)    Vær forsigtig.
9)    Vælg det bedste fra fortiden og nutiden.

Gode råd fra en ældre, venlig ledelsesekspert, som har bevist sit værd. Den åndelige arv fra den administrerende direktør, før han ufrivilligt blev tvunget på pension. Da hans firma uden sammenligning er det største i Italien, er det muligvis disse ni råd, som er hemmeligheden bag succes i erhvervslivet.

Berlusconi holder med mafiaen
Det billede, som Clare Longrigg tegner i sin biografi, er skræmmende. Noget tyder på, at Italiens nuværende statsminister, Silvio Berlusconi, har fulgt rådene fra Provenzano. Alt tyder på, at den nuværende statsminister startede sin forretningskarriere med penge fra mafiaen. Alt tyder på, at mafiaen arbejder sammen med statsministeren og omvendt. Berlusconis PR-chef lige fra starten, Marcello Dell’Utri, er mafiaens mand hos Berlusconi. Han leder Berlusconis reklamebureau. Dell’Utri har fået en dom på syv års fængsel for mafiavirksomhed. Dommen er appelleret, og Dell’Utri er derfor på fri fod. Berlusconi står last og brast med sin PR-chef og sørger omhyggeligt for at blive set med ham offentligt. Det er mafiaens måde at drive politik på. Det er deres måde at fortælle befolkningen, at mafiaen står bag den politiske magt, og at den politiske magt står bag mafiaen. Kort sagt, at mafiaen bestemmer og har de helt rigtige forbindelser i toppen af det italienske samfund. Det, mafiaen vil kommunikere, er, at de har magt. De bruger aviser og tv til at formidle dette budskab. Fotografier af dommere og politifolk, der er blevet skud eller sprængt i luften, fortæller mere, end alle traditionelle reklamer ville kunne gøre. De viser mafiaens jernnæve, mens billeder af statsministeren med PR-chefen er den udstrakte hånd til resten af Italien.

Det sidste råd fra il Capo di Tutti i Capi
De kan være, Provenzano reddede mafiaen, men han reddede bestemt ikke Italien. Mafiaen har blot givet italienerne et tilbud, de ikke kan sige nej til. Den nyvalgte præsident for senatet, Renato Schifani, er blevet anklaget for at have tætte forbindelser til mafiaen. Han er partner med en eftersøgt mafiaboss i et forsikringsselskab. Er det en krise for den nye Berlusconi-regering? Nej, det er tværtimod en rigtig god reklame både for Berlusconi og for mafiaen. På den måde viser mafiaen, at den kan gøre, som den vil. På den måde får Berlusconi vist, at han holder med mafiaen. Budskabet er, at mafiaen anbringer de rette folk i de rette stillinger. Hvad der må være det sidste råd fra il Capo di Tutti i Capi. Vor tids Machiavelli. Forskellen er blot, at Berlusconi lyttede til Provenzanos
råd modsat fyrsten i Firenze.