Stop bøllebloggerne

Berlingskes Lisbeth Knudsen er bange for de frie bloggere. Så bange at hun vil have, at alle, der ikke er bloggere, af kulturministeren får en fjer i hatten, så man let kan kende disse fornuftige mennesker (læs: papirbaserede journalister) på lang afstand, når de færdes på nettet og risikerer at blive forvekslet med bøllebloggerne. Hendes forslag er patroniserende og grænser til det totalitære.

Lisbeth Knudsen går til kamp mod internettets ukontrollerede kræfter i en kronik i Berlingske den 15. november 2011. "Ønsker vi et demokrati baseret på nyhedssnacks og bloggere? Kan vi uden professionel journalistik kontrollere fakta og påstande?" spørger hun bl.a. retorisk
 
Der er altid to slags børn i skolegården. De, der straks løber ind på lærerværelset, når de andre børn driller, og de, der forsøger at løse problemerne på egen hånd. Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen tilhører åbenbart den første type af børn i skolegården.
 
I snart 15 år har internettet med alle dets ubehagelige bøllebloggere, tåbelige tweeps og ukontrollerbare kommentatorer gjort livet i den ellers fredelige medieskolegård utryg for uskyldige, renhjertede og demokrati-elskende medier som Berlingske. Og nu er det åbenbart blevet for meget for Lisbeth Knudsen, som på mandagens mediekonference (arrangeret af Berlingske) og i tirsdagens kronik samt artikel i Berlingske bankede på skolemester Elbæks kontor og bad om at få skabt lidt orden i tingene.  
 
Af papir er du kommet, til papir skal du blive
Lisbeth Knudsen er blevet træt af internettets overfladiske nyhedssnacks, bloggere og private amatøristiske medier, og hun mener nu, at det er på tide, at almindelige borgere i dette land skal have mulighed for at skelne mellem skidt og kanel. Skidt er naturligvis alt det uregerlige indhold, som ikke produceres af autoriserede journalister, og kanel er den type indhold, som er fint nok til at blive trykt i en papiravis for derefter at blive sluset ud gennem de andenrangs digitale kanaler.
 
Fordi borgerne kun er borgere og derfor ikke oplyste journalister, har vi brug for et såkaldt trustmark – en varedeklaration, som skal varetages af den etablerede mediebranche, og som skal sikre, at kun medier, der lever op til særlige standarder for god journalistik bliver anerkendt.
 
Tanken er jo naturligvis velment, men desværre også paternalistisk i en grad, som grænser til det totalitære. I de seneste år har vi set en af verdenshistoriens mest fantastiske opblomstringer af nye medier, nye kommunikationsformer og nye måder at forbinde mennesker med hinanden. Internettet har ikke alene multipliceret den enkelte borgers adgang til nyhedskilder med mange millioner, det har også givet borgerne mulighed for at sortere, udvælge og vurdere kvalitet af nyhedsmedier på helt nye, effektive og personaliserede måder.
 
Hello, internettet har udviklet takt og tone
I dette kaos af nye medier har der udviklet sig nye etiske principper, som dikterer spillereglerne for, hvordan man kommunikerer med hinanden. Det er for eksempel god skik, at man
  • altid giver andre mennesker mulighed for at kommentere på noget, man skriver
  • deltager i den efterfølgende dialog om det, man har skrevet
  • er transparent omkring sin baggrund og interesser i det, man skriver om.
Disse etiske spilleregler er med til at gøre det muligt at skelne mellem skidt og kanel på internettet, men det er sjovt nok også nogle af de spilleregler, som de etablerede mediespillere – med ganske få undtagelser – har haft uendeligt svært ved at forstå.
 
Planlægger nøje mediebranchens fortid
Pointen er, at internettet allerede har en varedeklaration for godt og dårligt indhold, og Libeth Knudsens forsøg på at presse en analog varedeklaration ned over hovedet på os bloggere, tweeps, facebookere osv. er et slet skjult forsøg på at fastholde en forældet forretningsmodel i en ny verden. Danmark er i forvejen langt bagude i den digitale medieudvikling, sammenlignet med for eksempel USA, og yderligere forsøg på at sætte hindringer i vejen for de nye spillere vil kun bidrage til at holde os i den digitale mediestenalder.
 
Problemet ville naturligvis ikke være så stort, hvis det ikke var, fordi stort set samtlige landets medieordførere samt vores nye kulturminister ukritisk støtter op om ideen. Uffe Elbæk foreslog sågar på Berlingskes mediekonference, at han og Lisbeth skulle tage en hyggelig kop kaffe, hvor de sammen kunne snakke om mediebranchens fremtid (læs: fortid).
 
Jeg kan godt forstå, at den etablerede mediebranche forsøger at beskytte sin skrantende forretningsmodel, så lad i stedet dette indlæg være et opråb til kulturministeren, som på alle måder er en person, der burde kunne forstå, hvordan entreprenører og innovatører ikke trives i et miljø, hvor det er de gamle forretningsmodeller, der sammen med den politiske magt definerer spillereglerne og de etiske retningslinjer.
 
Kære Uffe Elbæk, hvis du drikker en kop kaffe med Lisbeth Knudsen, så husk lige, at tage en snak med os bloggere og Tweeps, før du træffer forhastede beslutninger. Og i modsætning til den etablerede mediebranche, så svarer vi faktisk straks, hvis du skriver til os.
 
Det er nemlig god etik på internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job