Lundbecks license to kill
’Lundbeck dræber’ lyder det globalt på nettet, fordi et præparat fra det danske firma nu bruges til henrettelse i USA. Anklagen svier, for et medicinalfirma vil selvfølgelig kendes for at helbrede og hjælpe mennesker. Lundbecks krisemanagement har gået på at spille offerrollen. Spørgsmålet er, om firmaet for alvor har prøvet at forhindre sin deltagelse i henrettelser.
af Yvonne Schantz
Lundbeck kommer sandsynligvis snart til at deltage i aflivningen af dette menneske, den 47-årige Cleve Foster, der sidder fængslet i Texas, dømt for mord. Hans henrettelse er netop udskudt i omkring en måned, mens retten overvejer forsvarets indsigelse mod brugen af Lundbecks produkt
“Vi er uden kontrol over, hvordan andre vælger at bruge vores medicin,” var Lundbecks pressechefs indignerede kommentar til epn.dk, da det for et par måneder siden kom frem, at amerikanske myndigheder vil komme Lundbeck-produktet Pentobarbital i sprøjten, når dødsdømte fanger skal henrettes.
Det er ikke svært at sympatisere med medicinalgiganten, når den protesterer over, at medicin, hvis formål er at lindre smerter eller helbrede i stedet bruges til at slå mennesker ihjel på statens regning. Og Lundbeck spiller da også på de helt store strenge i sin protest. Det handler om lægeløftet og koncernens eksistensgrundlag.
Protesterne til trods blev den 37-årige morder, Johnnie Baston, forleden i Lucasville-fængslet i Ohio, som den første henrettet med en gift, hvoraf en del er produceret af Lundbeck.
Lundbeck-produktet Pentobarbital bruges normalt til blandt andet at aflive kæledyr med
Lundbecks produkt kom i søgelyset, da den amerikanske producent af henrettelsesgiften stoppede produktionen i 2009. Et forsøg på at flytte produktionen til Italien blev forhindret af de italienske myndigheder, der satte hælen i, fordi produktet skulle bruges til henrettelser.
Den italienske handlekraft sætter Lundbecks protester og de danske myndigheders passivitet i relief. Lundbecks verbale protester kan være sympatiske nok. Men med blik på de konkrete italienske handlinger kommer retorikken til at klinge lidt hult.
Den britiske NGO Reprieve argumenterer her imod Lundbecks forklaring om, at firmaet ikke kan gøre noget ved misbrug af deres medicin til henrettelser. Lundbeck oplever stigende problemer i verdensopinionen, som ikke mindst kommer til udtryk på nettet
Lundbeck spiller offerrollen
Lundbeck vælger at fremstille sig selv som offer i krisen. Og kommunikationen gør da også brug af en ”offer-terminologi” med udtryk som ”ikke at have kontrol”, ”vi hjælper folk”, ”vi er uden indflydelse på”, ”der er intet vi kan gøre” og seneste til Ekstra Bladet ”Vi kan ikke fjerne det”, altså produktet.
Der er næppe grund til at tvivle på, at Lundbeck er oprigtigt vred og indigneret over (mis)brugen af dens produkter. Problemet er bare, at Pentobarbital, som Lundbeck siger, bruges mod epilepsi, men det anvendes også til at aflive dyr, til narkose og som sovemedicin, altså ikke til at ”hjælpe” og ”helbrede”.
Spørgsmålet er, om den verbale offerrolle ikke først og fremmest er en offentlig maske, som koncernen kan skjule sin ”license to kill” bag. Ordene følges ikke af handling. Det er snarere sådan, at ordene kommer til at erstatte handling. For Lundbeck er ikke blot i sagesløst offer. Lundbeck kunne handle. Koncernen kunne trække produktet ud af det amerikanske marked, sådan som de italienske og også tyske medicinalproducenter har gjort med lignende produkter. Og de danske myndigheder kunne over for Lundbeck have gjort, som de italienske gjorde over for virksomheden Hospira, nemlig krævet en slutbrugeraftale med de amerikanske distributører om, hvad produktet måtte anvendes og ikke anvendes til.
Det har den britiske græsrodsorganisation Reprieve og Amnesty International påpeget, uden at det har ført til handling fra hverken Lundbeck eller de danske myndigheder.
Twitter og Facebook bruges flittigt af modstandere af dødsstraf, herunder Lundbecks bidrag til dens udførelse. Følg debatten på Twitter på #Lundbeck
Lundbeck dokumenterer ikke stoffets uundværlighed
Det kan da også gøre ondt på bundlinjen at trække et produkt tilbage, som nu er det eneste af sin art på det lukrative amerikanske marked, og som på et år indbringer 25,5 mio. dollars til koncernen.
Det er ikke forbudt, og det behøver ikke engang at være uetisk, at fastholde produktet på det amerikanske marked, hvis Lundbeck kan argumentere for, at de positive effekter opvejer de negative. Hvis Lundbeck kan godtgøre, at produktet er så vitalt for brugerne, at anvendelsen som henrettelsesgift ikke er nok til at trække det fra markedet, kan de overbevise selv de største tvivlere.
Problemet er bare, at Lundbeck ikke fremlægger en overbevisende dokumentation for produktets uundværlighed. Og Lundbeck går ikke ind i en seriøs dialog med offentligheden og sine kritikere om de etiske dilemmaer. Dialogen er helt fraværende, og sagen er overhovedet ikke at finde på koncernens hjemmeside. Skal vi som offentlighed tage Lundbecks protester alvorligt, skal Lundbeck tage os og vores bekymringer alvorligt. Og det gør Lundbeck ikke.
---
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.
