"Organiseret kommunikation" af Holger Højlund og Morten Knudsen er udgivet på Samfundslitteratur og kan købes for 298 kr.
Læs mere på Samfundslitteratur
Det er de senere år blevet mere og mere almindeligt at iagttage samfundsmæssige fænomener, herunder organisationer, som kommunikation. Det sker under så forskellige teoretiske etiketter som diskursteori, narrativ teori, netværksteori, dekonstruktion og teorier om sensemaking.
Kommunikation a la Luhmann
Også artiklerne i denne antologi arbejder med analyser af kommunikation og dette med inspiration fra den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteori. Artiklernes empiriske og begrebslige analyser er koncentreret om en afgrænset del af samfundets kommunikation, nemlig den del der foregår i og omkring organisationer, og deres teoretiske inspiration er hovedsagelig hentet i Luhmanns organisationsteoretiske hovedværk, Organisation und Entscheidung (Organisation og beslutning), som udkom posthumt i år 2000. Bogen er et tydeligt udtryk for en af styrkerne ved Luhmanns organisationsteori, nemlig at den har forankring i et bredere teoretisk grundlag, herunder en bredere samfundsteori.
Systemteori i spil med praksis
Fælles for artiklerne er intentionen om at sætte organisationsrelevante aspekter i systemteorien i spil med konkret empiri. Sigtet med antologien er at afprøve inspirationskraften og produktiviteten i systemteoretiske analyser af konkrete organisatoriske fænomener. Nærmere bestemt drejer det sig om analyser af så forskellige fænomener som amtskommunale beslutningsprocesser, EU’s indre tidsdynamikker, frivillig organisering, offentlige kontrakter, lønsystemer og ledelseskoncepter. Her må systemteorien vise sin berettigelse gennem evnen til at generere relevante analyser og indsigter.
Teoretiske og empiriske nedslag
Antologien henvender sig til studerende og forskere, der arbejder med private og offentlige organisationer i et kommunikationsteoretisk perspektiv. Der er ikke tale om en egentlig introduktion til Luhmanns organisationsteori. De enkelte artikler præsenterer alene den teori, der er relevant for deres analyser og problemstillinger. I stedet for stykvise introduktioner lader vi Luhmann selv komme til orde i en længere artikel indeholdende de mest centrale af hans organisationsteoretiske begreber.
Antologien har ikke ambitioner om at give det fulde overblik over Luhmanns organisationsteoretiske arbejde, men vil snarere præsentere en række nedslagspunkter, der kan danne udgangspunkt for selvstændige empiriske analyser. Dermed risikerer vi helheden, men indfører til gengæld læseren i en teori i faktisk anvendelse.
Tænkning på tværs
Som det vil fremgå af de enkelte artikler, giver Luhmanns systemteori mulighed for at tænke på tværs af traditionelle videnskabelige skel. Dette er ikke mindst en fordel ved analyse af de organisatoriske nydannelser, man ser inden for både den offentlige og private sektor. I det offentlige, for eksempel, forsøger man sig med nye organisationsformer, der blander ingredienser fra både stat, marked og civilsamfund. Her kan en tværfaglig tilgang være ganske nødvendig for at fange de modsatrettede dynamikker, der skabes. Det er karakteristisk, at en del af forfatterne arbejder med sådanne tværvidenskabelige tilgange til velfærdsstatens udvikling.
Langt fra mekanik og ingeniør-videnskab
I romanen I det sidstes land af Paul Auster siger hovedpersonen på et tidspunkt: “Dét der slår mig som sært er ikke, at alt falder fra hinanden, men at så meget vedblivende er der”. Denne undren udtrykker noget af grundtonen i Luhmanns systemteori og angiver også et karakteristisk træk ved den analytiske bevægelse
i teorien. Ambitionen er ikke at afsløre skjulte interesser og motiver bag kommunikationen, men at beskrive hvordan kommunikationen muliggør og konstruerer sig selv trods sin usandsynlighed.
Systemteori kan lyde af mekanik og ingeniør-videnskab. Intet er mere misvisende. Der er ingen klippefast kausalitet i Luhmanns systemteori, tværtimod er et af grundbegreberne kontingens, altså det at noget hverken er umuligt eller nødvendigt.
Dette gælder både for dé fænomener, der analyseres, og for den videnskabelige iagttagelse selv. Alle iagttagelser afhænger af, hvilke forskelle man iagttager med, og Luhmanns systemteori byder på en række ledeforskelle, der hver især lader forskellige aspekter ved organisationers kommunikation træde frem.
En verden af analytiske muligheder
Til forskel fra mange andre organisationsteorier er Luhmanns organisationsteori blot en enkelt brik i en større teoridannelse. Luhmann, som døde i 1998, har en omfattende teoriproduktion bag sig. I 1960’erne lå hovedvægten på organisation og forvaltning, men efterhånden bredte interessen sig til andre sociologiske områder og mere almene teorispørgsmål. Hans teoretiske hovedværk, Sociale systemer, kom i 1984 (på dansk i år 2000). Hans samfundsteori Die Gesellschaft der Gesellschaft (Samfundets samfund) kom i samlet version i 1997. Op til dette værk havde han både gjort omfattende historiske og videnssociologiske studier i serien Gesellschaftsstruktur und Semantik og skrevet bøger om en lang række samfundsmæssige funktionssystemer. Disse digre værker om videnskaben, retten, økonomien, kærligheden og kunsten kom i en lind strøm fra starten af 1980’erne og frem. Hans værker om religion, politik og pædagogik er, ligesom hans hovedværk om organisationer, udgivet efter hans død. Som Luhmanns store produktion vidner om, har han lavet en teorimaskine, der er fantastisk rig, når det gælder om at producere problemstillinger. Den åbner for spørgsmål og inspirerer til stadigt nye analyser. Vi håber, at artiklerne i denne antologi vidner om nogle af de analytiske muligheder, som Luhmanns organisationsteori rummer, og håber, de kan inspirere til videre analyser.
Download kapitlet: "Organisation i anden ordens perspektiv – systemteoriens analysestrategiske maskine" af Niels Åkerstrøm Andersen i pdf her.