Lotte Hansen: Bluff eller indsigt?

Jeg læste engang en anmeldelse, der rent ud sagt forbløffede mig. David Rehling skrev i Information, at efter Kronprinsessen vidste vi, hvordan politik i virkeligheden var. Jeg tænkte: okay! Betyder det så, at efter Dommedag Nu ved vi, hvordan vietnamkrigen i virkeligheden var? Eller at efter The Untouchables ved vi, hvordan forbudstiden virkelig var?
af Henrik Dahl
 

Det kan tænkes, at David Rehling er så meget insider, at han i virkeligheden mener: "Jeg har været med som insider så længe, at jeg kan fortælle alle mine læsere: dette er det mest retvisende billede, jeg endnu har set af den poltiske proces". Men David Rehling er, så vidt mig bekendt, ikke i særlig høj grad insider. Så når han siger, at Kronprinsessen viser, hvordan politik i virkeligheden er, mener han: "Kronprinsessen er en usædvanlig god gengivelse af mine fordomme". Og hermed er vi så fremme ved Lotte Hansen. Jeg kender Lotte (overfladisk) som et meget sympatisk menneske. Så det er ikke hendes person, jeg er efter. Men Lotte er et interessant fænomen, når det gælder fascinationen af spin.

 

For så vidt angår Socialdemokraterne, er Lotte Hansenikke insider. Om hun er insider i forhold til andre partier, ved jeg ikke. Men Lotte Hansen har et meget begrænset kontaktnet i partiet - og det er nærmest ikke-eksisterende i forhold til partiets top. Det præger hendes analyser. Hun ved i mange tilfældeikke, hvem der er allieret med hvem. Hun kender i mange tilfælde ikke nøglefigurernes biografier i tilstrækkelig grad. Hun har i mange tilfældeikke faktuelt rede på, hvem der har opnået hvilke resultater. Da det er svært at lave god mad med fordærvede råvarer, bliver hendes analyser derfor tilsvarende mangelfulde.

 

Spin-analyse forstået som: "Insideren øser af sin viden" er Lotte Hansens analyser ikke. I modsætning til mange andre spin-analytikere. Og her kommer så tilfældet David Rehling ind.Eftersom Lotte Hansen ikke har rede på elementære facts om Socialdemokraterne, og de - trods alt - fylder så meget i det politiske liv, kan man ikke sige, at Lotte Hansen formidler: "insider-indsigt om det politiske liv". Til gengæld kan man sige: Lotte Hansens analyser er en usædvanlig god gengivelse af lægfolks fordomme om noget, der kaldes "det politiske spil".

 

Jeg kunne forestille mig, at det er Lotte Hansens arbejdsmetoder, der har bragt hende i vanskeligheder på Politiken. Intet er lettere end at sige, at man er ekspert i noget, der er skjult. For der er jo ingen, der kan kontrollere, om det, man siger, stemmer. Derfor passer metoden med at fortælle grebet-ud-af-luften gode historier, der lever op til folks fordomme, perfekt til det politiske liv på Christiansborg. I realiteten ved kun meget få noget om det - derfor er risikoen for at blive taget som fusker lig nul. Hvis man gør det samme på erhvervsområdet, går det galt - simpelthen fordi et større antal mennesker med uafhængig indsigt betyder en større risiko for, at man bliver afsløret som ren historiefortæller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også