Der Untergang eller The Turnaround
Fortsat krise og et udlændingekort, som pt. ikke kan spilles – uha, det ser sort ud for Løkkes fremtid som statsminister. Men de borgerlige giver sig ikke uden kamp. Det er slet ikke udelukket, at VK-regeringen kan blive til en Turnaround-case, som man kender det fra erhvervslivet, hvor udtjente virksomheder kan få vendt udviklingen fra fiasko til succes.
af Jarl Cordua
Der er ikke mange, som tør sætte deres penge på et genvalg til Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved efterårets folketingsvalg. Prognosen er formentlig den samme, uanset om man spørger reklamefolkene på byens mest trendy cocktailbarer eller førtidspensionisterne på den lokale, brune bodega. It’s time for a change!
Et gennemsnit af meningsmålinger viser, at den røde blok fører pænt over de blå med 4-5 procentpoint. Så gode råd er dyre, hvis Løkke skal gøre alle forudsigelser til skamme og alligevel slå Helle Thornings tropper på målstregen.
De røde: Den er hjemme
Faktum er, at oppositionens folk i mindst et år har vandret rundt med store, brede smil. De kan lugte ministertaburetterne. De tør naturligvis ikke sige det offentligt, men kropssproget hos den røde bloks politikere og deres spindoktorer signalerer tydeligt, at ”den er hjemme”. Valget skal blot overstås, så skal de røde endelig til fadet efter ti års ørkenvandring under VKO-flertallet.
Faktum er, at oppositionens folk i mindst et år har vandret rundt med store, brede smil. De kan lugte ministertaburetterne. De tør naturligvis ikke sige det offentligt, men kropssproget hos den røde bloks politikere og deres spindoktorer signalerer tydeligt, at ”den er hjemme”. Valget skal blot overstås, så skal de røde endelig til fadet efter ti års ørkenvandring under VKO-flertallet.
Nøglekortet til ”The West Wing”
Men hvad kan Lars Løkke gøre for at gøre alle forudsigelser til skamme? Er der alligevel en vej til ”four more years”, eller må han bare se i øjnene, at det kun kan ende med en ydmygelse på valgnatten og efterfølgende aflevering af nøglekortet til det eftertragtede hjørnekontor i Christiansborgs ”West Wing” på adressen Prins Jørgens Gaard 11.
Men hvad kan Lars Løkke gøre for at gøre alle forudsigelser til skamme? Er der alligevel en vej til ”four more years”, eller må han bare se i øjnene, at det kun kan ende med en ydmygelse på valgnatten og efterfølgende aflevering af nøglekortet til det eftertragtede hjørnekontor i Christiansborgs ”West Wing” på adressen Prins Jørgens Gaard 11.
Better the devil you know
I regeringskontorerne er man klar over, at det bliver svært. Meget svært. Men ikke helt umuligt. For det første læner man sig op ad historien. I de sidste 40 år er det kun sket to gange, at en regering er blevet stemt ud af vælgerne. Afgørende vælgergrupper er simpelthen konservative – forstået på den måde, at de er skeptiske over for forandringer. Det er en gratis omgang at rakke regeringen ned i meningsmålingerne, men når vælgerne først står i stemmeboksen, vælger de ofte det sikre. Better the devil you know! I det blå ringhjørne peger man naturligvis på, hvordan Poul Nyrup Rasmussen (S) ved valget for 13 år siden var langt bagud i målingerne, da valget blev udskrevet. Stillingen mellem blokkene var således 47-53 pct. helt hen i anden valguge. I tredje og sidste valguge var stillingen skrumpet lidt ind til 52-48 i blåt favør, men alligevel vandt Nyrup på målstregen. Pointe: Valget behøver ikke at være afgjort endnu, og en vellykket valgkamp kan ændre udfaldet. Problemet – set med de borgerliges briller - er blot, at Nyrup-eksemplet er ret enestående.
I regeringskontorerne er man klar over, at det bliver svært. Meget svært. Men ikke helt umuligt. For det første læner man sig op ad historien. I de sidste 40 år er det kun sket to gange, at en regering er blevet stemt ud af vælgerne. Afgørende vælgergrupper er simpelthen konservative – forstået på den måde, at de er skeptiske over for forandringer. Det er en gratis omgang at rakke regeringen ned i meningsmålingerne, men når vælgerne først står i stemmeboksen, vælger de ofte det sikre. Better the devil you know! I det blå ringhjørne peger man naturligvis på, hvordan Poul Nyrup Rasmussen (S) ved valget for 13 år siden var langt bagud i målingerne, da valget blev udskrevet. Stillingen mellem blokkene var således 47-53 pct. helt hen i anden valguge. I tredje og sidste valguge var stillingen skrumpet lidt ind til 52-48 i blåt favør, men alligevel vandt Nyrup på målstregen. Pointe: Valget behøver ikke at være afgjort endnu, og en vellykket valgkamp kan ændre udfaldet. Problemet – set med de borgerliges briller - er blot, at Nyrup-eksemplet er ret enestående.
Skræmmekampagnen
Hvad skal de borgerlige så gøre? Ja, umiddelbart kan de jo gribe til de fornødne, kendte våben som Poul Nyrup også havde så stor succes med i 1998: Den go’e, gamle skræmmekampagne. Og her er der naturligvis ingen grænser for, hvad de borgerlige kan fortælle vælgerne om de ulykker, som vil regne ned over dem, hvis de vælger at sætte de blå fra bestillingen og erstatte dem med de røde.
Hvad skal de borgerlige så gøre? Ja, umiddelbart kan de jo gribe til de fornødne, kendte våben som Poul Nyrup også havde så stor succes med i 1998: Den go’e, gamle skræmmekampagne. Og her er der naturligvis ingen grænser for, hvad de borgerlige kan fortælle vælgerne om de ulykker, som vil regne ned over dem, hvis de vælger at sætte de blå fra bestillingen og erstatte dem med de røde.
Kampen om middelklassen
Kampen står som vanligt om middelklassens gunst og tillid. Vil de risikere at skulle betale mere i skatter og afgifter under en rød regering? Det vil de røde blankt benægte, mens de blå vil hamre løs med dette budskab på internettets bannerannoncer, i avisartikler og i printannoncer. Budskabet kan koges ned til dette: Har du råd til en rød regering?
Kampen står som vanligt om middelklassens gunst og tillid. Vil de risikere at skulle betale mere i skatter og afgifter under en rød regering? Det vil de røde blankt benægte, mens de blå vil hamre løs med dette budskab på internettets bannerannoncer, i avisartikler og i printannoncer. Budskabet kan koges ned til dette: Har du råd til en rød regering?
"Har du råd til en rød regering?"
Her i sommer har vi allerede set et par af de første eksempler på, hvilken ammunition de blå har tænkt sig at proppe i valgkanonerne. De røde har været meget forsigtige med ikke at være for konkrete i deres finansieringsforslag med hensyn til, hvor de vil hente penge til alt det, de vil. Men rundt om København vil en ny S-SF-regering oprette en betalingsring. Ingen aner præcist, hvad det vil komme til at koste bilisterne, men de blå vil fremstille sagen over for bilejere i og omkring København som en skat på transport til arbejde. Det er bare et enkelt eksempel. Der vil komme mange flere. Stol trygt på det.
Her i sommer har vi allerede set et par af de første eksempler på, hvilken ammunition de blå har tænkt sig at proppe i valgkanonerne. De røde har været meget forsigtige med ikke at være for konkrete i deres finansieringsforslag med hensyn til, hvor de vil hente penge til alt det, de vil. Men rundt om København vil en ny S-SF-regering oprette en betalingsring. Ingen aner præcist, hvad det vil komme til at koste bilisterne, men de blå vil fremstille sagen over for bilejere i og omkring København som en skat på transport til arbejde. Det er bare et enkelt eksempel. Der vil komme mange flere. Stol trygt på det.
Splittet opposition
Ligesom ved de sidste tre valg har den blå blok et andet trumfkort, som de naturligvis også vil spille på banen: Oppositionens uenighed om stort set alt. Ingen kan endnu forklare, hvad delmængden er mellem de radikales, socialdemokraternes og SF's politik er på disse for vælgerne centrale politikområder: Skat, efterlønsaftalen, udlændingepolitik. Også når det gælder sommerens store ”grænsesag” er det et mysterium, hvad de tre partier er enige om.
Ligesom ved de sidste tre valg har den blå blok et andet trumfkort, som de naturligvis også vil spille på banen: Oppositionens uenighed om stort set alt. Ingen kan endnu forklare, hvad delmængden er mellem de radikales, socialdemokraternes og SF's politik er på disse for vælgerne centrale politikområder: Skat, efterlønsaftalen, udlændingepolitik. Også når det gælder sommerens store ”grænsesag” er det et mysterium, hvad de tre partier er enige om.
Det sidste brohoved: økonomi
Uenigheden internt i den røde blok er også med til at udstille de områder, hvor S-SF mangler klare svar. Det er stort set kun stålsatte partisoldater og deres venner i fagbevægelsen, der kan begribe, hvordan deres økonomiske plan ”Fair Løsning” kan få enderne til at mødes. I den blå blok er man sig meget bevidst om, at et flertal af vælgerne stadigvæk – til trods for at de foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister – har mest tillid til regerings økonomiske politik og til Lars Løkke Rasmussen, når det gælder forvaltningen af landets økonomi. Dette brohoved skal forsvares, sikres og helst udbygges for enhver pris og ses af de borgerlige strateger, som selve nøglen til en uforudset valgsejr.
Uenigheden internt i den røde blok er også med til at udstille de områder, hvor S-SF mangler klare svar. Det er stort set kun stålsatte partisoldater og deres venner i fagbevægelsen, der kan begribe, hvordan deres økonomiske plan ”Fair Løsning” kan få enderne til at mødes. I den blå blok er man sig meget bevidst om, at et flertal af vælgerne stadigvæk – til trods for at de foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister – har mest tillid til regerings økonomiske politik og til Lars Løkke Rasmussen, når det gælder forvaltningen af landets økonomi. Dette brohoved skal forsvares, sikres og helst udbygges for enhver pris og ses af de borgerlige strateger, som selve nøglen til en uforudset valgsejr.
Udlændingekort neutraliseret
Udlændingepolitikken er Dansk Folkepartis spillebane, men de færreste regner med, at dette tema afgør valget denne gang. Af flere grunde. For det første har VKO netop vedtaget yderligere stramninger, der skal forhindre uønsket indvandring – i øvrigt med oppositionens opbakning. For det andet har den norske massakre formentlig lagt en foreløbig dæmper på retorikken fra DF's side. Set med de røde briller kunne det tyde på, at ”udlændingekortet” er blevet neutraliseret. Men. Der skal næppe mere end et par afbrændte børnehaver og en gadekrig med indvandrerunge i Voldsmose eller på Nørrebro før, at kortet kan aktiveres igen. Dansk Folkeparti er blevet spået tilbagegang ved de seneste valg, men det er alligevel ikke set. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis DF får en lille fremgang også ved dette valg.
Udlændingepolitikken er Dansk Folkepartis spillebane, men de færreste regner med, at dette tema afgør valget denne gang. Af flere grunde. For det første har VKO netop vedtaget yderligere stramninger, der skal forhindre uønsket indvandring – i øvrigt med oppositionens opbakning. For det andet har den norske massakre formentlig lagt en foreløbig dæmper på retorikken fra DF's side. Set med de røde briller kunne det tyde på, at ”udlændingekortet” er blevet neutraliseret. Men. Der skal næppe mere end et par afbrændte børnehaver og en gadekrig med indvandrerunge i Voldsmose eller på Nørrebro før, at kortet kan aktiveres igen. Dansk Folkeparti er blevet spået tilbagegang ved de seneste valg, men det er alligevel ikke set. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis DF får en lille fremgang også ved dette valg.
Fagforeningsregeringen
En klassiker er også at forsøge på at udstille regeringsalternativets manglende erfaring. S-SF's skyggeregering består mestendels af halvstuderede røvere, LO-konsulenter, folkeskolelærere og fagforeningsfolk. I gamle dage var socialdemokratiske toppolitikere anerkendte økonomer som Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Ramussen, Carsten Koch, Knud Heinesen osv. I dag står den tidligere RUC-studerende Henrik Sass Larsen til at overtage rigets finanser. Helle Thorning-Schmidts lederevner er heller ikke blevet testet. Bevares, hun har fået samlet et uregerligt parti og fået smedet en alliance med SF. Men kan hun samle en koalition om en politik? Hun har hverken erfaring som leder i en virksomhed, et ministerium eller en organisation. I den røde blok anerkender man det næppe som det store problem, men måske har det noget at sige, hvor bevægelige vælgere inde på midten ender med at sætte deres kryds?
En klassiker er også at forsøge på at udstille regeringsalternativets manglende erfaring. S-SF's skyggeregering består mestendels af halvstuderede røvere, LO-konsulenter, folkeskolelærere og fagforeningsfolk. I gamle dage var socialdemokratiske toppolitikere anerkendte økonomer som Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Ramussen, Carsten Koch, Knud Heinesen osv. I dag står den tidligere RUC-studerende Henrik Sass Larsen til at overtage rigets finanser. Helle Thorning-Schmidts lederevner er heller ikke blevet testet. Bevares, hun har fået samlet et uregerligt parti og fået smedet en alliance med SF. Men kan hun samle en koalition om en politik? Hun har hverken erfaring som leder i en virksomhed, et ministerium eller en organisation. I den røde blok anerkender man det næppe som det store problem, men måske har det noget at sige, hvor bevægelige vælgere inde på midten ender med at sætte deres kryds?
Fokus på sygehusene
Et sidste, tidligere succesfuldt slagnummer for de borgerlige har været at stille vælgerne milde gaver i udsigt, hvis de genvalgte den blå blok. Imidlertid har krisen gjort at ”gaveregnens tidsalder” er forbi. Den borgerlige regering og DF har svært ved at forklare vælgerne, at tiden nu er kommet til velfærdsforbedringer kort tid efter, at de har rundbarberet efterlønsordningen for fremtiden. Men måske kan de alligevel finde et par milliarder hist og her. Og spørger man vælgerne, hvor de foretrækker, at der skal ske forbedringer, så lyder svaret: Sundhedsvæsnet. Behøver man at sige mere?
Et sidste, tidligere succesfuldt slagnummer for de borgerlige har været at stille vælgerne milde gaver i udsigt, hvis de genvalgte den blå blok. Imidlertid har krisen gjort at ”gaveregnens tidsalder” er forbi. Den borgerlige regering og DF har svært ved at forklare vælgerne, at tiden nu er kommet til velfærdsforbedringer kort tid efter, at de har rundbarberet efterlønsordningen for fremtiden. Men måske kan de alligevel finde et par milliarder hist og her. Og spørger man vælgerne, hvor de foretrækker, at der skal ske forbedringer, så lyder svaret: Sundhedsvæsnet. Behøver man at sige mere?
Som kortene er givet, så ser folketingsvalget ud til at blive Der Untergang for de borgerlige. Men med en god portion held er det ikke udelukket, at VK-regeringen kan blive til en Turnaround-case, som man kender det fra erhvervslivet, hvor udtjente virksomheder kan få drejet udviklingen fra fiasko til succes. Vi får se.
