Intet at skjule, intet at frygte

Debatten om lobbyregisteret er i fuld gang, og i Dansk Erhverv og Public Relations Branchen er vi positivt stemte på branchens, virksomhedernes og medlemmernes vegne. Åbenhed er kodeordet for den demokratiske, politiske proces. Lobbyregistret risikerer dog at blive en papirtiger uden reel effekt og give køb på pluralismen.
af Morten Grøn, Søren Friis Larsen
Alle, der vil påvirke folketingsmedlemmer, bør registreres, ikke kun dem, der får penge for det
 
Danmarks nye regering har lagt op til et systematiseret lobbyregister, hvor aktører, der udøver politisk interessevaretagelse, skal stå, og hvor lobbyister skal registrere sig, hver gang de mødes med en politiker på Christiansborg. I lobbyisternes brancheforening Public Relations Branchen og Dansk Erhverv spiller vi naturligvis gerne med åbne kort.

God lobbyisme sikrer god lovkvalitet
For ’god regeringsførelse’ og ’god lobbyisme’ skal der til. Det handler om de virksomheder og brancher, der i den anden ende skal indrette deres hverdag efter nye love. Og for at sikre en bedre lovkvalitet er vore kunders og medlemmers involvering i høringsarbejdet afgørende. Det handler om, at det, der bliver reguleret, har afsæt i og kan bruges i virkeligheden. Det giver mulighed for bedre baggrundsviden, før der skal tages stilling og svares fyldestgørende på det politiske. 

Den gode lovkvalitet bygger på det samarbejde, der i dagligdagen er mellem politikere og organisationer, virksomheder, PR- og PA-bureauer, NGO’er m.fl. Et samarbejde, som der måske mere end nogensinde tidligere er brug for. Virksomhedernes hverdag bliver mere og mere reguleret, regeljunglen vokser, og medlemmerne af Folketinget har i mindre grad end tidligere gjort deres egne erfaringer i det private erhvervsliv eller arbejdsmarked, som de kan trække på i deres arbejde. En analyse fra Altinget.dk i foråret viser da også, at Folketingets medlemmer aktivt bruger lobbyister fra organisationer, virksomheder og PA-bureauer i deres politiske arbejde - og med succes. Ifølge undersøgelsen er 90 procent af de deltagende i undersøgelsen (73 MF’ere ud af 179) enige i, at lobbyisternes tilstedeværelse på Christiansborg gavner den politiske udvikling.

Gennemsigtighed og god skik
Alligevel dukker debatten igen op. Hvor, hvornår og med hvem foregår den demokratiske proces? Hvem, hvor, hvornår og om hvad taler lobbyisterne med politikerne? For ti år siden var det de politiske rådgivere – spindoktorerne – der blev fremstillet som mørkemænd og manipulatorer. I dag har vi vænnet os så meget til dem, at flere har deres egne tv-programmer.

I Dansk Erhverv og Public Relations Branchen håber vi, at lobbydebatten kan være med til at kaste lys over, hvad lobbyarbejde er. For lobby er virksomhedernes, organisationernes og andres garanti for, at de også bliver hørt i lovgivningsprocessen. Og det er politikernes mulighed for at indhente input fra ’den virkelige verden’.
 
Registrering går ikke automatisk hånd i hånd med åbenhed og pluralisme
Det er afgørende, at det kommende lobbyregister bliver skruet rigtigt sammen. Indtil videre er udspillet fra Socialdemokraterne ganske bredt formuleret, nemlig at lobbyister skal registrere sig, hver gang de mødes med en politiker på Christiansborg.

Men hvem er lobbyist? Det er vores holdning, at et fremtidigt register må gælde alle, der arbejder med politisk interessevaretagelse, lobbyister fra bureauer, virksomheder og ligeledes NGO’er, interesseorganisationer m.fl. Hvis der fx kun er tale om aktører, der modtager et honorar for deres arbejde, vil det være en model, der hænger hele konsulent-/rådgiverbranchen ud, og det skævvrider i den grad konkurrencen.

Lobbyregistret kan give et overordnet blik på politisk interessevaretagelse, men man må ærligt erkende, at åbenhed og registrering ikke er synonymer. Man kan således se, hvem der har mødtes, men ikke hvad der er blevet talt om, og hvorvidt man var enige eller uenige, hvilket man i sagens natur bestemt heller ikke skal.

Men hvor sætter man grænsen for registreringen? Man kunne frygte, at et lobbyregister kunne betyde, at nogle politikere fremover ikke vil mødes med mindre populære brancher, fordi det vil se skidt ud på papiret, selv om deres input kunne være værdifulde i lovarbejdet. På den måde risikerer vi at give køb på pluralismen i demokratiet, hvor vi ellers værner om spredningen af den politiske magt mellem mange forskellige sociale grupper.

Papirtigeren brøler
Vi skal derfor finde en dansk model, som ikke giver unødig administrativt bøvl eller registrering blot for registreringens skyld. Der er fx mange mindre virksomheder, der arbejder som professionelle lobbyister, og deres arbejde skal ikke dræbes af administration.

Vi bør have en snak om, hvordan vi begår lobby på en åben, ærlig og troværdig måde. Det betyder, at det ikke må være fordækt, hvem man repræsenterer, hvilken dagsorden man har, eller hvem afsenderen er, når man henvender sig til en politiker med fx en analyse. Nogle MF’ere registrerer allerede selv, hvem de mødes med på deres egen hjemmesider, man kan åbent følge med i deres dagsprogram på Facebook eller Twitter, og i det hele taget er der langt mere åbenhed særligt i de elektroniske medier.

Adfærdskodeks for god erhvervslobbyisme
Selv om politikerne generelt er positive over for lobbyister, så hører man om nogle, der har haft dårlige oplevelser. Enkelte har sågar udtalt, at de har følt sig truet. Den slags, vil vi som erhvervsorganisation og brancheforening for virksomheder, der arbejder professionelt med lobby og public affairs, naturligvis gerne være med til bekæmpe. Fx er Public Relations Branchen ved at udforme et overordnet bud på indholdet i et adfærdskodeks for ’god erhvervslobbyisme’.

I dag kan stort set alle og enhver kalde sig for lobbyist, men måden, hvorpå man udøver lobbyisme fra den ene til den anden person, kan være lige så forskellige som nat og dag. Ligesom regeringen har forpligtet sig til, at de vil udøve ’god regeringsførelse’, hvilket bl.a. betyder, at organisationer og andre høringsparter skal have tid til at gennemgå lovforslag og til at udarbejde kommentarer til politikerne, så vil Dansk Erhverv og Public Relations Branchen også gøre vores til  at bidrage til den gode lobbyisme og holde regeringen op på dens løfte.
God lobbyisme er ikke pression, men derimod saglig og faglig præsentation af research, viden og fakta, som kan styrke grundlaget for politiske beslutningsprocesser. Lobbyregistret kan føre til større transparens og ikke mindst sikre en styrkelse af positionen for den professionelle del af branchen, der fremstår som relevante, faglige og saglige aktører, der bidrager til den politiske proces.

Vi er med på at arbejde for større transparens, for har man intet at skjule har man heller intet at frygte – og det bør gælde alle.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job