Lobbyister lyver ikke

Med den første danske bog om emnet, ”Public Affairs – lobbyisme i praksis” giver Mads Christian Esbensen et bud på en lang række konkrete værktøjer, der kan bruges til at påvirke de politiske rammebetingelser – hvad enten man er en virksomhed eller en offentlig organisation.
af Jens Jonatan Steen

Vi kender myterne om lobbyisterne som kommunikationsbranchens mørke fyrster. De bevæger sig langsomt og lydløst ned ad de mørke ministergange. De kaster lange skygger over politikerne og de politiske systemer, som styres med brune konvolutter og sagte hvisken i øret. Med sin nye bog forsøger ekstern lektor på CBS og RUC Mads Christian Esbensen at bryde med myterne og præsenterer for første gang på dansk grund lobbyistens værktøjskasse.

 

Mads Christian mener, at lobbyisme bør behandles som en faglig disciplin. En lobbyist varetager en virksomheds eller organisations politiske interesser, og hvis den udføres med veldokumenterede værktøjer og højt fagligt niveau, er det en absolut legitim disciplin.

Men Public Affairs har ifølge forfatteren intet at gøre med høj cigarføring og hårdkogt manipulation. I bogen giver han en introduktion til de værktøjer og redskaber som issue-styring, interessentdialog og strategiudvikling, man skal kunne anvende for at klare sig i en verden af lobbyister. Men samtidig går bogen også bag om den manglende lovgivning i Danmark og de eksisterende problemer i en skandaleombrust branche, hvor NCC-sagen og Burson-Marsteller-sagen har sat mediernes dagsorden.

 

Kommunikationsforum har sat forfatteren bag den nye bog stævne for at forstå motiverne og ideen bag den nye bog. Vi træffer den 31-årige eksterne lektor og Public Affairs-rådgiver i indre København, hvor han har sin daglige gang. Mads Christian Esbensen går lige til fadet og forklarer grundbegreberne i sin bog ved at tage afsæt i den populære spin-genre. Han forklarer således, hvordan spin kun beskriver forholdet mellem medier og politik, mens lobbyisme og Public Affairs inddrager endnu et felt, erhvervslivet, og beskæftiger sig med forholdet mellem medier, politik og erhvervsliv.

 

Det er grundlæggende for forståelse af Public Affairs, at det handler om at åbne de traditionelle discipliner som PR og kommunikationsrådgivning for at forstå samfundet i dets nuværende kontekst.

 

Mørkets fyrste i praksis

Virksomheder, interesseorganisationer og NGO’er har altid anvendt Public Affaires og lobbyisme i deres arbejde, men omfanget og professionaliseringen er stærkt stigende. Lobbyister har i årevis arbejdet med stor professionalisme i Washington og Bruxelles, men nu begynder disciplinen for alvor at udvikle sig herhjemme.

 

- Lobbyister arbejder med at varetage virksomhedens interesser i forhold til den politiske beslutningsproces. Det vil sige, at man overvåger og analyserer de issues, som har konsekvenser for virksomheden. Man udvikler strategier for, hvordan man kan imødegå forskellige politiske temaer. Et helt konkret eksempel fra min bog handler om forsikringsindustrien, der oplevede store udgifter tilbage i halvfjerdserne, hvor flere og flere amerikanere begyndte at have egen bil. De kørte galt og kostede forsikringsselskaberne store beløb. Så lavede man en analyse over problemet og spekulerede over, hvordan man kunne begrænse de stigende skader. Man nåede frem til, at skaderne bedst kunne minimeres ved at gøre sikkerhedsseler lovpligtige. Så gik man sammen med politikere og interesseorganisationer for at lave en offentlig kampagne og overtale befolkningen til at acceptere en lovændring. Alle var glade. Folk blev ikke længere lemlæstet, når de kørte galt, politikerne opnåede en politisk sejr og forsikringsselskaberne minimerede deres omkostninger. Historien viser helt grundlæggende, at lobbyisten skal kunne se problemerne på en kreativ måde, svarer Mads Christian Esbensen. Han forklarer således, hvordan lobbyisme i sin simpleste form kan gavne alle de involverede parter uden at manipulere eller optræde fordækt.

 

Glem alt om ”frokost-lobbyismen”

Mange forbinder lobbyister med manipulation og beslutninger, der bliver taget bag lukkede døre.

 

Men ifølge Mads Christian Esbensen er det billede langt fra virkeligheden , og han ser det derfor som sin opgave at aflive myterne og åbne døren for de værktøjer, der i virkeligheden bruges.

 

- At færdes på Christiansborg er i virkeligheden den mindste del af lobbyismen. Det handler først og fremmest om at sætte virksomhederne i stand til at forstå det politiske sprog og afkode de politiske diskussioner.

 

Virksomheder må ikke opfatte sig selv som centrum i verden. Det, der er i centrum, er politiske issues i deres omverden. Det, der driver samfundsudviklingen, er de politiske issues, som er dannet af andre aktører, med andre logikker og andre magtforståelse end dem, der hersker i virksomheden. Hvis virksomhederne opfatter verden som et marked, hvor alt kan analyseres ud fra forbrug og mikroøkonomiske interesser, så vil de blive overrasket. De bliver nødt til at forholde sig til de issues, NEW POLITICS, der er i spil i omverdenen, hvad enten det er klima, miljø eller de øvrige issues, som skaber rammerne for virksomheden. Det er issues, der styrer virksomheden og ikke omvendt, når verden er blevet mere og mere kompleks.

 

Klimadiskussionen er f.eks. et nyt issue, som vil have store konsekvenser for virksomhederne, hvis diskussionen betyder øgede krav og regulering af produktionsforhold og miljøcertificering.

 

Lobbyisme med cowboyhat og høj cigarføring

De seneste år er lobbyismen blevet kendt for en lang række internationale og nationale skandalesager, der har bragt branchen i miskredit. Sagen om Jack Abramoff, der endte med at få en årrække i fængsel for bestikkelse og svindel. NCC-sagen, hvor et medlem af borgerrepræsentationen i København muligvis gjorde brug af sin dobbeltrolle som ansat for PR- bureauet Waterfront. Og endelig Burson-Marsteller-sagen, hvor Forbrugerrådet havde engageret sig med PR-rådgiver Kim Larsen, som samtidig rådgav deres modpart. At disse sager har kunnet finde sted, skyldes ifølge Mads Christian Esbensen ikke mindst, at dansk lovgivning endnu ikke har klare regler for, hvad en lobbyist må og ikke må. Mens både USA og snart EU opererer med klare regler på området, så er Danmark endnu åbent land for fordækte lobbyister.

 

- Det er på høje tid, vi får lavet nogle regler, inden der kommer flere og større sager, f.eks. kunne man indføre et frivilligt register for lobbyister i Danmark, som EU implementerer i starten af 2008. De dygtige lobbyister har alligevel ikke noget at skjule, de vinder ikke på at være fordækte, men på at besidde en stærk faglighed. Derfor er det også i alles interesse at gennemføre nogle nye regler hurtigst muligt – både for virksomhederne, for politikerne, for borgerne og for Public Affairs-rådgiverne. Vi bliver nødt til at spille med åbne kort og forsøge at aflive myterne. Man kunne også overveje at lave en kandidatuddannelse i Public Affairs, så fremtiden lobbyister kunne blive ordentligt klædt på, så de kun bruger legitime værktøjer og lærer ikke at lyve og manipulere, siger Mads Christian.

Når det kommer til lovgivning for lobbyisme, er Danmark langt bagude, mens USA er det åbenlyse forgangsland. I USA findes der over 100.000 Public Affairs-rådgivere, som alle sammen skal overholde ”The Lobbying Disclosure Act”, der blev vedtaget helt tilbage i 1995. Det betyder, at de skal registrere både sig selv og deres aktiviteter. De må ikke bespise politikere med middage for over 100 dollars, og de må ikke give kampagnebidrag på over 15.000 dollars halvårligt. Endelig skal valgte politikere og deres embedsmænd gennemgå en to års ”cooling off-periode”, før de kan agere lobbyister.

 

- Jeg mener faktisk, at man i Danmark skal nedsætte en kommission, ligesom man har gjort i forhold til spindoktor-debatten. Kommissionen skal afdække problemerne og kigge nærmere på en ny regulering. Mere direkte komme med et bud på nye regler. Det kunne f.eks. omhandle registrering og cooling off, siger Mads Christian.

 

Lobbyisten må aldrig lyve

- Man skal gøre sig klart, at man er ansat til at varetage en virksomheds kommercielle interesse. Derfor skal man selvfølgelig også vide, at man ikke altid arbejder for at skabe et bedre samfund. Men man ville også være en dårlig rådgiver, hvis det var udgangspunktet. Som advokat skal man jo heller ikke tage stilling til, om manden er skyldig eller ej, man skal sikre ham det bedste forsvar.

 

Derfor er det vigtigt, at man ikke lader sig sløre af personlige holdninger og overbevisninger. Du skal fremlægge sagen som en advokat ud fra, hvordan du bedst muligt repræsenterer, siger Mads Christian. Det demokratiske problem opstår først der, hvor virksomhederne er lukkede omkring de værktøjer, de bruger.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også