Lobbyismens ulidelige lethed

Skrevet af
Alle og enhver – fra fagforeninger til arbejdsgivere, fra græsrodsbevægelser til multinationale selskaber – har en lobbyist eller syv i Bruxelles. Men hvad laver de egentlig, disse tusinder af internationale lobbyister? Hvordan forsøger de at påvirke EU’s indviklede beslutningsproces? Kommunikationsforum har spurgt Lykke Friis, der er tidligere forskningschef i Dansk Udenrigspolitisk Institut og nuværende chef for Dansk Industris Europapolitiske funktion.

Hvordan definerer du lobbyisme?

”Lobbyisme er dybest set bare politisk interessevaretagelse. I USA har det længe været helt legitimt for virksomheder, organisationer og politikere at fremme deres synspunkter på den måde, mens det i en del kredse i Danmark og Europa stadig er kontroversielt. Det hænger nok sammen med, at der er forskellige demokratiopfattelser i Europa og Amerika. I Europa er vi lidt hellige. Vi betragter os selv som uskyldsrene. Det der med lobbyisme, det er da ikke noget for os! Og ser man tingene overordnet og idealistisk, kan man da også hurtigt snakke sig hen til, at det hele var bedre i de gode gamle dage. Men de gode gamle dage er forbi, hvis de da nogensinde har eksisteret”.

”Lobbyisme er kommet for at blive. På den baggrund er det ikke så interessant at diskutere, om man er for eller imod lobbyisme, men snarere at diskutere, hvordan man kan sikre sig, at den foregår under så ordnede og gennemsigtige forhold som muligt. For eksempel kan man registrere lobbyister. Og man kan sørge for, at det fremgår, hvilke organisationer, der har ytret sig i arbejdet med en given lovgivning. Begge dele gøres i EU i dag. Og så skal politikerne jo bare huske, hvem de taler med. Altså minde sig selv om, at en lobbyist har en dagsorden, at han eller hun repræsenterer nogle bestemte interesser”.

”Den skepsis over for lobbyismen i Bruxelles, der findes rundt omkring, har nok rødder i, at der er længere til EU’s institutioner, end der er til Christiansborg. Man ved mindre om EU, end man gør om det nationale. Alt andet lige er det også mere ressourcekrævende at være lobbyist i Bruxelles. Det kan skabe en frygt blandt folk for, at det kun er de magtfulde og rige organisationer og virksomheder, der har noget at skulle have sagt i Unionen. Jeg kender ikke til forskning på det område, men rent lommefilosofisk vil jeg sige, at det ikke kun handler om penge, men også om kommunikation og gennemslagskraft. Greenpeace har for eksempel ikke så mange penge, men de er meget effektive og har stor gennemslagskraft. Jeg har engang været til et foredrag om lobbyisme, hvor der blev præsenteret en masse kedelige rapporter om det ene og det andet. Det, jeg kan huske fra den dag, er en Greenpeace-kampagne om fiskedød, fordi de havde en masse fotografier af døde fisk. De gjorde indtryk”.

Hvem har lobbyister i Bruxelles?

”You name it, they’ve got it! Forbrugerne, industrien, fagforeningerne, arbejdsgiverne, kommuner, amter, regioner, nationalstater, samt diverse græsrodsorganisationer og multinationale selskaber. De er der alle sammen”.

Hvor mange lobbyister arbejder i EU’s hovedstad?

”Jeg kender ikke det præcise tal, men der er et meget stort antal. Alene i Europa-Parlamentet er der registreret 4869 forskellige organisationer, herunder alt fra private virksomheder til offentlige institutioner. Udviklingen i antallet af lobbyister har været eksplosiv siden midten af 1980’erne, hvor Fællespagten blev vedtaget. Med Fællespagten gik en række beslutninger fra enstemmighed over til flertalsafgørelser. Nu kunne et enkelt medlemsland ikke længere stoppe en beslutning ved at nedlægge veto. Det fik den konsekvens, at alle de mennesker, som var interesserede i at påvirke det europæiske lovgivningsarbejde, var nødt til at tage til Bruxelles. Tidligere var det nok at udføre lobbyarbejde på nationalt plan. Fik man sin nationale regering til at nedlægge veto mod et givent forslag, så var der jo ikke mere at komme efter”.

”Det hører med til historien, at den gode lobbyist naturligvis bruger hele banen. Hun eller han arbejder ude og hjemme. Som sagt kender jeg ikke tallene, men det er ikke min vurdering, at der foregår voldsomt meget mere lobbyarbejde i Bruxelles, end der eksempelvis gør nationalt i Danmark”.

”En stor del af lobbyarbejdet foregår over for Kommissionen, da det er den, der har initiativret, det vil sige, at det er i Kommissionen, at nye lovforslag bliver til. Samtidig er et sted som Kommissionen faktisk en ganske lille arbejdsplads. Der arbejder cirka det samme antal mennesker i hele Kommissionen, som der gør i Københavns Kommune. Eksempelvis beskæftiger den del af Kommissionen, som arbejder med de retlige og indre anliggender, der er et enormt arbejdsområde, kun 250 personer. Når systemet er skruet sådan sammen, har det den konsekvens, at Kommissionen er pisket til at indhente viden hos udefrakommende eksperter, når direktivforslag skal behandles og arbejdes igennem. Ekstern bistand er simpelthen absolut nødvendig”.

”Så længe ingen er i lommen på hinanden, er der jo heller ikke noget odiøst i det. Lobbyisterne er således ganske ofte vigtige medspillere i lovgivningsarbejdet. Det, at systemet er skruet sådan sammen, har i øvrigt også den effekt, at Kommissionens lovgivning er baseret på kompromisser, ikke bare nationalstaterne imellem, men også interessegrupperne imellem”.

”Lobbyisterne koncentrerer sig dog ikke udelukkende om Kommissionen. I takt med, at Europa-Parlamentet har fået mere indflydelse – i dag skal langt hovedparten af EU's lovgivning have et flertal i Parlamentet bag sig – er medlemmerne af Parlamentet også blevet interessante for lobbyister”.

Hvordan arbejder en god lobbyist?

”Den dygtige og effektive lobbyist er en person, der mobiliserer tidligt. Det vil i forhold til Kommissionens arbejde sige i den såkaldte prædirektivfase. Altså den tidlige lovgivningsfase. Forskning viser, at 80 procent af indholdet i et direktivforslag afgøres i den fase. Når forslaget når til Ministerrådet er det altså groft sagt kun de sidste 20 procent af forslaget, som er til forhandling. Det skyldes, at der er så mange medlemslande i EU. Når forslaget når frem til Ministerrådet, er det svært at nå til enighed, så jo flere dele af et forslag, der er forhandlet på plads inden da, jo nemmere er det at få forslaget vedtaget. Lobbyisme handler altså om timing. Det er alfa og omega at være med fra begyndelsen. Hvis man først går ind i processen, når et forslag ligger i Ministerrådet, har man forpasset en stor del af sin chance. Det lyder enkelt, men det er meget svært. De gode lobbyister er dem, der ved præcis, hvornår der skal sættes ind. De har en god timing og en veludviklet analytisk sans”.

”Hvor gode resultater, man så opnår, er afhængig af ens magt og politiske gennemslagskraft. Og selvfølgelig af ens ressourcer. Overordnet set handler det om at lægge en differentieret strategi. Man kan tale med den embedsmand, som er arbejdsbien i en konkret sag, med relevante personer i de enkelte kommissærers kabinetter og med konkurrerende generaldirektorater. Et forslag om for eksempel fødevarer behandles indledningsvis af det generaldirektorat og den kommissær, der har med det at gøre, men til sidst skal hele kollegiet, det vil sige alle kommissærerne, tage stilling til forslaget. Hvis der sidder en kommissær, som deler ens synspunkter, er det en god ide at tale med hans eller hendes generaldirektorat, inden forslaget skal debatteres i kollegiet. Altså prøve at få vedkommende til at tale ens sag. Overordnet set handler lobbyisme om udveksling af informationer og viden. Man er interessant, hvis man har noget godt at bytte med. Konkret kan arbejdet som lobbyist foregå ved alt fra frokostmøder til forhandlinger”.

”I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at lobbyismen i EU foregår i et europæisk perspektiv. Man kommer sjældent langt ved at positionsforhandle – uanset om man er en virksomhed, græsrodsorganisation eller nationalstat. Krævementalitet og interessespecifikke forhandlingsoplæg er sjældent en farbar vej. Det handler om at tænke europæisk. Hvad er godt for Unionen”.

Hvad gør det tiltrækkende at være lobbyist?

”Nu arbejder jeg jo ikke med dag til dag lobbyisme i Bruxelles. Men jeg vil overordnet sige, at det er spændende at arbejde med timing. At regne ud, hvor og hvornår det sner, hvordan beslutningsprocessen fungerer. Det er interessant at være med til at afkode spillet og påvirke beslutninger,” mener Lykke Friis.

Læs mere:

Europa-Parlamentet har indført registrering af alle lobbyister. Den samlede liste over de lobbyister, som er akkrediteret til Europa-Parlamentet er her:

Kommissionen har også en database, der rummer navnene på en stribe organisationer, virksomheder og institutioner, der bedriver lobbyarbejde i Bruxelles. På listen er der naturligvis en del gengangere fra Europa-Parlamentets liste. Kommissionens liste er baseret på frivillig tilmelding, hvilket i sagens natur betyder, at den ikke nødvendigvis er komplet. Listen kan ses her:

EU-lobbyisterne har deres egen organisation, The Society of European Affairs Practitioners. Dens hjemmeside findes her:

Relaterede artikler

Har du talt med din fagforening i dag? - Nej, det er der ikke mange, der har, og det mener Erik Harr, kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd og medlem af Social...
Aggressiv lobbyisme i EU - Der er behov for mere åbenhed i EU. Aggressiv lobbyisme, som den fx kommer til udtryk i form af korruption, er et stort ...
Vil du stå i et lobbyistregister? - Lobbyisterne stortrives med masser af indflydelse og frie arbejdsbetingelser. Men måske er lobbyisternes guldalder snart...
Lobbyismens lommebog - Lobbyisme og public affairs er påvirkning, der virker. Men hvordan gør man det egentligt godt? Det har en ny bog af to l...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Art director

Se alle job Indryk job

Kursus

Facebook- og Insta-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Politisk rådgiver

Frist: Hurtigst muligt

Pressemedarbejder

Frist: 26. oktober

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.