Der er kommet fokus på
PR-bureauerne og især på lobby-rådgiverne i vinter. Og foreløbig har
det været mindre flatterende for PR-faget lige fra Dandy-sagen over Rikta
til Heimburger-affæren.
Informationen har kørt
en serie om overbevisningsindustrien, som vi har fulgt op her på sitet.
Den har også ført til en velbesøgt UPRF-høring 1. april og en
konference senere i april på Information selv. I Dansk
Kommunikationsforenings blad ”Kommunikatøren” har Christoffer Jones skrevet en mildt kritisk artikel om
lobbybureauerne, som ifølge rygter har fået flere medlemmer til at klage
over artiklens indhold (sådan skriver man åbenbart ikke i en
medlemsforening).
Og senest har John de
Sommer i bladet Markedsføring en yderst kritisk artikel om lobbyisme af
den art som Lee Atwater fik valgt Bush-senior til præsident på: “Har
du ikke noget at sige, kan du altid svine modstanderen til”.
John de Sommer hævder,
at “Konservativ Forandring” kredsen omkring Jens Heimburger – der i
80’ernes var utilfredse med Poul Schlüter og senere i 90’erne har
lavet mange ulykker i Det konservative Folkeparti for at få Engell-fløjen
til magten igen - står bag alle de nye lobby-konsulentbureauer. Det gælder
CoBrus, hvor direktør Erik Skov Petersen som bekendt har haft fingrene
vel begravet i kassen, uden at det forhindrede, at kunderne kunne rådgives
i “virksomhedsetik”. Det gælder Gunbak, som især er kendt for at begå
dumheder omkring bilerne i København. Og endelig Waterfront, der har
lavet valgkampe for de konservative, som måske i virkeligheden skulle føre
til at Per Stig Møller ikke skulle vælges. Hvorom alting er: De
ungkonservative har altid i deres naive simplificerede verdensbillede været
deres egen værste fjende.
Principielt er det ok at
arbejde på et politisk grundlag, især hvis det er åbent. Man kunne jo
ligeså godt beskylde Jersild og udløbere for at arbejde for venstrefløjen
i 80’erne. Det, der altid er skidt, er, når midlerne helliger målet, når
analyser farves og disinformation spredes.
Rådgivning i
policy-making og strategier bliver næppe mindre de kommende år, hverken
for politikere eller organisationer. Tilsvarende skulle snoren gerne sættes
højere. Man kunne have håbet, at akademiseringen af faget havde gjort
det mere stuerent. Men moral har nu engang nærmere den enkeltes hjerte
end hjerne.