har Christoffer Jones skrevet en mildt kritisk artikel om
lobbybureauerne, som ifølge rygter har fået flere medlemmer til at klage
over artiklens indhold (sådan skriver man åbenbart ikke i en
medlemsforening).
Og senest
har John de Sommer i bladet Markedsføring en yderst kritisk artikel om
lobbyisme af den art, som Lee Atwater fik valgt Bush-senior til præsident
på: “Har du ikke noget at sige, kan du altid svine modstanderen til”.
John de
Sommer hævder, at “Konservativ Forandring” kredsen omkring Jens
Heimburger – der i 80’erne var utilfredse med Poul Schlüter og senere
i 90’erne har lavet mange ulykker i Det konservative Folkeparti for at få
Engell-fløjen til magten igen - står bag
alle de nye lobby-konsulentbureauer. Det gælder CoBrus, hvor direktør
Erik Skov Petersen som bekendt har haft fingrene vel begravet i kassen,
uden at det forhindrede, at kunderne kunne rådgives i
“virksomhedsetik”. Det gælder Gunbak, som især er kendt for at begå
dumheder omkring bilerne i København. Og endelig Waterfront, der har
lavet valgkampe for de konservative, som måske i virkeligheden skulle føre
til, at Per Stig Møller ikke skulle vælges. Hvorom alting er: De
ungkonservative har altid i deres naive, simplificerede verdensbillede været
deres egen værste fjende.
Principielt
er det ok at arbejde på et politisk grundlag, især hvis det er åbent.
Man kunne jo ligeså godt beskylde Jersild og udløbere for at arbejde for
venstrefløjen i 80’erne. Det, der altid er skidt, er, når midlerne
helliger målet, når analyser farves og disinformation spredes.
Rådgivning
i policy-making og strategier bliver næppe mindre de kommende år,
hverken for politikere eller organisationer. Tilsvarende skulle snoren
gerne sættes højere. Man kunne have håbet, at akademiseringen af faget
havde gjort det mere stuerent. Men moral er nu engang nærmere den
enkeltes hjerte end hjerne.