Hvor den traditionelle biografi har et tilbageskuende syn på det levede liv, er den nye genre foruden fortiden også optaget af det igangværende og af de kommende politiske beslutninger. Det gør den til et øjebliksbillede, en slags udvidet nyhedsanalyse, typisk skrevet af politiske journalister. En biografi som Holsteins Jelved med overvejelser over de Radikales store mandattal er nu, få år efter udgivelsen, håbløst forældet. Men den solgte godt, da den udkom, og det var politikeren Marianne Jelved næppe ked af.

Narrativer som persuasivt middel kan opfattes som en mere personlig, underforstået, induktiv form for argumentation og en alternativ måde at opbygge ethos og dermed tilslutning på end gennem en klassisk diskursiv retorik. Politikeren selv er ikke den rette til at betræde en talerstol og fortælle om sine positive karakteregenskaber. En erklæret uafhængig forfatter styrker derimod potentielt troværdigheden som mellemmand mellem narrativens ophavsmand og læseren.

Når narrativerne fra barndom og ungdom gennemstrømmes af værdibærende masterplots om medmenneskelighed, venskaber, trods osv., skaber det potentielt en sympati hos læseren, der følger hovedpersonen som i en fiktiv, dramatisk fortælling. Teksten præsupponerer med sin stilitik, bl.a. i brugen af tomme pladser, sceneopbygning, synsvinkelskift og detaljerigdom en læser, der gerne vil træde ind i den narrative diskurs. Det er bøger, der inviterer til en afslappet læseposition på sofaen – ikke til kritisk årvågenhed. Virkemidlerne skaber identifikationen med den biograferede. Diskursens basis i faktisk stof inviterer til spejling og pejling i læserens eget liv. Det fælles værdigrundlag, som narrativerne bygger på og bærer med sig, er enthymemisk medvirkende til at fremførte politiske budskaber kan vinde genklang i andre sammenhænge, eller blot at en positiv grundholdning kan etableres over for den biograferede.

Undtagelser ligger i den kontekst, hvor en i forvejen meget kritisk læser næppe lader sig påvirke, og man kan også stille spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad en kritisk læser overhovedet sætter sig for at læse en sådan biografi. Men teksten tilbyder en ændret opfattelse af ethos.

Mange positive ethos-opbyggende narrativer kunne give bagslag ved at bringe biografens kritiske metode i tvivl og dermed underminere genreforventningen om biografiens objektive tilgang. Kritiske udsagn og vinkler kan i den forlængelse ligefrem virke ethos-opbyggende i en samlet vurdering, fordi de øger indtrykket af troværdighed i andre centrale passager. Karaktertræk i kritiske narrativer fx om overdrevet kontrol og mistænksomhed i relation til andre mennesker, forsvares implicit gennem fortællinger om fx streng opvækst, autoritetssamfund, mobning og målrettethed.