Journalism of hope or hate?
I hans tid som chefredaktør har redaktionsmøder på BNY altid haft følgende dagsorden: hvem skal vi tryne i denne uge? Efter hvert redaktionsmøde blev toppen af dansk erhvervsliv på skift trukket igennem Lindholms mediemaskine. Lige fra A.P. Møllers kartelsager over M2 Invests IT-bobel til Lundbecks boomerang branding. Det havde sin pris. Til sidst valgte læserne og direktøren for BNY at pege fingre ad ham, som havde peget fingre ad alle andre.

BNY: mod erhvervslivet for erhvervslivet for længe
Historiens morale er, at BNY har skrevet mod erhvervslivet for erhvervslivet for længe. En uholdbar strategi , der hverken sælger eller skaber sympati. Lindholm måtte væk for at give plads til en ny langt mere kvalificeret journalistik. En erhvervsjournalistik som vil den gode historie for at skabe den medvind og de helteportrætter, som er og bliver det eksistentielle brændstof for læserne og genren som sådan. Fyringen er et udtryk for den grundlæggende konflikt mellem viljen til indsigt kontra Watergate afsløringer som journalistisk ideal. Det var denne konflikt, som til sidst fældede Lindholm. Han så historien i afsløringens perspektiv, mens læserne af BNY ville se dansk erhvervsliv i et større perspektiv.

Farvel til dyneløfteren
Set i lyset af Berlingske Tidendes overtagelse af Børsens Nyhedsmagasin er ændringen logisk. Berlingske laver en slags bladkonvergens mellem BNY og det nylancerede erhvervstillæg Berlingske Business, og jo mere Berlingske Tidende kører i borgerlig friseret retning, desto mere uheldig blev Mikael Lindholms positionering som erhvervslivets dyneløfter.

Viljen til et vide mindre
Den vigtigste opgave for den nye chefredaktør bliver derfor at positionere BNY i retning af Harvard Business Review , Mandag Morgen og Financial Times . Kort sagt i retningen mod den positive, internationale og knivskarpe erhvervsjournalistik med udsyn. De lysende forbilleder er Harvard Business Review og Financial Times som år efter år insisterer på, at erhvervsledere i verdenseliten er mindst lige så optagede af etik, filosofi og teknologi som bundlinjen. Præmissen for dem er, at læserne ikke er dumme i nakken, fordi de har tjent 10 millioner dollars. Tværtimod. De tror på læserens nysgerrighed og lyst til at vide mere.

Fortune som forbillede
De var ikke Lindholms inspirationskilder. Hans redaktionelle forbillede var Fortune. Han ville lave Fortune på dansk. Derfor sladderhistorierne og de kedsommelige opremsninger af personlige netværk. Derfor de uendelige mere eller mindre meningsløse pseudovidenskabelige hitlister med alt for få respondenter. Lister som ikke var andet end en undskyldning for at sætte skiftevis Lego, Novo eller Mærsk på forsiden. År efter år det samme KFX indeks forklædt som en ”ny” hitliste. Hitlister er desværre ikke i længden i et hit, fordi listerne aldrig kan erstatte redaktionel originalitet. I deres sjæl er de provinsielle og dermed potentielt uinteressante for den ambitiøse del af dansk erhvervsliv. En læsergruppe som ellers gerne skulle føle sig velkommen i BNY hver gang.

Erhvervslivets Henrik Qvortrup
Berlingske Nyhedsmagasin vil derfor fornuftigt nok skifte stil for forsat at kunne byde de rigtige læsere velkomne. Det bliver dog uden Lindholm. Han drev sit blad på den præmis, at dansk erhvervsliv i bedste fald sover i timen, i forhold til de globale dagsordener, i værste fald er de en samling fiflere og ignoranter, der prøver at styre erhvervs- og samfundsudviklingen. Sandheden er nok, at karakteristikken passer bedre på hans eget blad. Men nu er erhvervslivets Henrik Qvortrup altså stoppet - for sladder historierne skal skiftes ud med seriøsitet og formidling af erhvervslivets interesser.

Her hjælper ingen kære VL-gruppe
Opgaven er nu at skrive for erhvervslivet med erhvervslivet med fokus på de internationale dagsordner. Og det var på tide, at BNY vågnede op. Magtudredningens sidste del er netop blevet offentliggjort og viser, at erhvervslivet har præcis så god eller dårlig en adgang til magten som for eksempel fagforeninger og Ngo’er. Når det drejer sig om magten i samfundet og magten over læserne, hjælper VL-grupperne hverken dansk erhvervsliv eller BNY. Som alle andre må de kæmpe for deres sag. Her vinder det bedst argument. I den kamp har de brug for en erhvervsjournalistik, som skriver om andet end ugens sidste nye hitliste.