Navnene skifter som bogstaverne i alfabetet, men budskabet er altid det samme, lige meget hvordan de sættes sammen. Opskriften er altid at følge lige netop den model, standardløsning, teori eller framework of understanding, så vil rigdom, arbejdsglæde, salg og al verdens lyksalighed komme til virksomheden i løbet af kort tid. Det er dog kun en stakket frist, for når man først har brugt alle pengene på den mystiske forkortelse og er begyndt af forstå blot en smule af magien, breder der sig en tom fornemmelse af, at fremtidens mirakelord er blevet til fortidens forældede teori. For management-moder er som et Janusansigt, hvor alt det, som netop gør dem sexede i dag, er det, som gør dem usexede i morgen.

Tænk blot tre år tilbage i tiden. Ingen råber i dag højt om corporate branding. Det var der mange, som gjorde dengang for tre år siden, men nu er den flygtige tidsånd flygtet fremad med alle sine medløbere, og glemt er corporate branding. Fremad mod nye management-moder, som lover alt det, som ingen, hverken forkortelser, smukke engelske gloser eller mennesker nogensinde kan holde.

Hver gang gentager historien sig fra den begejstrede begyndelse til den snigende desillusion og endelige forkastelse. Hver gang er løsningen blot blindt at haste videre til næste mirakelkur, som om intet er sket og intet er lært. For historieløsheden er historien om dem alle.

Nu er og skal alting være LEAN, og historien kan begynde forfra. Opskriften er japansk snusfornuft, og inspirationen er Toyotas samlebåndsfilosofi. Målet er at få has på sløs og slendrian, hvor end det viser sig. Ikke et ondt ord om snusfornuft, men snusfornuft er og bliver ikke andet end snusfornuft. Modtagelsen af LEAN har været delt. Enten har man begejstret omfavnet Lex Toyota eller negativt indset, at al den fokus på effektivitet dræber kreativiteten. Fælles i deres uenighed er de dog enige om, at LEAN gør en forskel, blot med forskelligt fortegn. Intet kunne være mere forkert.

Management-moder, LEAN inklusive, er i store træk ubetydelige ligegyldigheder. For nogle år siden læste jeg et videnskabeligt studie i Harvard Business Review. Forfatterne havde sammenlignet 1000 virksomheder i USA. Den ene gruppe havde aldrig brugt så meget som en krone på TQM, BPR, LEAN eller andet gøgl. Mens de sidste 500 havde været hele møllen igennem. Resultatet var opsigtsvækkende. Ingen forskel kunne ses. De, som pligtskyldigt havde fulgt enhver mode, havde intet vundet. Hvorfor mon det?

Fordi det at drive virksomhed med succes aldrig har handlet om at være med på moden. Tværtimod, moder kan sikre den operationelle effektivitet i Portersk forstand, men effektivitet kan kopieres af enhver konkurrent. Effektivitet er derfor aldrig det samme som et unikt strategisk koncept, som i sin essens ikke kan kopieres. Tiden og medløberne indhenter alle moder, mens monopolstillinger og geniale koncepter aldrig kan imiteres eller indhentes.

Tænk blot på Mærsk. På trods af rettidig omhu har Mærsk intet med LEAN at gøre. Esplanaden har aldrig nogensinde været med på moden, og det har de tjent milliarder på. Hemmeligheden er, at de med et genialt container koncept har satset på markeder med høje adgangsbarrierer og store exit omkostninger såsom olie og containerskibe. Med Mærsk, som med enhver anden virksomhed, er deres skæbne bestemt af markedets strukturelle forhold og et koncept, et netværk eller en proces, som ikke let kan imiteres.

Med strukturalisten Porter kan man sige, at ingen kan slå markedet og tjene flere penge, end strukturen skaber mulighed for, medmindre man skaber superoptimal profit gennem et monopol. Det er derfor hverken karismatiske ledere, større effektivitet eller smarte moder, som gør forskellen. Det er evnen til at skabe sig en monopolstilling og noget ikke-kopierbart på det rigtige marked med det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt, som er hemmeligheden.

Familiens teenagere kan købe alt det modetøj, de vil, men det er aldrig svaret på deres eksistentielle usikkerhed. Virksomheden kan følge alle de moder, de vil, men det er aldrig svaret på deres fremtid. Resultatet er blot, at alle bliver mere forvirrede og glemmer, at målet er at skabe moden, ikke at følge den.