Leadership for citizenship

Skrevet af

Christian Kock
Professor

51 artikler

0 indlæg

Hvad var Obamas budskab i indsættelsestalen? Vi bad retorikprofessor Christian Kock lave en analyse. Med den vanlige pompøse og patosfyldte stil, fik Obama endnu engang slået fast, at vi går en ny og bedre tid i møde. En tid med Leadership for citizenship.
I sin indsættelsestale levede Obama op til en række høje forventninger, men på nogle punkter overraskede han også. Overraskende var det, at han efter en enkelt indledende anerkendelse af George Bush for hans ”service to the nation” var meget klar i mælet om alle de politiske emner, hvor hans regering vil gøre noget ganske andet end forgængerens og rette op på fejl og forsømmelser fra hans tid: ”we come to proclaim an end to the petty grievances and false promises, the recriminations and worn out dogmas, that for far too long have strangled our politics” ... ” the time has come to set aside childish things” ... ”stale political arguments that have consumed us for so long no longer apply”.
 

Ingen særlig forsoning
Det er normalt, næsten genredefinerende, for indsættelsestaler, at de rækker hånden ud til forsoning og forbrødring – nu skal vi stå sammen, jeg er præsident for alle. Den store forsoningsgestus over for republikanerne og andre, der ikke kan lide Obama, er der ikke i talen her. Den samler sig om, at vi skal stå sammen om udfordringerne foran os og i en solidaritet ikke kun med hinanden som amerikanere, men med ”each nation and every man, woman, and child who seeks a future of peace and dignity”.
  
Det skjulte jeg
Han nævner også sig selv, men på en indirekte måde: ”a man whose father less than sixty years ago might not have been served at a local restaurant can now stand before you to take a most sacred oath” – altså ham selv, hvis far var sort. Det er typisk for Obama og andre store folketalere at bruge den slags ”halvkvædede” sætninger, hvor tilhørerne selv skal føje det sidste stykke af fortolkningen til. Det var det, Martin Luther King gjorde i sin ”Dream”-tale, holdt på samme sted som Obama, hvor han siger ”let freedom ring” – fra højdepunkter i New Hampshire, Colorado, California, ”but not only that: Let freedom ring from Stone Mountain of Georgia. Let freedom ring from Lookout Mountain of Tennessee” Han mener jo fra Sydstaterne, dér hvor King og hans racefæller stadig var holdt ude og undertrykt – men det skal tilhørerne selv lægge til, og det formår de selvfølgelig. Derved sker der det, at tilhørerne aktiveres, inddrages og rives med i det taleren siger.
    
Den pompøse stil
Ikke kun i disse effekter er Obamas tale inspireret af King. Typisk for begge er den gennemførte højtidsfulde stil. Hele vejen igennem holder Obama i denne tale en højtidsfuld, næsten pompøs stil. Her er retoriske gentagelseseffekter: ”For us, they packed up their few worldly possessions ... For us, they toiled in sweatshops ... For us, they fought and died” – og her er antiteser og rytmiske passager og ”tretrinsraketter” (som de lige citerede ord også er et eksempel på).
    
Vi er med til noget stort
Man kan spørge, hvad alt det skal være godt for. Er det ikke ren pynt og et bevis for at ét er ”ren retorik”, et andet er ”realiteter”? Nej, den grandiose stil i en tale som denne er som den højtidelige orgelmusik ved en kirkelig handling, det være sig et bryllup eller en begravelse. Den løfter og samler os og indgiver en følelse af, at vi er med til noget stort, noget gribende og historisk. Men vi skal ikke sløve hen; skønt stilen er ensartet ”høj”, er der andre ting, der varierer – således periodelængden med udtalt vekslen mellem meget lange perioder og ganske korte, som her:

”What is required of us now is a new era of responsibility — a recognition, on the part of every American, that we have duties to ourselves, our nation, and the world, duties that we do not grudgingly accept but rather seize gladly, firm in the knowledge that there is nothing so satisfying to the spirit, so defining of our character, than giving our all to a difficult task. This is the price and the promise of citizenship.”

Den røde tråd
Dette er en tale, som måske ikke har lige netop den ene sætning, der bliver et mundheld som f.eks. Kennedys ”ask not what your country can do for you ... ” – men den har i høj grad rød tråd.

Udfordring, fælles ansvar, pligt, ydmyghed, åbning for verden – disse temaer går gennem det hele; og så er der andre emner, som ikke er kommet med i lige netop denne tale, f.eks. Israel-Gaza konflilkten.

Man kan ikke nævne alt, så bliver talen et sammensurium. Man skal hellere slå én ren tone an med stor kraft, gerne en, der er alvorsfuld. Og gerne én, hvor ikke alt, hvad man siger, på forhånd er screenet for fokusgrupper og henvendt til segmenter, der mener det samme i forvejen. At give vælgerne, hvad man tror, de vil have, eller rettere, få dem til at tro, at man giver dem, hvad (man tror) de vil have – det er en spindoktor-recept. At give dem det, man selv tror på og derfor vil have alle med på, uanset at det stryger nogle mod håret – som f.eks. denne tretrinsraket, der nok skal få Ann Coulter og konsorter op i det røde felt (og som man næppe vil høre Anders Fogh ytre herhjemme): ”We are a nation of Christians and Muslims, Jews and Hindus — and non-believers” – at sige den slags ting, det er, med et godt amerikansk ord, leadership. Leadership for citizenship.



Læs flere analyser af talen:
Financial Times
Slate
New York Times
Economist

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Kampagnerådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Mangfoldighedsspecialist

Frist: 14. december

Studentermedhjælper

Frist: 18. december

Digital Kommunikationskonsulent

Frist: 12. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.