En ny sherif er på vej ind i byen

Her kommer Kforums bud på regeringen 'Lars Løkke Rasmussen II'. Og ja - de Konservative kommer med i regering igen, det bliver et værre cirkus, hvis de skal sidde og surmule udenfor. Kristian Jensen får en trojansk hest, der kommer gamle kendinge til Finans- og Miljøministeriet, Trolex bliver rehabiliteret som krigsminister, og de sidste kræfter bliver vredet ud af Bertel i Sundhedsministeriet.
Kforums liste er bygget på sladder, spekulation og gætterier i netværket af anonyme kilder og folk, der selv tror, de ved en masse, men som nok ikke gør det alligevel. Med andre ord: god journalistisk metode. Vi spekulerer højlydt.
 
 
De kommer og de kommer snart. Vi har samlet Lars Løkkes ny LLR II regering inklusiv Trolex. Polfoto/Jens Dresling. 
 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Ja. Hvis første del af det nye århundrede er borgerligt, som sidste del af forrige århundrede var socialdemokratisk, risikerer vi, at Lars Løkke bliver Venstres Anker Jørgensen. Anker fik overdraget regeringsmagten af Krag for umiddelbart efter at blive sat på porten. Og så alligevel formåede han at vinde nøglerne tilbage igen med det samme. Det samme kan Lars Løkke måske. På mange måder ligner de hinanden; begge er små, runde og folkelige, begge kommer fra lokalpolitik, begge driver politik i krisens skær, og begge fik tøjlerne i utide af store, karismatiske partifædre, hvis sko er svære at fylde. Om Løkke så kan få sit eget årti ligesom Anker, det er for meget at spå om. Så skal der i hvert fald ske noget drastisk med hans personlige popularitet.
 
På trods at kriser om bilag, dyre flybilletter og jakkesæt smiler Lars Løkke stadig. Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard.  
 
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Det bliver Claus. For så er der både en, der kan forhandle med DF, og en, der kender ”finansen”. Måske Peter Christensen får den om et par år. Men sporene fra en uerfaren finansminister skræmmer. Og det vil Lars Løkke gerne undgå. Claus Hjort er en veteran, der virker. Og veteranen har hældt meget vand ud af ørerne i den offentlige opbakning til Lars Løkke gennem dennes kriser.
 
Claus kan det med tal. Han er en veteran, der virker. Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard. 
 
Udenrigsminister Lykke Friis (V)
Det kan godt være, hun siger, at hun ikke vil. Men hun bliver spurgt. Og så er det svært at sige nej, når man slipper for folketingsgruppe og valgkreds og alle de andre ting, der gør politik vederstyggeligt. Nu er Udenrigsministeriet ikke det vigtige ministerium, det var engang. Engang var det et af de vigtigste ministerier og en fornem og ombejlet post. Flere af de sidste udenrigsministre er imidlertid blevet ødelagt på, at man ikke kan rejse og passe det hjemlige samtidig. Man var nærmest adelig som udenrigsminister engang, men nu er man meget dødelig – bare spørg Lene og Villy. Og Lars Løkke har det evige problem med kvinder i Venstre; der er godt nok ikke mange. Lykke Friis ville være et sympatisk og kompetent ansigt på Danmark, og Venstres gruppe må æde, at der kommer en udefra her.
 
Her er der alligevel et aber dabei: Søren Gade har længe været rygtet som minister, efter at han hjalp Løkke med at beholde tronen. Sladderen siger også, at det bidrog til, at Gade mistede sin stol i L&F. Så Løkke må skylde noget. Men der er grænser for, hvor mange udefra Løkke kan bringe ind, når han sidder med en stor gruppe af store egoer, som alle selv mener, de er klar til det store. Vil Lykke Friis alligevel ikke, åbner det porten for Gade. Enten i UM eller andetsteds. 
 
Lykke Friis ville være et sympatisk og kompetent ansigt for en Venstre-regering. Foto:Polfoto/Jonas Olufson. 
 
Økonomi-, erhvervs- & vækstminister Peter Christensen (V)
PC er populær i det politiske miljø. Han har passet alt, hvad han skulle, med ildhu, har været en tro støtte i Venstres klonkrige og været en ihærdig finansordfører. Erhvervs- og Vækstministeriet får nok sit økonomiben tilbage, det er et sted med muligheder, økonomi og eksponering. PC får det tunge ministerium og dermed et kolossalt netværk i både det halvoffentlige og erhvervslivet foræret. Vi spår denne unge Jedi en stor fremtid.
 
Peter Christiansen har fint passet Venstres klonkrige. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
Ingen har kæmpet hårdere, vildere, mere indædt for Lars Løkke som politisk leder i Venstre. Lars Løkke vil sige, at sagen om Skatteministeriets læk af Thorningfamiliens skattepapirer har frikendt Trolex. Og denne blodsbroder er tilbage. Og det var nok planen hele tiden; overlevede han kommissionen, var der en fast stol til Troels både om bordet og i baren. Forsvarsområdet har Troels Lund fået lov at køre selv, og det ministerium, der har været en popularitetsmaskine for flere af de seneste ministre, får også lov at prøve at rehabilitere Troels Lund. 
 
Troels Lund th. har virkelig stemt på Løkke. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Indenrigsminister Lars Krarup (V)
Krarup stod med Løkke, da Kristian Jensen-oprøret skulle stoppes, han var med til selveste ”mødet”, hvor det hele blev handlet af. Lars Krarup kommer også udefra, til gruppens frustration, men han får Indenrigsministeriet og dermed fornøjelsen af at adressere fx kommunalt bureaukrati, KL, udligningsordninger og endnu en udsættelse af den nødvendige ændring af styreformen i København. Et logisk afsæt til den post for en af de stærkeste kommunale græsrødder i partiet - noget, der vil mildne irritationen over endnu ikke folketingsvalgte politikere. Alternativet er den formentligt folketingsnyvalgte regionsboss Carl Holst.
 
Lars Krarup er klassens nye dreng. Foto: Polfoto/Gorm Branderup. 
 
Sundhedsminister Bertel Haarder (v)
Bertel vil nok gerne være formand for Folketinget. Men titlen som ceremonimester går til Pia Kjærsgaard. Så hvad skal Bertel have? Sagen er, at Bertel er – eller har været – en fremragende og energisk reformator, men hvad i alverden vil Lars Løkke reformere? Ingenting, så vidt vides.
 
Tilbage står det monstrøse sundhedssystem: Danskerne siger kontinuerligt, at sundhed er vigtigt, når de spørges om, hvilke emner de går op i. Supersygehusene skal nok gå i regional ged. Og vi har et sundhedssystem med et antikveret og komplet utransparent ”familielæge”-system, stigende medicinpriser, flere ældre og svingende kvalitet. Og det er ikke en post for en ung minister, der skal udvikles: Folk dør, når ting går galt. Bertel får lov at bruge sine sidste kræfter på at finde en fremtidsmodel for det her mareridt. Vi forventer mere af en sundhedssektor, der hver dag kan mere med ny teknologi og ny medicin. Vi vil bare ikke betale mere for det. Er der en løsning, der indebærer, at vi ikke skal bruge mere af BNP på sundhed? Næppe. Men uanset hvad skal ”løsningen” nok helst indeholde en større andel af private operatører, før chefen LLR er rigtig glad. Uanset at det kun gør opgaven endnu mere umulig, for det gør det bestemt ikke lettere at holde udgifterne nede.
 
Hvad skal Bertel have? Foto: Polfoto/Henning Hjorth. 
 
Transportminister Martin Geertsen (V)
Ordfører for betalingsring og andre mærkelige korstog; den evigt (Pind)loyale Geertsen bliver transportminister. Bilen er et frihedssymbol, han vil forstå at fejre, og så glemmer vi lige et øjeblik, hvor stor en økonomi og hvor komplicerede projekter der rent faktisk ligger under den kasket.
 
Ordfører for betalingsring og andre mærkelige korstog, Martin Geertsen. Foto: Polfoto/Rasmus Flindt Pedersen. 
 
Beskæftigelsesminister (og minister for nordisk samarbejde?) Kristian Jensen (V)
Kristian Jensen vil ikke kunne sige, at det er under hans status som næstformand i Venstre. Når Mette Frederiksen kunne løfte det ministerium som kronprinsesse i S, kan han vel også? Det er et nådesløst hverv, der venter: Manden skal ud og tage penge fra de fattige, de svage, de arbejdsløse. De skal kostes ud til job, der kun eksisterer langt ude i fremtiden i et regneark i Finansministeriet.
 
Der findes endeløse mængder af mærkelige sygedagpengeordninger, skånejob, revalideringer, matchgrupper, utilfredse sagsbehandlere, socialarbejdere, 26.000 siders dagpengeregulering og 300.000 på førtidspension (!), før man overhovedet har kigget på stakken…De fleste normale mænd ville bunde en halv flaske whisky og trække splitten i en granat efter første dag. Stakkels Kristian – Mette havde det med sig, at alle vidste, hendes hjerte var rødt og bankede for dem, der havde brug for en chance mere. Så der var trods alt medløb fra arbejdstagerne og opinionen generelt. Den hjælp får blå Kristian ikke. Hvis Løkke er ond, giver han ham det nordiske samarbejde også. Bare fordi han kan.
 
Kan Kristian Jensen tage fra de fattige og stadig være populær? Foto/Polfoto: Mikkel Kahn Tariq. 
 
Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
De fleste af landbrugets frustrationer ligger i realiteten på Miljøministeriets område. Her får Venstres bønder i baglandet en af deres egne. Der bliver nok ikke fuld skrue på den grønne omstilling i denne omgang. Roald Als derimod får det virkeligt festligt.
 
Hans Christian Schmidt får sit at se til på miljøfronten. Foto: Polfoto/Per Folkver. 
 
Minister for by, bolig og landdistrikter Thomas Danielsen (V)
Der skal nogle unge mænd frem også. Og folk har glemt, han kører for stærkt, om en måneds tid. Og hvem pokker gør ikke det. Thomas kommer fra den del af Jylland, Lars Løkke glemte, da han sidst satte regeringshold. Der var lovlig meget Nordsjælland over det første LLR-hold. Det har han lært af. Og han skal jo alt andet lige være lidt mere opmærksom på sit parti, end han skulle før. Halvdelen af dem – mange med base i det midtjyske - har lige prøvet at vælte ham.
 
Som brødre vi dele. Thomas Danielsen tv. hygger under paraplyen med Peter Christensen. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V)
Det er der vist ikke mange, der ikke tror: Lilleholt er Venstres mand på området. Og dybt forankret i landets små energi- og fjernvarmeproducenter. Om Vestas bliver lykkelige? Maybe not so much. Lilleholt mener officielt, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, men at det går alt for stærkt med etableringen af vindenergi. Det betyder nok, at vi skal frigøre os fra kul, gas og olie ved at sætte strømgeneratorer på alle cyklerne i fitness dk.  
 
Lilleholt er Løkkes mand. Foto: Polfoto: Mikkel Khan Tariq. 
 
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Karen Ellemann (V)
Når nu landmændene får en old school venstremand til at holde styr på de grønne ambitioner i Miljøministeriet, så må de leve med, at der kommer en kvinde i Fødevareministeriet, der ikke udspringer af landbruget. Venstre kan godt se, at Dan Jørgensen fik meget ud af en slags værdidiskussion om fødevarer. Karen Elleman får lov at prøve at løfte fødevareområdet og den offentlige samtale om madkvalitet, der er kommet for at blive.
 
Karen får lov til at løfte fødevareområdet. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Socialminister Sophie Løhde (V)
Vi prøver med en ung kvinde her. Ingen ved, hvordan hun vil klare det. Socialministeriet har uhyggeligt mange sager. Men for en Venstrekvinde med ildhu må der være noget at komme efter i velfærdsstatens klientelisme. Men tak skæbne, for en debut på arbejdsmarkedet. Der er synlighed nok i det til, at hun også vil kunne bringe eget navn i spil til arvefølgestriden.
 
Sophie Løhde er ung men har ilhu. Foto: Polfoto/ Thomas Sjørup. 
 
Minister for videnskab, teknologi og udvikling Ellen Trane Nørby (V)
Et ministerium, der har været svært at få profil ud af. Måske det også er en mærkelig udspaltning af Undervisningsministeriet. Men mon ikke kunsthistorikeren vil kunne få noget ud af det. Selvom det har været det mediemæssige, der har trukket det for Ellen Trane længe, så er det nok her, hun lander. Kulturen og medierne skal kons’erne have.
 
Ellen Trane Nørby og Bertel Haarder. Foto: Polfoto/ Jens Dresling. 
 
Justitsminister Søren Pind (V)
Søren vil gerne være udenrigsminister. Men det bliver han ikke. For det første er det et sted, hvor meget kan gå galt, og hvor ingen bemærker, hvis det går godt. For det andet siger Søren Pind jo, hvad han mener. Og det er vist ikke definitionen på, hvad en diplomat i eksportfremmetjenesten må. Med Pind som udenrigsminister ender vi som Sverige; et land med en moralsk udenrigspolitik. Der vil både blive forlangt landkrig i Syrien, stop for Obamas dronekrig, drukket kaffe med tibetanere i badehåndklæder og fordømt saudiarabiske halshugninger af kvinder. Han vil sikkert også sige, at Putin er en skurk. Pind kan ikke lade være med at gøre noget, der er rigtigt, hele tiden. Så det går virkelig ikke.
 
Næh, Lars Løkke vil have sin stærkeste holdningsmaskine i den danske debat til at sørge for, at politiet sætter forbrydere fast, og at de kommer laaang tid i fængsel (eller deporteres). Der er folk, der skal udvises, og der er (potentielle) landsforrædere, der skal for retten – og alle ved, at med Søren vil fædrelandskærligheden og en streng og blussende retfærdighedsiver regere i Justitsministeriet. Og så er Søren Pind jo faktisk jurist, der har undervist i mange år på universitetet. Pind bliver politichef. Manden lavede en lille genistreg, da han blev udviklingsminister, han gav den diminutive portefølje schwung og værdimæssigt pondus ved at udråbe sit lille ministerium til ”Frihedsministerium”. Når Pind bliver justitsminister, vil han i bedste westernstil, til højlydt og henrykt jubel fra Reagan-klubben, med skæv mundvig sige: ”There’s a new sheriff in town”.
 
Søren Pind må kigge længe efter udenrigsministerposten. Foto: Polfoto/ Jens Dresling. 
 
 
Minister for flygtninge, indvandrere og integration Inger Støjberg (V)
Ja…lær at leve med det. Der er lukket lidt luft ud af DF’s ballon, og i V tænker de nok, at det skyldes, at der ikke er så meget luft imellem dem og DF’erne overhovedet. Inger har helt taget scenen fra DF’erne. Så må vi se, om Støjsenderen kan holde kadencen, når hun kommer til at sidde med sagerne. Det er et frygteligt ministerium, der har taget pippet fra flere af dem, der har siddet med det. Men det er så betændt en samtale og har så meget bevågenhed, at det nok kræver sit eget ministerium. Det er bare ikke nogen popularitetsmaskine, det hus. Der er mange grædende børn og modbydelige enkeltsager, torturofre, iturevne familier, desperate mennesker og så den fejlslagne integrations drenge i de hærdede indvandrerbander, man ikke kan deportere, for de er sgu født her. Suk. Man skal passe på, for man kan få, hvad man ønsker sig, Inger.
 
Inger bliver minister for flygtninge, indvandre og integration. Foto: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Politisk ordfører: Mon ikke det så er Jakob Ellemann-Jensens tur?
Og dermed er unge Ellemann også next in line til en ministerpost sammen med den Carl Holst, der bliver valgt til Folketinget. Og selvom sidstnævnte er et stort navn i Venstre og LLR-støtte, så tror vi, at han får et par år i Folketinget til at lære det parlamentariske, før ministerbilen venter. Men posten som indenrigsminister ligger og vipper mellem regionale Holst og kommunale Krarup.
 
Bliver den nye politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen? Foto:Polfoto/Ditte Valente. 
 
Og så er der de Konservative
Ja – her på Kforum siger vi, de kommer med. Også selvom det længe har set ud, som om de ikke havde noget at bidrage med, og som om DF ville kræve dem ud af regeringskontorerne. I V og DF var de godt nok trætte af Barfoed. Bemærk også hans fravær på denne liste. Men regeringen bliver trampet ihjel af gæs, hvis den skal forhandle med DF, LA og K hver eneste gang. Det bliver tre skålfulde af Løkkes kød, der skal bæres ud foran kameraerne hver gang. K må op i vognen.
 
DF’ernes aversioner over for K er også mildnet efter partiets deroute. Ikke at man kan slippe uden sonoffer. Men det bliver Bertels drøm om at blive formand for Folketinget, der ofres. Det vil være en uhyre symbolsk sejr for Pia Kjærsgaard at få den foræret. En vindikation af hendes liv og parti - og når nu ikke Thulesen VIL i regering, så er det da en krone, man kan se på værket. DF får Folketingets formand – en stor symbolsk post for dem, komplet gratis for Lars Løkke politisk. Og så er der plads til K.
 
 
Pape: Kilde: Polfoto/Jens Dresling.
 
Undervisningsminister, vicestatsminister Søren Pape Poulsen (K)
Ja – han skal ikke lægges ned af arbejde, han er jo helt grøn. Han skal først i praktik. Der er lavet forlig på området. Og der skal ikke laves for meget om; de stakkels lærere må få noget ro nu. Her kan Pape tale værdier, rejse meget rundt i landet og have tid til partiet og parlamentet, som han jo også skal lære. Kons’erne får skolerne, som jo også er meget vigtige for danskerne. Til gengæld må det mærkelige korstog mod lektiecafeerne høre op. Ingen fatter, hvad K har lavet her, partiet står alene med afvisningen af lektiecafeer, og de får ikke lov at rode rundt i den hvepserede. Slut, prut – du får bilen, men du må ikke dreje på rattet, Søren.
 
Søren Pape th. skal i praktik i Folketinget. Foto: Polfoto/Charlotte De La Fuente. 
 
Skatteminister Brian Mikkelsen (K)
Der skal være noget, der gør, at K kan komme i økonomiudvalget, så næste levende billede i rækken af skatteministre bliver Brian Mikkelsen. Så hvis ikke boligejerne var fredet før – så bliver de det nu! Det bliver også den reelle magthaver i K, der bliver partiets repræsentant i Ø-udvalget.
 
Brian styrer skatten. Foto/Polfoto: Jens Dresling. 
 
Minister for udviklingsbistand Naser Khader (K)
Det ligger i kortene, at kommer K med, så er Naser lovet en ministertaburet. Men integrationsministeriet ville æde ham op på en formiddag; sværddansen foran kameraerne på de opslidende sager ville han holde kortere til, end Uffe Elbæk holdt til Kulturministeriet. Og det kræver for meget arbejde og for store krav til at kunne detaljerne; næh, udenrigsminister light, det bliver han. Pind kaldte det frihedsminister. Vi gætter på, at Khader vil kalde det demokratiminister. Lad lyset skinne ud i det udemokratiske mørke, Naser.
 
Naser Khader kan være glad. Han skal måske være minister for udviklingsbistand. Foto: Polfoto/Niels Hougaard. 
 
Kulturminister Mai Mercado (K)
Hvad har K af kvinder? Og den næste generation skal frem. Søren Pind ville være den måske kommende regerings største trumfkort at spille som kulturminister, men det vil han nok selv være skuffet over. Og vi har jo haft nogle morderligt kedelige og ikke særligt livlige eller iderige kulturministre før, og riget består. Den nuværende minister, mener flere, har indtaget en Holger Danske-positur; hun skal nok vågne, hvis nogen kommer og truer Danmark, men indtil da…
 
Mai Mercado får lov at prøve; hvis posten går til K – og det gør den, for den har potentiel stor synlighed, men lille potens – hvem i alverden skulle det ellers være? Ministeriet er en kæmpe gave, hver eneste avis har en kultursektion, spiller man kortene rigtigt, er der uendelig eksponering – og så er det jo faktisk et job, hvor man møder sjove mennesker. Hvis ikke Mercado kan bygge en politisk karriere på det ministerium, er K blevet et rent mandeparti langt, langt ud i fremtiden.  
 
Får Mercado lov at få kulturministerposten? Foto: Polfoto/Philip Davali. 
 
Minister for ligestilling og kirkeminister Kasper Elbjørn (K)
Margrethe Vestagers analyse var, at hun kunne tage Ligestillingsministeriet og ændre det fra at være et ministerium for privilegerede kvinders ambition om endnu flere privilegier til at være et ministerium, der kunne arbejde med andre dagsordener (fx ligestilling for og i etniske minoriteter). En original og god ide. Det er jo for pokker et værdiministerium, hvis der nogensinde var et. Derfor pegede hun på Manu Sareen og signalerede dermed, at ligestilling nu skulle have etnisk dimension. Om der så kom noget ud af det…tja, bum. Kons’erne har et kæmpe talent- og rekrutteringsproblem, men de ser Cepos-stifter og Saxo Banks kom-chef Kasper Elbjørn som en del af fremtiden. Han er kommet til for nylig som del af oprustningen/redningen. Meget af den lidt aparte ledelseskabale, der bragte den komplet ukendte Søren Pape til magten i partiet, handlede om at afskære typer som Rasmus Jarlov og Mads Holger fra at overtage og tivolisere partiet på mellemlang sigt. Elbjørn skal frem og så på valg. Og nu kommer vi til det med at bruge Ligestillingsministeriet til noget andet end totem for det sekteriske feministmiljø: Kasper Elbjørn er som homoseksuel et godt borgerligt bud på en, der kunne bruge posten til at tale til vælgergrupper, der traditionelt har følt sig hjemme i og mest trygge ved de røde.   
 
Kasper Elbjørn som minister for ligestilling og kirkeminister? Foto: Polfoto/Joachim Adrian. 
 
Men Helle skal nok vinde
Men altså – bare rolig: Selvfølgelig vinder Helle Thorning-Schmidt valget. Ungdomsarbejdsløsheden falder, Frederiksens reformer virker. Konkurrenceevnen retter sig, og der er styr på biksen: Økonomien går lidt hurtigere nu, og virksomhederne eksporterer som besatte. Og danskerne vil næppe kassere en regering efter første periode, særligt når oppositionen ikke er uenig med den i noget videre, og når den ledes af en person, de færreste ønsker som statsmininister. Helle Thorning og Bjarne Corydon har med visioner om reformamok, konkurrencestat, McKinsey-ledelse, togfond, lektiecaféer og senest en kampagne for hårdhændet asyl-/indvandrerpolitik fjernet enhver stank af bedaget venstrefløj. Man kan ikke finde en erhvervsleder, der ikke mener, at det har være den bedste regering i mands minde. Den er faktisk hjemme.
 
 
…this is as good as it gets
 
Der er bare lige det men, at almindelige mennesker (radikalt ord for vælgere) indtil videre ikke har fattet det, og at oppositionen ubegribeligt nok har ført uafbrudt i meningsmålingerne i tre år - kun afbrudt af den uge, det kom frem, at Lars Løkke ikke kunne betale sine egne underbukser. Så vi er jo ufatteligt nok nødt til at begynde at regne på en form for blå regering, hvis ikke snart danskerne fatter, at ”…this is as good as it gets”.
 
Alle fornuftige mennesker vil mene, at DF må med i regering. Så mange danskere kan man ikke repræsentere og så ikke på et tidspunkt tage ansvaret for at se, hvad man så kan gennemføre. Men det vil de bare ikke; Thulesen er for klog – han så, hvad der skete med Fremskrittspartiet i Norge. Han ved, at når han skal stå der med uld i mund og forklare, hvorfor intet kan laves om, så fordamper vælgerbasen. Måske det også forklarer, hvor stille han er for tiden: Han prøver at presse målingerne ned på de 15-16 %, der gør, at han legitimt kan holde DF ude af regering og stadig være en succes.
 
Her på KForum regner vi med, at valgresultatet ligger, så Løkke for brug for både LA og K’s mandater for flertal. Så vil Løkke prøve at få den ene med. Og LA skal nok ikke sidde i regering med DF som parlamentarisk sikring. Deres vælgere er også proteststemmer, der ikke ville kunne holde ud at høre dårlige undskyldninger også fra Samuelsen. Skulle det helt utænkelige ske, at HTS ryger på porten, så ser din kommende regering nok omtrent sådan ud.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job