Kunstneren som konsulent

Skrevet af

Kirsten Porskrog

2 artikler

0 indlæg

Et samarbejde med en kunstner kan tilføre erhvervslivet et pust af originalitet og spontanitet. Kunstens styrke er her, at den ikke bliver opfattet som kommerciel, men som et udtryk for livsopfattelser og følelser. Kunst kan bruges både som dekoration, provokation, som brand og som teambuilding. Af og til fører det endda mere med sig, end hverken kunstner eller virksomhed kunne forudsige. Men det kræver, at kunstneren indvier virksomheden i den kunstneriske proces. Ligesom lederen må være parat til at overdrage et ansvar til kunstneren.

Et kursus i at dirigere et symfoniorkester. Måske er din første tanke, at det må være et tilbud i højskolernes fælleskatalog. Men faktisk er eksemplet taget fra de kurser, der videreuddanner ledere. Det er kommet til verden i en tid, hvor kunstnere inviteres ind som konsulenter af erhvervslivet. Og hvor titler som kreativ direktør og historiefortæller så småt begynder at finde vej ind i jobannoncerne.
Hvor du som leder før skulle være coach, et ord hentet ind fra sportens verden, skal du i dag være kunstner – eller i hvert fald have en forståelse for den brug af kunst, der har sneget sig ind i virksomhedssproget. For som leder er det også blevet din opgave at indvie dine medarbejdere i kunstens verden. Det handler om at gå

fra manager til leder, hvor manageren er den, der udstikker ordrer og kigger på bundlinjer, mens lederen er den, der involverer medarbejderen og det hele menneske . Og det er netop her kunst kan ses som et værktøj for lederen. Samtidig har den nye ledertype fået til opgave ikke blot at sige ”hør!” til sine medarbejdere, men også ”se!” – eller endnu bedre: ”erfar!” . Kunstneren har her stor erfaring med at lade publikum se og endog føle. Han er vant til at lade sig påvirke af sin omverden og formidle disse indtryk videre til sit publikum. Og også dét kan lederen lade sig inspirere af. Jeg vil her pege på fire måder, kunst anvendes på: rent traditionelt som provokation og dekoration. Og som en ny udvikling også som branding og som del af en HR aktivitet, der er med til at udvikle samhørighed i en organisation. Men lad os tage dem én af gangen:

Kunst som dekoration
En organisation kan bruge kunst til at fortælle om sig selv, både fordi værkerne kan være smukke, og fordi avanceret kunst giver en signalværdi om en smagfuld virksomhed. Som seneste eksempel står malerprofessor Jesper Christiansens arbejde for Lundbeck. Hans 18 m. høje maleri bestående af svævende ord skal udsmykke medicinalfirmaets nye hjem i Valby.
At bruge kunst som udsmykning kan samtidig være en måde at skille sig ud på. I mængden af shoppingscentre kan man gøre sit eget lille butikscenter til noget særligt ved at lade kunst indgå som en del af den oplevelse, som centret tilbyder, sådan som det lille Ro’s Torv har valgt at gøre det i Roskilde.

Kunst som provokation
De fleste kunstnere vil dog nok insistere på en klassisk forståelse af kunst som et aktivt bidrag til samfundsdebatten. Kunst har den styrke, at den kan inspirere og provokere og dermed forny samfundets måder at opleve og beskrive på.
Den tidligere administrerende direktør på Novo Nordisk, Mads Øvilsen, fortæller fx, hvordan han købte provokerende kunst fra endnu ukendte kunstnere. Sigtet var at få medarbejderne til at stille spørgsmål – og allerhelst spørgsmål de slet ikke vidste, de var i stand til at stille .
Billedkunstneren Michael Brammer (ja! Ham med de udstoppede hundehvalpe og guldfisken i blenderen) er her et af de bedste bud på, hvordan kunsten bevidst kan skabe konfrontation og provokation, der er stærk nok til både at være et emne i dagspressen og i frokostpausen.

Kunst skaber brand
Uden hverken at ville udråbe det til stor kunst eller det modsatte, så er en guldfisk i en startklar blender unægteligt et eksempel på en public attention grabber. Volvo kunne derfor også føle sig sikker på presseomtale, da de ansatte Brammer til at samarbejde med dem i et helt år.
For Volvo var kunstens styrke også, at kunst ikke bliver opfattet som kommerciel, men som et udtryk for livsopfattelser og følelser. Kunsten udtrykker det impulsive og det originale, som reklamen har så svært ved at fange. Det gør det på den måde nemmere for virksomheden at komme i kontakt med sine omgivelser i et ellers over-kommunikeret samfund. Virksomheder har i dag brug for at kommunikere, at de tænker i andre baner end de kommercielle; at de har en holdning til deres omverden. Og her er kunsten et langt bedre virkemiddel end de traditionelle tv-spots.
Enkelte virksomheder har desuden set mulighederne i at benytte kunstnere til at løse helt konkrete opgaver omkring skabelsen af en historie, der kan styrke virksomhedens identitet. Det grundlæggende er her, at vi nu bevæger os fra kunsten som produkt til kunsten som proces. Kunstneren skal her ikke blot sælge sit værk, men må inddrage ledelsen og evt. også medarbejderne i det, han foretager sig.
Et eksempel findes hos dynekompagniet Quilts, der i øjeblikket samarbejder med billedkunstner Karsten Auerbach om at visualisere Quilts identitet. Samarbejdet har udover det oprindelige mål også medført en markedsstrategi, hvor atelierarbejder og udstillinger bliver en integreret del af Quilts brand.
Et andet eksempel er konferencecentret Fuglsøcentret, der inviterede forfatteren Mads Storgaard Jensen til dels at skabe en fremtidsvision om, hvor centret er henne om 5-10 år, dels til at inspirere ledelsen til at fortælle historien om Fuglsøcentret.
Det historiehæfte, der kom ud af samarbejdet, er med til at fastholde stedets historie og har samtidig skabt et sammenhold og en bevidsthed om arbejdspladsen hos medarbejderne, sådan som det hedder sig i evalueringen af samarbejdet .

Kunst skaber samhørighed
At se egne oplevelser udtrykt sprogligt giver nemlig mening. På Fuglsøcentret skete det gennem et historiehæfte, men fortællingerne kunne også have været mundtlige eller skrevet som en spalte i personalebladet. Når vi udtrykker os gennem sproget, får vores historier en særlig betydning og giver os en bevidsthed om fx vores arbejdsplads . Derfor vælger flere virksomheder da også at ansætte en husforfatter til at opfange de historier, der florerer på arbejdspladsen, og videregive dem i fx et nyhedsbrev. Enkelte historier kan måske bruges som ekstern storytelling, men langt de fleste historier har til formål at give medarbejderne en følelse af samhørighed om organisationen og en bevidsthed om det liv, der kendetegner arbejdspladsen.
Hos det skotske pr-bureau Great Circle valgte man yderligere at udnytte samarbejdet med to forfattere til at arrangere to oplæsningsaftner: én for sit eget personale og én for den lokale børnehaveklasse. Arbejdet med ord har altid været pr-bureauets job, men gennem forfattersamarbejdet og de to oplæsningsaftner opnåede medarbejderne en mere kreativ tilgang til det at skrive. Samtidig gav oplæsningerne bureauets ansatte en ide om, at deres arbejde med ord også har glæde for mange andre grupper end bureauets kunder.
En sidste måde at fortælle en historie på er gennem teatret. Det fynske Dacapo Teater er førende i Danmark, når det gælder om at fortælle en virksomheds historier på den store scene. Teatret giver den mulighed, at man kan stoppe op midt i stykket og spørge sine kollegaer, hvordan de forholder sig til det, der sker, og om der er noget, der kunne være gjort anderledes. På den måde bliver teaterstykket skrevet, mens det udføres. Som leder er man vant til at lave strategier og formulere handleplaner, som så alligevel må laves om, fordi der sker noget uventet. I teatret er åbenheden for det uventede netop det spændende. Lederen kan her lade sig inspirere af den improvisation, skuespilleren behersker. Ligesom skuespillet gør det muligt for både leder og medarbejdere at reflektere over situationer, de oplever på deres arbejdsplads.

Frynsegoderne
Som tidligere beskrevet ansatte Quilts billedkunstneren Karsten Auerbach. Formålet var at visualisere en identitet for dynevirksomheden. Men som noget uventet inspirerede Auerbach faktisk til at lade hele markedsstrategien få et strejf med malerkosten: Udstillinger og atelierarbejder blev en del af dynefirmaets brand. Hos Dyrup har man samarbejdet med kunstmaleren Jens Jørgen Thorsen i en årrække. Thorsen hjalp malings- og træbeskyttelsesfirmaet med både markedsføring og udsmykning. Da han ville have malet et helt rum hvidt, måtte Dyrups teknikere dog ryste på hovedet. Ikke bare skulle vægge, loft og gulv males, men også den stol, der stod henne i hjørnet, askebægeret i vindueskarmen osv. ALT skulle være hvidt. Og det kunne simpelthen ikke lade sig gøre: Først skulle der grundes, renses og vaskes af, mente teknikerne.
Den absurde ide om det hvide rum indprentede sig alligevel hos den lille gruppe af teknikere. Én tekniker foreslog at blande to produkter, en anden ville tilsætte et tredje produkt, og pludselig stod de der med en maling, der faktisk levede op til det absurde krav, kunstneren havde stillet. En produktudvikling blev altså svaret på det spørgsmål, der blev stillet af kunstneren.
Både Quilts og Dyrup er eksempler på, hvordan et samarbejde måske starter med ét udgangspunkt, men så fører til nye løsninger, og også løsninger, man slet ikke havde nået at spørge efter. At nå hertil kræver en åbenhed over for det, kunstneren laver – også selvom det ikke altid fører et direkte resultat med sig.

Hvordan lykkes samarbejdet?
Det kan synes som en svær balancegang at være åben over for nye kunstneriske tiltag og samtidig have en klar strategi med samarbejdet. For er det da nok blot at invitere en kunstner ind i sin virksomhed, give ham frie tøjler og så vente og se, hvad der sker?
Skal samarbejdet bruges i en fremadrettet strategi, er det et spørgsmål, om at kunstneren kan udføre sit værk, som han gør på sit eget atelier. Som virksomheds-kunstner er hans udfordring at indvie sin nye arbejdsplads i sin kunstneriske proces. Og det er en måde at arbejde på, som kun de færreste kunstnere har erfaring med.

Endelig kunne man spørge til, hvorvidt det er muligt at hente en kunstner ind fra et helt andet miljø til at pege på de værdier og udtryk, der findes i et firma. Kunstnere er dygtige til at formidle, hvordan de oplever fx en virksomhed, men er dét en oplevelse, der stemmer overens med fx medarbejdernes? Eller forfalder brugen af kunst til at blive ren og skær skueværdi?
Her er det vigtigt, at vi giver os tid til at kigge på de erfaringer, tidligere samarbejder giver os. Hvad kendetegner det gode samarbejde? Hvilke effekter medfører samarbejdet? Og hvilke risici?
Da Michael Brammer foreslog Volvo en katapult, der skulle kaste sprit-nye Volvo’er op i luften, trak Volvo sig tilbage: Den idé matchede ikke Volvos brand om en sikker, familievenlig bil. Volvo fik stadig sin presseomtale, men spørgsmålet er, om man kan kalde projektet for særligt vellykket. Brammer opnåede aldrig at indvie virksomheden i sin kunstneriske proces, ligesom Volvo ikke var indstillet på at afgive det ansvar, kunstprojektet var afhængigt af.
At starte et projekt med en kunstner kræver altså også at turde give slip: at være åben for helt nye ideer og have lyst til at involvere sig i den originalitet, kunstneren åbner op for.
Men opnår man et samarbejde, hvor kunstner og leder forstår at matche deres forventninger og samtidig udnytte medarbejdernes talenter, vil virksomheden opnå to ting: dels at udmærke sig i forhold til konkurrerende virksomheder, dels at tiltrække de dygtigste og mest talentfulde medarbejdere.

Artiklens forfatter Kirsten Porskrog skriver speciale for Københavns Universitet om Kunstneren i virksomheden. Er du interesseret i at fortælle om et samarbejde med en kunstner, eller overvejer du at starte et samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte hende: kirstenporskrog@hotmail.com

Relaterede artikler

Årets personaleblad bygger Bro i Gladsaxe - Broen. Et personaleblad i Gladsaxe. På forsiden: En skaldet mand. Munden er forvrænget. Næsen al for stor. Som om han ki...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

SoMe-specialist

Se alle job Indryk job

Job

Live-projektleder

Frist: 7. maj kl. 18.00

Souschef

Frist: 3. maj

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.