Kunsten at ride på den kollaborerende bølge

Klimaforandringer, CO2-udslip og ressourcespild har været skurkene i diverse skræmmekampagner de seneste år, og konsekvenserne har efterhånden for alvor stadfæstet sig i danskernes forbrugssamvittighed. Kvalmen over de seneste årtiers forbrugsfest har vakt alternative handlingsmønstre til live, som rundt om i den vestlige verden bliver taget imod med åben mund og polypper. Èn af tendenserne er collaborative consumption. På dansk kender vi begrebet som deleøkonomi. Værdien af privat ejerskab er falmet og skiftet ud til fordel for fælleseje. Håbet er selv at vinde lidt ekstra og samtidig deltage i kampen mod de storforbrugende skurke. Men hvad gemmer sig egentlig bag fænomenet collaborative consumption? Og hvor efterlader dette fællesskabsinspirerede forbrugsmønster virksomheder og traditionel virksomhedskommunikation henne, hvis parolen lyder ’Hvorfor købe og eje, hvis man kan låne og leje’?

Det vrimler med nye buzzwords hos de kommunikative talerør, der er på evig jagt efter den nyeste opskrift på ’det succesfulde brand’. At have fingeren på pulsen og kunne zappe mellem de nyeste tendenser inden for branding er utvivlsomt en fordel i kapløbet om at blive et (for)førende brand. Men hvilke forbrugs- og kommunikationsmæssige udfordringer er det, virksomheder står over for, hvis de skal kunne følge med udviklingen – uden helt at forlade deres oprindelige kerneprodukt og forretningsmodel? Hvad er den hemmelige opskrift på at overkomme udfordringerne?

Disse spørgsmål har været inspirationsgrundlag for kursen i vores speciale. Vores undrende blik har været rettet mod skiftet i forbrugeradfærd og de nyeste kommunikationstiltag, der kan anvendes af virksomheder som knivskarpe våben. I specialet undersøger vi, hvordan filosofien bag collaborative consumption kan udnyttes som et strategisk redskab med et kommunikativt sigte. Vi undersøger sagen gennem et virksomhedssamarbejde med det nye maddelingskoncept, Dinnersurfer.


Af interessante pointer finder vi i specialet ud af, at fænomenet udspringer af en ideologisk tanke, der bygger på fællesskabende og samarbejdende grundprincipper. Vi konkluderer, at virksomheder gør klogt i at anerkende denne udvikling samt det faktum, at forbrugere i dag samles i forbrugsfællesskaber om fælles interesser og passioner - på tværs af politiske, sociale og geografiske forhold. Så virksomheder, der bygger på collaborative consumption-forretningsmodeller, kan med fordel udnytte filosofien bag fænomenet. Fordi dét at være en del af et fællesskab kan bruges af individet som et selviscenesættende element. Den autentiske dimension som findes i mange deleøkonomiske koncepter bliver et stort plus i kampen om at vinde forbrugerens hjerte.

Specialet er skrevet i 2014 af Julie Elina Lipsøe Jørgensen, Julie Cornett og Katrine Skanning, Cand.mag.comm, Aalborg Universitet CPH og blev bedømt til karakteren 12.

Læs hele specialet her
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også